Naturskaderådet skal i en CSV-fil angive de ejendomme, hvor ejeren har fået tilkendt erstatning for skader fra Naturskaderådet på baggrund af hændelser, der er sket i året forud for vurderingsåret.
Der skal være tale om erstatning for skader på bygninger, der har et omfang, så det må forventes at påvirke værdien af bygningerne. Skaderne skal desuden skyldes naturhændelser, som er indtruffet i året før vurderingsåret.
Indberetningen skal indeholde:
- Adressen og BFE-numre på de ejendomme, som er tildelt erstatning. BFE-nummeret er et nummer, som er knyttet til den enkelte ejendom (Bestemt Fast Ejendom). Begrebet omfatter alle typer fast ejendom i den nye matrikel og fremgår b.la. af BBR-meddelelsen. Vurderingsstyrelsen kan assistere, hvis der er spørgsmål forbundet med at fremfinde BFE-numre.
- Datoen for den hændelse, som udløste skaden på bygningerne, samt størrelsen af det beløb*, som er udbetalt i erstatning eller hensat i erstatning. Beløbet skal alene afspejle erstatning givet for skade på bygninger og ikke erstatning givet for skader på løsøre dvs. indbo, genstande i haven eller tekniske anlæg mm.