Oplysninger fra kommune til brug for ejendomsvurderinger

Den offentlige myndighed skal i en CSV-fil angive BFE-numre på de gader, veje, pladser og parkanlæg, som de selv ejer, hvis ejendommen udnyttes erhvervsmæssigt. BFE-nummeret er et nummer, som er knyttet til den enkelte ejendom (Bestemt Fast Ejendom). Begrebet omfatter alle typer fast ejendom i den nye matrikel og fremgår bl.a. af BBR-meddelelsen. Vurderingsstyrelsen kan kan assistere, hvis der er spørgsmål forbundet med at fremfinde BFE-numre.

En ejendom skal også indberettes, selv om det kun er en del af ejendommen, som udnyttes erhvervsmæssigt. I den situation skal der i CVS-filen desuden angives:

• matrikelnummer og ejerlavskode for den eller de matrikler, som udnyttes erhvervsmæssigt
  
  
• størrelsen af det grundareal, som udnyttes erhvervsmæssigt. Hvis der er tale om flere matrikler, skal alle matrikler angives i hver sine linje i CSV-filen.

Kommunalbestyrelsen skal indberette oplysninger om hvilke ejendomme, der er helt eller delvist fritaget for grundskyld, jf. § 7, 7A, 8 eller 9 i den tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat eller efter ejendomsskattelovens § 5, 6, 7 eller 8.

Indberetningen skal ske via varslingssystemet, og skal indeholde oplysninger om følgende:

1. Den enkelte ejendoms BFE-nummer
   
   
2. Hvilken bestemmelse fritagelsen vedrører. Det betyder, at følgende skal fremgå:
   
   
   • Hvilket litra i § 7, stk. 1/§ 8, stk. 1 i den tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020, eller hvilket nummer i ejendomsskattelovens § 5, stk. 1/§ 6, stk.1, som fritagelsen er omfattet af.
     
     
   • Hvis det er enten § 7A eller § 9 skal det alene anføres hvilken af disse bestemmelser, fritagelsen vedrører.
     
     
3. Oplysning om hvorvidt der er tale om en hel eller delvis fritagelse.
   
   
4. Fra hvilken vurderingstermin fritagelsen skal gælde.
   
   
5. Hvis der er tale om en delvis fritagelse, skal følgende yderligere fremgå:
   
   
   • Matrikelnummer og ejerlavskode på det fritagne areal.
     
     
   • Størrelsen af grundarealet for den fritagne del.
     
     
   • Øvrige oplysninger, der gør det muligt at identificere placeringen af det fritagne areal.

Oplysningerne om hvilken vurderingstermin fritagelsen skal gælde fra, har stor betydning for, om vi kan tage stilling til oplysningerne på de korrekte vurderingsterminer.

Som udgangspunkt skal ændringer i fritagelser indberettes senest 10 dage efter at fritagelsen eller ophævelsen er sket.

Der er samtidig en generel frist for, hvornår oplysningerne skal være modtaget, for at de kan få korrekt skattemæssig virkning:

• Vurderingen pr. 1.3.2021 eller 1.1.2022: Skal være modtaget senest 1. maj 2024.
  
  
• Vurderingen pr. 1.1.2023 eller 1.1.2024: Skal være modtaget senest 1. januar 2025.

Kommunen skal i en CSV-fil angive de ejendomme, som er omfattet af et godkendt vejprojekt i kommunen i kalenderåret 2 år før vurderingsåret.

Indberetningen skal indeholde:

1. BFE-numre for ejendommene og matrikelnummer og ejerlavskode for de omfattede matrikler. 
2. Filen skal indeholde datoen for kommunens godkendelse af vejprojektet. 
   
   
3. Indberetning skal foregå årligt til hver vurderingstermin. Indberetningen skal dække godkendelser i perioden fra 1/1 til 31/12 2 år før vurderingsåret dvs. ved indberetning til vurderingsåret 2022, skal indberetningen dække godkendelser i perioden 1/1-31/12 2020.
   
   

Kommunalbestyrelsen skal indberette oplysninger om hvilke ejendomme, der er skal opkræves dækningsafgift, jf. § 23 i den tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat eller efter ejendomsskattelovens § 11. Kommunalbestyrelsen skal desuden indberette oplysninger om hvilke af disse ejendomme, der er helt eller delvist fritaget for dækningsafgift.

Indberetningen skal ske via varslingssystemet, og skal indeholde oplysninger om følgende:

1. Den enkelte ejendoms BFE-nummer.
   
   
2. Hvis ejendommen er fritaget for dækningsafgift, skal det desuden oplyses efter hvilken bestemmelse fritagelsen vedrører. Det betyder, at følgende skal fremgå:
   
   
   • Hvilket litra i § 7, stk. 1 i den tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020, eller ejendomsskattelovens § 5, stk. 1som fritagelsen er omfattet af.
     
     
3. Oplysning om hvorvidt der er tale om en hel eller delvis fritagelse.
   
   
4. Fra hvilken vurderingstermin fritagelsen skal gælde.

Kommunalbestyrelsen skal desuden indberette oplysninger om ejendomme, der helt eller delvist opkræves dækningsafgift i medfør af § 23 A i den tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020, eller ejendomsskattelovens § 12.

Indberetningen skal ske via varslingssystemet, og skal indeholde oplysninger om følgende:

• Den enkelte ejendoms BFE-nummer.
• Fra hvilken vurderingstermin fritagelsen skal gælde.
• Oplysning om hvorvidt der er tale om en hel eller delvis fritagelse.
• Er der alene tale om en delvis fritagelse, skal der desuden for denne del oplyses om:
  • Bygningsnummeret som registreret i BBR.
  • Størrelsen af bygningsarealer registreret i BBR for den dækningsafgiftspligtige del af ejendommen.

Oplysningerne om hvilken vurderingstermin fritagelsen af denne skal gælde fra, har stor betydning for, om vi kan tage stilling til oplysningerne på de korrekte vurderingsterminer. Som udgangspunkt skal ændringer i fritagelser indberettes senest 10 dage efter at registreringen af fritagelsen for dækningsafgiften er sket.

Registrering i E&G
For ejendomme beliggende i kommuner, der opkræver erhvervsmæssig dækningsafgift, vil oplysningerne fra seneste vurdering i det gamle vurderingssystem (VUR) blive lagt til grund ved den første vurdering i det nye vurderingssystem (E&G).

Det betyder, at ejendomme, der var registreret med hel dækningsafgift ved den seneste vurdering pr. 1.10.2020 i VUR, fortsat vil være hel dækningsafgiftspligtig i E&G og ejendomme, der var registreret med delvis dækningsafgift ved den seneste vurdering pr. 1.10.2020 i VUR, fortsat vil være delvis dækningsafgiftspligtig i E&G. Hvis en ejendom var registreret som delvis dækningsafgiftspligtig pr. 1.10.2020 i VUR, vil Vurderingsstyrelsen registrere omfanget af dækningsafgiftspligtige arealer ved vurderingen pr. 1. marts 2021 baseret på de registrerede oplysninger om dækningsafgiftspligt i VUR.

Ændring af omfang af dækningsafgift
Hvis en ejendom efter 1.10.2020 ikke længere skal være hel eller delvis dækningsafgiftspligtig eller omfanget af de dækningsafgiftspligtige arealer skal ændres, skal ændringen indberettes via varslingssystemet. Det er altså en forudsætning, at kommunen indberetter ændringer vedrørende omfanget af en ejendoms dækningsafgiftspligtige arealer via varslingssystemet, før dette medfører en ændring af grundlaget for dækningsafgiften.

Frist
Der er samtidig en generel frist for, hvornår oplysningerne skal være modtaget, for at de kan få korrekt skattemæssig virkning:

• Vurderingen pr. 1.3.2021 eller 1.1.2022: Skal være modtaget senest 1. maj 2024.
  
  
• Vurderingen pr. 1.1.2023 eller 1.1.2024: Skal være modtaget senest 1. januar 2025.

I forbindelse med høring af ”Bekendtgørelse om offentlige myndigheder og institutioners pligt til at meddele oplysninger til Skatteforvaltningen til brug for vurderingsarbejdet” er der kommet spørgsmål til bekendtgørelsens § 3 og forståelsen af offentligt ejede ejendomme der ”udnyttes erhvervsmæssigt”.

Hvordan defineres offentligt ejede gader, veje, pladser og parkanlæg m.v.?

De ejendomme der skal indberettes for er ”offentligt ejede gader, veje, pladser og parkanlæg m.v.” ejet af ”Kommunalbestyrelsen og regionsrådet samt statslige myndigheder og andre offentlige institutioner”. Bestemmelsen ikke er udtømmende.

Der kan i forhold til definitioner af ”Torve”, ” Gader og veje” og ”Parkanlæg” henvises til ”Den juridiske vejledning 2024-1” afsnit ”H.A.2.3.1”.

Hvordan defineres erhvervsmæssig udnyttelse?

Der vil være tale om erhvervsmæssig udnyttelse i de tilfælde, hvor udnyttelsen af arealet sker med henblik på at skabe et økonomisk overskud. Det vil sige, at der ved brugen af arealet tilsigtes et overskud ved driften af arealet.

Myndighedsudøvelse vil dog ikke være erhvervsmæssig udnyttelse. 

De indberetninger der skal foretages efter bekendtgørelsen, vedrører oplysninger, der er nødvendige for vurderingsarbejdet. Derfor skal oplysningerne herudover kunne danne grundlag for en vurdering. Hvis den erhvervsmæssige udnyttelse beror på midlertidige tilladelser, skal der derfor ikke indberettes efter bekendtgørelsens § 3, da der ses bort fra sådanne tilladelser ved vurderingen.

Den erhvervsmæssige udnyttelse, skal også kunne lægges til grund for en erhvervsmæssig kategori ved vurderingen. Ellers tages der ikke højde for den erhvervsmæssige udnyttelse, og der skal derfor ikke indberettes efter bekendtgørelsens § 3.

Nedenfor gennemgås nogle eksempler på, hvornår der skal indberettes efter bekendtgørelsens § 3, og hvornår der ikke skal.

1. Skal indberetningen indeholde godkendelse af vejprojekter i byudviklingsområder, hvor der før har været en anden form for bebyggelse?
   - Nej, her kan det antages, at området tidligere har være byggemodnet.
   
   
2. Er erhvervs- og industriområder omfattet af indberetningsbekendtgørelsen?
   - Ja, alle ejendomstyper er omfattet af indberetningsbekendtgørelsen. Det er dog kun væsentligt for vurderingsopgaven at få oplysninger om ejendomme, der overgår fra ubebygget grund til byggemodnet ejendom.
   
   
3. Skal der indberettes private vejprojekter?
   - Ja, der skal indberettes private såvel som offentlige vejprojekter, hvis de sker som led i en byggemodning.
   
   
4. Hvis en grund udstykkes i to, og der anlægges ny privat fællesvej, skal dette så indberettes?
   - Nej ikke hvis den oprindelige ejendom tidligere er vurderet som byggemodnet, fx hvis der er tale om et bebygget areal.
   
   
5. En lokalplan for udstykning er godkendt i juni 2017. Der har været afholdt licitation på vejprojektet i marts 2018, og arbejdet er udført i foråret/sommeren 2018. Hvornår er godkendelsestidspunktet?
   - Det er i ovenstående eksempel licitationstidspunktet, der skal betragtes som endeligt godkendelsestidspunkt, da vejprojektet må betragtes som godkendt på dette tidspunkt.
   
   
6. Hvis byrådet har godkendt et skitseprojekt med de økonomiske konsekvenser af et vejprojekt, og der sker en efterfølgende licitation af projektet, hvornår er godkendelsestidspunktet så?
   - Her kan der være tvivl, om det er godkendelsestidspunktet for skitseprojektet eller licitationstidspunktet, som er det mest hensigtsmæssige tidspunkt at indrapportere. Hvis tidspunktet fra skitseprojektet til licitationstidspunktet rækker ud over et vurderingsår, bør man anvende licitationstidspunktet, da det er den fysiske igangsættelse af vejprojektet, som Vurderingsstyrelsen er ude efter.

1.  Hvad sker der, når KE-nummeret er udfaset?
   Selv om KE-nummeret (kommune-ejendomsnummeret) er udfaset, og BFE-nummeret erstatter dette, skal indberetning til varslingssystemet stadig ske som KE-nummeret, og der vil så i varslingens fritekstfelt skulle oplyses hvilket BFE-nummer dette svarer til.
   
   
2. Hvad sker der, når ejendommen er nyopstået, og dermed ikke har et KE-nummer?
   

   Selv om en ejendom er nyopstået, vil man ved varslingen skulle bruge KE-nummeret, selv om ESR nu er udfaset. Det betyder, at det er Udviklings- og forenklingsstyrelsen der danner KE-nummeret i stedet for som tidligere hos ESR.

   Hvis en ejendom er nyopstået, og der endnu ikke er dannet en vurdering i VUR, vil det dog ikke være muligt at indberette disse ejendomme via varslingssystemet. Disse ejendomme skal i stedet sendes med sikker mail til Vurderingsstyrelsen, hvorefter Vurderingsstyrelsen sikrer, at de bliver oprettet, når der dannes en vurdering.

3. Hvilke oplysninger skal indberettes, hvis en ejendom kun er delvis dækningsafgiftspligtig?
   

   Det er vigtigt, at der ved en delvis fritagelse for dækningsafgift oplyses hvilke arealer, der skal fritages, så vi kan beregne den korrekte dækningsafgift for den del af den resterende grundværdi.

   Hvis fx en ejendom består af 2 bygninger, hvor bygning 1 er 100 % dækningsafgiftspligtig, mens bygning 2 er delvist dækningsafgiftspligtig, skal det ved indberetningen oplyses, at det er bygning 2 som fritagelsen vedrører, samt oplyses hvor stort et areal af bygning 2, der skal fritages, og hvad dette areal anvendes til. Det betyder, at det skal oplyses, hvilken anvendelseskode den fritagne bygning har i BBR.

Følgende gælder for ejendomme, der:

• pr. 1. januar 2020 ikke skulle vurderes som ejerbolig
• endnu ikke har modtaget ejendomsvurderingen for 2021.

Vurderingsstyrelsen fordeler grundværdien, som den er fastsat ved den seneste vurdering eller omvurdering for ejendommen. Fordelingen sker ud fra de oplysninger, der findes om ejendommen på vurderingsterminen for den seneste vurdering eller omvurdering af ejendommen. Det betyder, at hvis der er sket ændringer i ejendommens anvendelse eller bygningsarealer i perioden fra den seneste vurderingstermin til vurderingsterminen for henholdsvis 2021 eller 2022, vil disse ændringer ikke indgå i det foreløbige beskatningsgrundlag. Disse ændringer vil først indgå i det endelige beskatningsgrundlag i form af ejendomsvurderingen for 2021 og/eller en eventuel omvurdering for 2022.

De fleste varslinger kan behandles på et foreløbigt grundlag. Der vil dog fortsat være nogle varslinger, som først kan behandles, når der er et endeligt grundlag i form af 2021-vurderingen.

Varslinger, der kan behandles på et foreløbigt grundlag

Følgende typer af varslinger kan behandles på et foreløbigt grundlag. Det betyder, at de kan sættes ind på de videreførte vurderinger i det tidligere vurderingssystem:

• Indsættelse af hele og delvise fritagelser for grundskyld.
• Bortfald af hele og delvise fritagelser for grundskyld.
• Ændringer i fritagelser for grundskyld, så længe ændringerne ikke medfører ændringer i en eventuel dækningsafgift.
• Delvist dækningsafgiftspligtige ejendomme, hvor dækningsafgiftspligten bortfalder som følge af ændret anvendelse og/eller ændring af den såkaldte halvdelsregel i den tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat.
• Bortfald af hel eller delvis dækningsafgift.
  • Bortfald af en type dækningsafgift må dog ikke medføre, at der samtidig skal indsættes en anden type hel eller delvis dækningsafgift.

Erhvervsmæssig dækningsafgift og halvdelsreglen

Rent systemmæssigt kan Vurderingsstyrelsen fjerne erhvervsmæssig dækningsafgift, hvis den bortfalder som følge af halvdelsreglen, men kun ved at fjerne koderne for dækningsafgift for ejendommen helt i de videreførte vurderinger i det tidligere vurderingssystem.

Vurderingsstyrelsen vil træffe en selvstændig afgørelse om fordelingen, som meddeles sagens parter. Styrelsen vil samtidig sende en orientering til den berørte kommune om resultatet af fordelingen.

Varslinger, der først kan behandles, når vurderingen for 2021 er udsendt

• Indsættelse af ny hel eller delvis erhvervsdækningsafgift.
• Ændringer i eksisterende erhvervsdækningsafgift.

Offentlig dækningsafgift

Den offentlige dækningsafgift er fastfrosset i perioden 2022-2023. Det gælder både den foreløbige opkrævning og den endelige opkrævning. Se afsnittet ”Særligt om offentlig dækningsafgift i perioden 2022-2028”.

Ejendomme med en foreløbig vurdering

Det er muligt at indsætte, slette og ændre fritagelser for grundskyld og slette dækningsafgift i de foreløbige vurderinger for 2022 og 2023. Det er dog ikke muligt systemmæssigt at ændre i de foreløbige vurderinger for 2024 og 2025, fordi der for disse år er tale om indekserede vurderinger. I de tilfælde vil ændringer blive løst ved at fastsætte et foreløbigt beskatningsgrundlag som beskrevet i afsnittet ”Ejendomme med et foreløbigt beskatningsgrundlag”.

Sammenhængen mellem foreløbige vurderinger og skatteår

Den foreløbige vurdering for 2022 af ejerboliger til vurdering i lige år:

• Skatteåret 2024

Den foreløbige vurdering for 2023 af øvrige ejendomme:

• Skatteåret 2024
• Skatteåret 2025

Den foreløbige vurdering for 2024 af ejerboliger til vurdering i lige år:

• Skatteåret 2025
• Skatteåret 2026

Den foreløbige vurdering for 2025 af øvrige ejendomme:

• Skatteåret 2026
• Skatteåret 2027

Ejendomme med et foreløbigt beskatningsgrundlag

Vurderingsstyrelsen har i en række tilfælde mulighed for at fastsætte et foreløbigt beskatningsgrundlag, hvormed ny påligning af eller fritagelse for grundskyld kan håndteres foreløbigt. Det følger af ESL § 17, stk. 4-8.
 
Det foreløbige beskatningsgrundlag kan frit ændres af ejendomsejer, hvorved grundværdien vil kunne nedsættes til den værdi, der svarer til en givet fritagelse, ligesom en offentlig dækningsafgift vil kunne fjernes, og erhvervsdækningsafgift vil kunne fjernes eller indsættes, se ESL § 20, stk. 4. 

Beskrivelsen nedenfor gælder både for ejendomme, der skal vurderes som ejerbolig pr. 1. januar 2020, som har modtaget en 2020-vurdering og øvrige ejendomme, som har modtaget en 2021-vurdering

Efterregulering af de relevante fritagelser og dækningsafgift for det enkelte skatteår 

Til og med skatteåret 2023 vil det fortsat være op til den enkelte kommune at efterregulere for kun de kvartaler af året, hvor fritagelsen m.m. skal gælde. Det svarer til den måde, hvorpå kommunerne tidligere selv har skullet håndtere kvartalsreglen, dvs.:

• Vurderingsstyrelsen indsætter fritagelsen m.m. i en vurdering, som udgør beskatningsgrundlag for et helt år.
• Kommunerne sørger for at efterregulere manuelt for kun de kvartaler i året, som fritagelsen m.m. skal gælde for.

Indsættelse af fritagelser og dækningsafgift i et vurderingsfrit år

Det har ikke hidtil været teknisk muligt i det nye vurderingssystem at indsætte fritagelser og dækningsafgift i et vurderingsfrit år, men det bliver det fremover.

Vurderingsstyrelsen forventer derfor ultimo maj 2026 at begynde behandlingen af de varslinger, der vedrører skatteåret 2022 og 2023 for ejendomme, der skal vurderes i lige år som ejerboliger.

Varslinger, der vedrører skatteåret 2024 og frem for ejendomme, der skal vurderes i lige år som ejerboliger, kan først behandles endeligt, når den endelige 2022-vurdering eller relevante efterfølgende endelige vurderinger er udsendt.

Varslinger, der vedrører øvrige ejendomme, kan først behandles endeligt, i takt med at 2021-vurderingen og/eller efterfølgende vurderinger for ejendommene foretages.

Særligt for skatteåret 2023 for ejerboliger til vurdering pr. 1. januar 2020

Fordi 2020-vurderingen som udgangspunkt også danner beskatningsgrundlag for skatteåret 2023, er Vurderingsstyrelsen nødt til at indsætte, slette eller ændre en fritagelse (og evt. dækningsafgift) i 2020-vurderingen, medmindre ejendommen opfylder kriterierne for omvurdering ved 2021- eller 2022-vurderingsterminen. Det skyldes systemtekniske forhold, der gør, at hvis der ændres i den foreløbige eller endelige 2022-vurdering, så vil der blive genereret et forkert beskatningsgrundlag enten for skatteåret 2023 eller for skatteåret 2024.

Det vil herefter være op til kommunerne manuelt at sørge for, at indsættelsen, sletningen eller ændringen ikke får skattemæssig betydning før 2023, da 2020-vurderingen er beskatningsgrundlag for skatteårene 2021-2023.

Vurderingsstyrelsen vil sende et orienteringsbrev til den relevante kommune, når der er indsat, slettet eller ændret en fritagelse (og evt. dækningsafgift) i 2020-vurderingen eller en eventuel 2021-om-vurdering, som først skal have virkning fra og med skatteåret 2023. Det gør vi for at sikre, at kommunen bliver opmærksom på ændringen og kan efterregulere korrekt.

Fordi 2020-vurderingen som udgangspunkt også danner beskatningsgrundlag for skatteåret 2023, er Vurderingsstyrelsen nødt til at indsætte, slette eller ændre en fritagelse (og evt. dækningsafgift) i 2020-vurderingen, medmindre ejendommen skal omvurderes i 2021 eller 2022. Det skyldes systemtekniske forhold, der gør, at der ellers ville blive genereret et forkert beskatningsgrundlag enten for skatteåret 2023 eller for skatteåret 2024.

Det vil herefter være op til kommunerne manuelt at sørge for, at indsættelsen, sletningen eller ændringen ikke får skattemæssig betydning før 2023. 

Vurderingsstyrelsen vil sende et orienteringsbrev til den relevante kommune, når der er indsat, slettet eller ændret en fritagelse (og evt. dækningsafgift) i 2020-vurderingen eller en eventuel 2021-omvurdering, som først skal have virkning fra og med skatteåret 2023. Det gør vi for at sikre, at kommunen bliver opmærksom på ændringen og kan efterregulere korrekt.

Vurderingsstyrelsen kan ikke pt. håndtere fritagelser for grundskyld og dækningsafgiftspligt, som kun skal gælde for en del af året som følge af et ejerskifte fra/til en privatperson (eller privat virksomhed). Kommunerne vil blive informeret, så snart der er fundet en løsning.

Den offentlige dækningsafgift er fastfrosset i perioden 2022-2028.

I skatteårene 2022 og 2023 kan der kun opkræves et beløb svarende til det, der blev opkrævet for skatteåret 2021. Dækningsafgiften kan dog godt bortfalde helt.

I skatteårene 2024-2028 kan der kun opkræves et beløb svarende til det, der blev opkrævet for skatteåret 2023. Dækningsafgiften kan dog godt bortfalde helt.

Beskrivelsen nedenfor gælder for skatteårene til og med 2023 for kommunernes afgørelser efter § 6 A, § 7 A, § 8 A og § 9 i den tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat (retsinformation.dk) (lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020). For skatteårene fra og med 2024 gælder den for kommunernes afgørelser efter § 6, § 8, § 9 og § 10 i ejendomsskatteloven (skm.dk) (lov nr. 678 af 3. juni 2023).

Til og med skatteåret 2023

Vurderingsstyrelsen har ikke en afgørelseskompetence i følgende sagstyper, som derfor skal håndteres udelukkende i kommunerne:

• Henstand med betaling af grundskyld for visse landbrugsejendomme.
• Fritagelse for grundskyld af ejendomme ramt af kystnedbrydning.
• Fritagelse for stigning i grundskylden, hvor grundværdien er steget med mere end 20 % som følge af en ændret lokalplan.
• Fritagelse for grundskyld, hvor det af samfundsmæssige hensyn bl.a. findes ønskeligt, at private grunde ikke bebygges.

Vurderingsstyrelsen vil derfor returnere eventuelle varslinger vedrørende disse bestemmelser til kommunerne til egen behandling, i takt med at vurderingerne for 2020 og 2021 udsendes.

Fra og med skatteåret 2024

Fra og med 2024 skal fritagelser og henstand efter de tilsvarende bestemmelser i den nye ejendomsskattelov indberettes til Vurderingsstyrelsen. Det vil sige:

• Fritagelse for grundskyld af ejendomme ramt af kystnedbrydning
• Fritagelse for grundskyld, hvor det af samfundsmæssige hensyn bl.a. findes ønskeligt, at pri-vate grunde ikke bebygges
• Henstand med betaling af tidligere opnået grundskyld for visse landbrugsejendomme
• Fritagelse for stigning i grundskylden og dækningsafgiften, hvor grundværdien er steget med mere end 20 % som følge af et ændret plangrundlag.

Vurderingsstyrelsen er i gang med at fastlægge en proces for håndtering af sagstyperne til de endelige vurderinger for henholdsvis 2022-, 2023- og efterfølgende vurderinger (skatteårene 2024 og frem). Som en midlertidig løsning i en overgangsperiode, og indtil beskatningssystemet kan håndtere sagerne, vil fritagelserne/henstanden blive indsat systemteknisk i vurderingssystemet. Al kommunikation til ejendomsejerne og kommunerne vil redegøre for forløbet og baggrunden herfor, herunder vil det tydeligt fremgå, at Vurderingsstyrelsen ikke har truffet en selvstændig afgørelse, men alene har udmøntet kommunens afgørelse.

Vurderingsstyrelsen har foretaget en afklaring af, om det er Vurderingsstyrelsen eller kommunerne, der har kompetencen til at træffe afgørelse i henhold til virkningsbestemmelserne i ejendomsskattelovens § 18 (skm.dk), stk. 3, og § 21, stk. 1 (lov nr. 678 af 3. juni 2023).

På den baggrund vurderer Vurderingsstyrelsen, at det er kommunerne, der har kompetencen til at fastsætte virkningstidspunktet, på trods af at det fremgår af ejendomsskattelovens § 71, at told og skatteforvaltningen træffer afgørelse efter ejendomsskatteloven, medmindre andet er angivet, og der ikke er en angivelse af kompetencen i ejendomsskattelovens § 18, stk. 3, og § 21, stk. 1.

Det skyldes, at virkningstidspunktet er lovbestemt og har så tæt tilknytning til kommunernes afgørelse om, at betingelserne for fritagelse for grundskyld eller påligning af dækningsafgift er opfyldt, at det er en naturlig følge heraf, at kompetencen tilkommer kommunerne. Det fremgår ikke af bemærkningerne til ejendomsskatteloven, at der skulle ske ændringer i kompetencen til at træffe afgørelse om fastsættelsen af virkningstidspunktet af en fritagelse for grundskyld eller påligning af dækningsafgift.

Der kan være forsinkelser, fra en ændring indberettes i vurderingssystemerne, til den slår igennem i beskatningssystemerne. Det skyldes, dels at sagerne overføres til beskatningssystemerne i bunker, dels at systemerne i perioder er lukket for udveksling af data (november, december og januar samt juli).

• Den tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat (retsinformation.dk) fastlægger reglerne til og med 2023 (lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020 med de ændringer, som står i lov nr. 291 (retsinformation.dk) af 27. februar 2021 og lov nr. 2614 (retsinformation.dk) af 28. december 2021).
• Ejendomsskatteloven (skm.dk) fastlægger reglerne fra og med 2024 (lov nr. 678 af 3. juni 2023 med de ændringer, som står i lov nr. 1779 (retsinformation.dk) af 29. december 2025).

Du kan også finde ejendomsskatteloven på skm.dk/skattelove. De øvrige love kan du finde på retsinformation.dk ved at søge på nummer og årstal.