Dobbelt så mange boligejere husker at tjekke BBR

Af Fie Vedsmand På bare et år er antallet af boligejere, der kvalitetssikrer oplysningerne om deres ejendom i Bygnings- og Boligregistret (BBR), mere end fordoblet. I løbet af årets første fire måneder har en halv million flere boligejere således kontrolleret deres BBR-oplysninger i forhold til samme periode sidste år. Det viser en ny opgørelse fra Vurderingsstyrelsen, oplyser underdirektør Claus Houmann.
»Det er en meget vigtig udvikling for arbejdet med vurdering af landets ejendomme. Jo bedre BBR-data vi har til rådighed, desto bedre vurderinger kan vi sende til boligejerne. Derfor er det positivt, at markant flere boligejere nu er blevet opmærksomme på deres ansvar for at kvalitetssikre oplysningerne om deres egen ejendom,« siger Claus Houmann, underdirektør i Vurderingsstyrelsen.
Ifølge opgørelsen har flere end 921.000 besøgende været forbi BBR siden nytår, mens tallet blot var 380.000 for et år siden.
Særligt vigtige for ejendomsvurderingen er oplysninger i BBR, der handler om boligens areal, alder, byggematerialer og varmekilde. Disse data er derfor vigtige at få korrekte. Derudover bliver BBR brugt til andre afgørende funktioner med væsentlig samfundsøkonomisk betydning. Data om landets bygninger og boliger bliver nemlig anvendt i både den offentlige og private sektor i forbindelse med eksempelvis energimærkning og boligstøtte samt ved køb, salg og belåning af ejendomme.
Når landets boligejere er blevet langt bedre til at kontrollere deres BBR-oplysninger, hænger det ifølge Vurderingsstyrelsen sammen med den store offentlige opmærksomhed, der gennem de seneste måneder har været på kvaliteten af BBR-data – blandt andet i forbindelse med udbetaling af varmechecks og i forbindelse med omtale af de nye ejendomsvurderinger.
Men Vurderingsstyrelsen har også selv skubbet på ved at sende 660.000 breve til boligejere med direkte opfordring til at tjekke BBR. Samtidig har der været fokus på, at boligejere selv har ansvar for at oplyse deres bopælskommune om eventuelle ændringer af deres bolig. 
»Rigtig mange boligejere har nu fået øjnene op for vigtigheden af, at de får opdateret BBR korrekt. Men vi er ikke i mål. Derfor går vi nu aktivt ud med yderligere information og direkte opfordring til boligejerne om at være med til at sikre bedre vurderinger ved at tjekke BBR,« siger underdirektør Claus Houmann, Vurderingsstyrelsen.
For boligejere kan det eksempelvis være relevant at opdatere BBR-registret, hvis der er sket udbygning eller skiftet varmekilde fra måske gasfyr til fjernvarme. Boligejere kan selv ændre de fleste oplysninger på <a href="https://bbr.dk/ret">bbr.dk</a>. Herefter er det kommunerne, der behandler og godkender ændringerne inden for en frist på 10 hverdage.
Ændringer i BBR-registret har ikke nødvendigvis øjeblikkelig effekt på vurderingen. Det skyldes blandt andet, at vurderingen tager udgangspunkt i ejendommen, som den er afspejlet i registret pr. 1. januar det år, ejendommen bliver vurderet. Det betyder, at ændringer der bliver meldt til BBR efter vurderingsterminen, som hovedregel først slår igennem på fremtidige ejendomsvurderinger. Derfor opfordrer Vurderingsstyrelsen til, at ændringer på ejendommen bliver meldt til BBR, så snart de er foretaget.

Gennemgang af plandata styrker grundlaget for de nye vurderinger

Der er løbende sket markante forbedringer og en grundlæggende digitalisering af plandata. På trods af de forbedringer er plandata stadig under udvikling. Derfor finder Vurderingsstyrelsen løbende udfordringer i plandatagrundlaget i forhold til de nye ejendomsvurderinger.
Vurderingsstyrelsen foretager derfor mere manuel kontrol og kvalitetssikring af oplysningerne i de nye ejendomsvurderinger end tidligere forventet.
”Den enkelte boligejer skal være tryg ved, at vi har de rigtige oplysninger til brug for ejendomsvurderingen. Derfor har vi sat mange kræfter ind på at foretage de nødvendige kontroller og kvalitetssikring, så eventuelle fejl i plandata ikke får konsekvenser for den enkelte boligejers ejendomsvurdering,” siger underdirektør Anders Juul Nielsen, Vurderingsstyrelsen.
I forbindelse med de første omkring 150.000 ejendomme, der har modtaget nye vurderinger, har Vurderingsstyrelsens sagsbehandlere manuelt gennemgået og kvalitetssikret plangrundlaget for omkring 50.000 ejendomme for at styrke de oplysninger, der ligger til grund for vurderingerne. Omkring 15.000 ejendomme har fået ændret grundværdi på baggrund af dette arbejde, viser analysen.
”Den manuelle kontrol, kvalitetssikring og ændringerne i grundværdien foregår alt sammen inden ejendomsvurderingerne bliver sendt ud til boligejerne. Derfor bliver boligejerne ikke berørt af udfordringerne,” oplyser underdirektør Anders Juul Nielsen. 
<h3>Ekstra indsats letter arbejdet med fremtidige ejendomsvurderinger</h3>
Det er Plan– og Landdistriktsstyrelsen, som varetager og står for drift og vedligeholdelse af Plandata.dk systemet, mens kommunerne står for løbende at opdatere indholdet af systemet ved indberetning af nye planer og opdatering af gamle.
Vurderingsstyrelsen har derfor ikke myndigheden til selv at rette i plandata, men kan henvende sig til kommunerne og anmode dem om at opdatere oplysninger. Det er kommunerne, der har ansvaret for, at gældende planer er tilvejebragt eller opretholdt efter bestemmelserne i planloven.
Vurderingsstyrelsens indsats vil gøre vurderingssystemet bedre fremover, påpeger underdirektør Anders Juul Nielsen.
”Den gode nyhed er, at vores ekstra indsats letter arbejdet ved de fremtidige ejendomsvurderinger. Vi skal huske på, at det er første gang, at plandata anvendes på denne måde i ejendomsvurderinger. Derfor er opstartsproblemer desværre nok svære at undgå. Sammen med Plan- og Landdistriktsstyrelsen har vi iværksat flere tiltag for at rette fejlene så tidligt i datakæden som overhovedet muligt, og vi arbejder løbende med alle vores samarbejdspartnere på at sikre en tilpasning af data, så den manuelle sagsbehandling bliver minimeret fremover. Så alt i alt giver vores ekstraordinære indsats et bedre vurderingssystem,« siger Anders Juul Nielsen.
Der er ifølge Vurderingsstyrelsens analyse flere forskellige fejlkilder, som styrelsen må rette for at finde frem til en retvisende grundværdi.
De fleste fejl i plandata vedrører såkaldt mindstegrundstørrelse, der angiver, hvor stor en grund skal være for, at den må bebygges med en selvstændig ejendom. Dernæst følger fejl i plandata med relation til bebyggelsesprocent og planfejl i forhold til anvendelse af grunden – må der eksempelvis bygges parcelhuse, eller er det muligt at bygge rækkehuse. 
<h3>Fakta om plandata</h3>
Plandata.dk er et landsdækkende digitalt register for kommunernes fysiske planlægning. Det giver adgang til blandt andet kommuneplaner, lokalplaner og landzonetilladelser m.v. Offentligheden er her sikret en let adgang til kommunernes planlægning
Plandata.dk sikrer, at plandata registreres entydigt og gøres digitalt tilgængeligt for alle, herunder også tredjepartssystemer.

Alle har nu vished om landejendom skifter skattestatus

Opdateret med nye tal den 21. april 2023
Nu har alle ejere af ejendomme på landet i Danmark fået besked på, om deres landejendom rent skattemæssigt skal skifte status.
Det oplyser juridisk chef i Vurderingsstyrelsen, Christoffer Marquardt Pahle, efter at ejendomsejere på landet i de seneste døgn har ventet på, om de fik et brev eller ej fra styrelsen.
Som følge af ejendomsvurderingsloven fra 2017 har ejerne af 22.000 ejendomme fået besked om, at Vurderingsstyrelsen agter at skifte kategori for ejendommen – og dermed en ny beskatning. Resten af de i alt omkring 188.000 ejendomme på landet – heraf 115.000 skov- og landbrugsejendomme - har ikke fået noget brev i eboks eller postkasse – og vil derfor ikke opleve nogen ændringer.
»Vi har stor forståelse for, at de varslede ændringer i kategorisering og skattestatus har skabt bekymring hos ejere af især mindre ejendomme på landet. Nu har alle ejere fået besked, hvis der skal ske ændringer. Resten vil ikke høre fra os – fordi der ikke kommer ændringer,« siger juridisk chef Christoffer Marquardt Pahle.
Han understreger, at brevet fra Vurderingsstyrelsen udelukkende er en opfordring til, at ejendomsejeren retter eventuelle faktuelle fejl eller mangler i de oplysninger, der er nødvendige for kategoriseringen. Først herefter kan der på et faktuelt korrekt grundlag blive lavet egentlige beregninger af skatten. Den nye kategorisering medfører en ændret ejendomsbeskatning, da der er forskel på skat af produktionsjord på landbrugsejendomme, skovejendomme, erhvervsejendomme og ejerboliger. 
<h3>Overgangsordning giver tryghed</h3>
Alle modtagere af breve fra Vurderingsstyrelsen har nu 14 dage til at gøre indsigelse, hvis grundlaget for ændringen er faktuelt forkert. Derefter har ejendomsejeren seks uger til at gøre brug af en særlig overgangsordning. For at forhindre en pludselig stigning i ejendomsbeskatningen er der således lavet en garanti for ejendomme, der skifter fra eksempelvis skov- eller landbrugsejendom til ejerbolig.
»Overgangsordningen giver ejerne mulighed for selv at vælge, om ejendommen fortsat skal være kategoriseret som hidtil, selv om ejendommen efter de nye regler egentlig skulle skifte status til ejerbolig – og dermed ny beskatning. Derfor kan langt de fleste beholde deres gamle skat,« forklarer Christoffer Marquardt Pahle. Overgangsordningen gælder indtil ejendommen bliver solgt. Herefter vil ejendommen bliver kategoriseret og beskattet efter de nye regler.
Omkring 15.000 af de 22.000 ejendomme, der nu har fået besked, er vurderet til at skifte kategori fra skov- og landbrug til almindelig ejerbolig. Omkring 1.600 skifter fra ejerbolig til skov- eller landbrugsejendom. Endelig har omkring 4.500 ejendomme fået besked på, at kategorien ændres fra skov- eller landbrugsejendom til erhvervsejendom. Disse ejendomme er ikke omfattet af overgangsordningen om, at ejeren kan beholde den gamle beskatningskategori.
 
<a href="https://www.vurdst.dk/nyheder/nu-bliver-det-afklaret-om-ejendomme-er-landbrug-eller-huse-paa-landet/" title="Nu bliver det afklaret om ejendomme er landbrug eller huse på landet" class="grid-arrow-link">Læs mere om den nye kategorisering</a>
<a rel="noopener" href="https://skat.dk/data.aspx?oid=2383552&amp;lang=da" target="_blank" class="grid-arrow-link" data-anchor="?oid=2383552&amp;lang=da">Læs mere om de nye kriterier (skat.dk)</a>
<a rel="noopener" href="https://www.vurderingsportalen.dk/landbrugs-og-skovejendomme/kategorisering-af-landbrugs-og-skovejendomme" target="_blank" class="grid-arrow-link">Læs mere om kategorisering, vurderingsmetode og beskatning (vurderingsportalen.dk)</a>

Nu bliver det afklaret om ejendomme er landbrug eller huse på landet

En ejendom, en eng, en stald og fem rideheste. Er det en landbrugsejendom, eller er det et hus på landet?
En ejendom, hvor der er opsat solceller på en del af den tilhørende jord. Er det en erhvervsejendom eller er det et landbrug?
Det har stor betydning, hvordan en ejendom bliver kategoriseret. Kategoriseringen er nemlig med til at fastslå ejendomstype og dermed, hvordan ejendommen beskattes.
I 2017 vedtog Folketinget en ny ejendomsvurderingslov. Som følge af loven sker der nu en justering af den måde, ejendomme bliver kategoriseret på.
De største ændringer sker på landet, hvor den nye kategorisering bl.a. skal afgøre, hvornår en ejendom er en landbrugsejendom - eller hvornår en ejendom er en ejerbolig på landet. Den nye kategorisering betyder, at fra 2021-vurderingen vil nogle ejendomme skifte kategori fra landbrugsejendom til ejerbolig, hvilket vil medføre en højere ejendomsbeskatning, da grundskyld på produktionsjord på landbrugsejendomme beskattes lavere end ejerboliger.
Direktør Poul Taankvist, Vurderingsstyrelsen, ser frem til, at kategoriseringen skaber større klarhed.
”Det er vigtigt, at ejendomme vurderes og beskattes rigtigt i forhold til, hvad ejendommene faktisk bliver benyttet til. Vi er klar over, at for nogle ejendomsejere kan det få store konsekvenser at få ejendommen placeret i en ny kategori. Derfor vil jeg gerne gøre opmærksom på, at vi med overgangsordningen giver disse ejendomsejere mulighed for at beholde deres nuværende kategorisering og beskatning, indtil de sælger ejendommen” siger direktør Poul Taankvist, Vurderingsstyrelsen. 
<h3>Overgangsordning</h3>
For at forhindre en pludselig stigning i ejendomsbeskatningen, er der lavet en særlig overgangsordning til ejendomme, der skifter fra fx skov- eller landbrugsejendom til ejerbolig.
Overgangsordningen giver de nuværende ejere mulighed for selv at vælge, om ejendommen fortsat skal kategoriseres som fx landbrugsejendom, selvom den efter de nye regler egentlig skulle skifte kategori til ejerbolig – og dermed også skifte beskatning.
Overgangsordningen gælder indtil ejendommen bliver solgt. Større ændringer, som frasalg af jord, til- og ombygninger, nedrivninger og nybyggeri kan også medføre, at ejendommen udgår af overgangsordningen. Derefter vil ejendommen bliver kategoriseret og beskattet efter de nye regler.
<h3> Landbrug</h3>
For at blive kategoriseret som en landbrugsejendom efter de nye regler, kræver det, at der skal foregå landbrugsdrift af et vist omfang på ejendommen.
Det kan være ejendomme med agerjord til erhvervsmæssig dyrkning af afgrøder eller erhvervsmæssig husdyrproduktion. Til landbrugsmæssig produktion hører også gartnerier, planteskoler, frugtplantager, dambrug og pelsdyrproduktion.
Selv om en ejendom på to hektar er noteret som en landbrugsejendom efter reglerne i landbrugsloven, har udviklingen i landbruget gjort, at ejere af mindre landbrugsejendomme ofte ikke anvender ejendommen med hovedfokus på landbrug. Ofte bliver mindre landbrugsejendomme i stedet brugt til fritids- og hobbyformål og jorden til haveanlæg, søer eller folde til hobbydyr. Sådanne ejendomme vil fremover blive kategoriseret som ejerbolig, da de primært bliver brugt til boligformål snarere end til landbrugsdrift.
<h3> Solceller og vindmøller</h3>
Hvis en landbrugsejendom har udlagt stort set alle arealer til solceller eller vindmøller, så vil ejendommen som udgangspunkt blive kategoriseret som erhvervsejendom. Det gælder også, selvom man fx har får til at græsse mellem solcellerne.
Hvis arealerne med solceller eller vindmøller udgør en mindre del af ejendommen, og der på de øvrige arealer og bygninger foregår en tilstrækkelig erhvervsmæssig landbrugsdrift, vil den samlede ejendom som udgangspunkt blive kategoriseret som landbrugsejendom. Jorden under selve solcellerne eller vindmøllerne vil ikke blive anset for landbrugsjord, da arealet er udlagt og anvendt til andre erhvervsmæssige formål end landbrug. Dette ændres ikke med styresignalet.
Det afgørende for ejendommens samlede kategorisering er således, om ejendommen samlet set har karakter af landbrug eller erhverv, imens jorden under solceller eller vindmøller som udgangspunkt fortsat vil blive betragtet som areal til anden erhvervsmæssig anvendelse og vurderes som sådan.
<h3> Én ejendom – mange formål</h3>
Der er mange ejendomme, der anvendes til mere end én ting. Der kan være tale om landbrug med solcelleanlæg, vindmøller, grusgrav, lagerbygning, udlejning af ferielejligheder, maskinstation etc.
Den nye kategorisering vil afhænge af en afvejning af om skovbrug, landbrug, erhverv eller beboelse vejer tungest. Det vil være ejendommens samlede karakter og anvendelse, der bestemmer kategorien.
For at lave de nye kategoriseringer, anvendes der data fra BBR, matrikeloplysninger, plandata, Det Centrale Husdyrbrugsregister, mark-data fra Landbrugsstyrelsen mv.
I styresignalet – linket herunder - kan man læse mere om, hvor mange hektar landbrugsjord og hvor mange husdyr, der skal til for at ejendommen bliver kategoriseret som landbrug. Ligeledes er der en nedre grænse for jord og husdyr, hvor ejendommen som udgangspunkt vil blive kategoriseret som beboelsesejendom. Det vil hovedsageligt være ejendomme, der ligger imellem kriterierne, hvor det vil kræve en mere dybdegående undersøgelse for at fastslå kategoriseringen.
<a rel="noopener" href="https://skat.dk/data.aspx?oid=2383552&amp;lang=da" target="_blank" title="Læs mere om de nye kriterier" data-anchor="?oid=2383552&amp;lang=da">Læs mere om de nye kriterier</a>
<a rel="noopener" href="https://www.vurderingsportalen.dk/landbrugs-og-skovejendomme" target="_blank" class="grid-arrow-link">Læs mere om kategorisering, vurderingsmetode og beskatning</a>

Boligejere kan være på forkant med nye ejendomsvurderinger

Bygnings- og boligregisteret (BBR), som i dag hører under Vurderingsstyrelsen, er en meget central brik i de nye ejendomsvurderinger – primært fordi data fra registeret udgør viden om alle boliger og ejendomme i landet.
Det er afgørende for kvaliteten af de nye ejendomsvurderinger, at data i BBR er korrekte. Boligejerne kender bedst deres egen bolig, og det er boligejernes ansvar at sørge for, at BBR altid er opdateret.
En boligejer ved bedst, om der er sket bygningsmæssige forandringer – fx en større ombygning, ændringer i varmekilden eller tilføjelse af endnu et toilet. Det er derfor også boligejerne, der har ansvaret for, at data om ejendommen er korrekt. Skatteforhold som på andre områder
Det er ikke et nyt fænomen, at indberetninger og oplysninger fra borgeren har indflydelse på beskatningen. I en række andre skatteforhold skal borgere også selvangive deres oplysninger. Det gælder fx indberetning af eget kørselsmønster til brug for beregningen af befordringsfradrag.
Alle boligejere får derfor også præsenteret deres data i en deklarationsmeddelelse og bliver gjort opmærksom på, at de skal reagere, hvis der er fejl eller mangler. Det kan man gøre ved at sende en indsigelse til Vurderingsstyrelsen. Men medmindre der er tale om en åbenlys fejl, skal man først rette fejlen i BBR. Når kommunen har kvalitetssikret de nye oplysninger, får man en opdateret BBR-meddelelse, som man skal sende i en indsigelse. Derefter kan Vurderingsstyrelsen bruge oplysningerne i vurderingen. Det er muligt at læse mere om håndteringen af fejl og mangler i de data, der ligger til grund for ejendomsvurderingerne på <a rel="noopener" href="https://www.vurderingsportalen.dk/" target="_blank">Vurderingsportalen</a>. Kvaliteten forbedres løbende
Der er en forventning om, at kvaliteten af BBR-data løbende bliver forbedret, i takt med at flere og flere boligejere får en ny ejendomsvurdering. Vurderingen og deklarationen vil sammen skabe et større incitament for boligejerne til at forholde sig til deres oplysninger i BBR – og reagere på dem, hvis de ikke er korrekte. Derved bliver grundlaget for de nye vurderinger også gradvist forbedret.
Indtil videre er erfaringerne fra de første nye ejendomsvurderinger gode, og kun ca. 2,5 % af de boligejere, der har modtaget deres nye ejendomsvurdering, har gjort indsigelse over deres oplysninger i BBR.

Omtale får boligejerne til tasterne

Data om danskernes boliger har væsentlig betydning for de kommende ejendomsvurderinger. Oplysninger om areal, anvendelse, opførelsesår, om- og tilbygninger, tagtype, varmekilde, antal bade og toiletter kan have betydning for ejendomsværdien. Det er derfor vigtigt for kvaliteten af de nye ejendomsvurderinger, at oplysningerne er korrekt anført af boligejerne i Bygnings- og Boligregisteret, som i dag hører under Vurderingsstyrelsen.
Massiv medieomtale af BBR-oplysningernes betydning for ejendomsvurderingen har derfor også medført øget aktivitet på bbr.dk. De gange emnet har været oppe i medierne, har det således fået de danske boligejere til tasterne.
Konkret er der en tydelig sammenhæng mellem omtale i medierne og trafikken på bbr.dk. Der viste sig fx ekstra stor aktivitet på bbr.dk efter den 10. august 2022, hvor 400.000 borgere med en bolig opvarmet med især naturgas fik udbetalt et tilskud til varmeregningen på 6.000 kr. – den såkaldte varmecheck.
”Den megen omtale i medierne af varmechecken fik nærmest besøgstallet til at eksplodere. Med 157.000 besøgende i august 2022 havde vi næsten dobbelt så mange besøgende som i samme måned året før,\" siger Christopher Stryhn Møller, kontorchef i BBR.
Christopher Stryhn Møller kan yderligere oplyse, at det samme billede viste sig den 3. januar 2023, hvor DR bragte en række historier om det nye vurderingssystem. I den sammenhæng var der igen omtale af BBR-data i radio og på tv, og besøgstallene på bbr.dk steg endnu engang markant. Mens antallet af besøgende på bbr.dk den 3. januar 2022 var 3.913 bød samme dag året efter således på hele 27.384 besøgende. Det bør blive en vane at tjekke og opdatere data
Selvom det som udgangspunkt er positivt, at omtalen at BBR-data får boligejerne til at opdatere deres oplysninger på bbr.dk, så kan den til tider meget akutte trafik både komme til at belaste sagsbehandlingen og selve brugeradgangen til hjemmesiden.
\"Medieomtale af datakvalitet med mere har virkelig åbnet mange boligejeres øjne for betydningen af oplysningerne i BBR. Det kan give nogle lidt uhensigtsmæssige her-og-nu-skvulp, men på den lange bane vil det være positivt for BBR og ejendomsvurderingerne, at så mange flere tjekker deres BBR-oplysninger,\" siger kontorchef for BBR, Christopher Stryhn Møller.
Han opfordrer samtidig til, at opdatering i BBR bliver en del af boligejers tjekliste ved overtagelse og renovering af bolig. Mange besøgte www.bbr.dk for første gang
BBR gennemførte i efteråret 2022 en brugerundersøgelse på bbr.dk. Undersøgelsen viste blandt andet, at det særligt er BBR’s oplysninger om varmekilde, som mange borgere har interesse for. Desuden har undersøgelsen vist, at borgernes kendskab til BBR er begrænset. For 42 % af deltagerne var det første gang, at de besøgte hjemmesiden bbr.dk, hvor man som boligejer kan logge ind og se og rette data om sin bolig. Fakta
I Bygnings- og Boligregistret (BBR) er data om alle landets boliger samlet, og det er boligejers ansvar at oplysningerne er opdateret og korrekte. Oplysninger i BBR benyttes blandt andet i den offentlige ejendomsvurdering, som påvirker beskatningen af en bolig i sidste ende. Boligejer har pligt til at opdatere oplysninger om egen ejendom i BBR løbende. Det kan f.eks. foretages på siden <a href="https://bbr.dk/ret">bbr.dk/ret</a>. Det er dog ikke muligt at ændre oplysninger med tilbagevirkende kraft.

Her lander der ejendomsvurderinger i foråret 2023

På kortet er det muligt at danne sig et indtryk af, hvor i landet Vurderingsstyrelsen planlægger, at deklarationer og vurderinger vil blive udsendt fra april 2023.
Kortet giver et overblik over fordelingen af kommuner, der forventes at få deklarations- og vurderingsmeddelelser i løbet af den næste udsendelse og et estimat på, hvor mange ejerboliger, det vil dreje sig om. 
Kortet er opdateret 16. februar 2023.
<a href="/media/Vurderingsstyrelsen/hvor-lander-vurderingerne-foraar-2023.jpg" title="Hvor Lander Vurderingerne Forår 2023">Se landkort med fordelingen</a>

Få boligejere har gjort brug af løsning i sag om uvirksomme links

Flere boligejere oplevede i foråret 2022, at linket til deres deklarationsmeddelelse ikke virkede i den meddelelse, de modtog fra Vurderingsstyrelsen via digital post. For nogle boligejere betød det uvirksomme link, at de ikke nåede at se og reagere på oplysningerne om deres bolig inden for indsigelsesfristen på fire uger.
Da fejlen i yderste konsekvens kunne medføre en fejlagtig vurdering, blev der i december 2022 indført en lovændring, så Vurderingsstyrelsen nu har mulighed for at ændre vurderingerne for de boligejere, der blev berørt af linkfejlen.
Konkret gør lovændringen det muligt at genstarte vurderingsprocessen i de tilfælde, hvor fejlen betød, at boligejere i en periode var afskåret fra at se og gøre indsigelse over oplysningerne i deres deklarationsmeddelelse. Ca. 60 boligejere har på nuværende tidspunkt valgt at benytte sig af muligheden for at indsende materiale, som Vurderingsstyrelsen nu kan tage højde for.   
De uvirksomme links skyldtes forskellige tekniske forhold, herunder problemer med adgang til Vurderingsportalen, problemer med den fælles offentlige digitale postkasse og problemer koblet til boligejernes egne digitale enheder. 
Vurderingsstyrelsen står til rådighed for alle boligejere, der har spørgsmål eller udfordringer vedrørende deres ejendomsvurdering.

Nye boligskatteregler sendt i høring

Skatteministeriet har netop sendt lovgrundlaget for de nye boligskatteregler i høring.
Forslaget danner grundlag for den kommende boligskatteomlægning og skal ses i sammenhæng med de nye ejendomsvurderinger. De nye regler udmønter dele af forliget Tryghed om boligskatbeskatningen, som et bredt flertal i Folketinget indgik i 2017.
Læs mere om lovforslaget, de nye boligskatteregler og arbejdet med de nye ejendomsvurderinger i den nyhed, som Skatteministeriet netop har offentliggjort:
<a rel="noopener" href="https://www.skm.dk/aktuelt/presse-nyheder/nyheder/nye-lovforslag-indeholder-skattelettelser-til-4-ud-af-5-boligejere-fra-2024/" target="_blank">Nye lovforslag indeholder skattelettelser til 4 ud af 5 boligejere fra 2024 ?</a>

Overordnet tidsplan for ejendomsvurderinger holder trods mindre forskydninger i projektet

De første 150.000 nye ejendomsvurderinger er sendt ud til landets boligejere, og de næste 500.000 sagsbehandles nu i Vurderingsstyrelsen med henblik på udsendelse fra foråret 2023. Herefter udsendes de resterende nye ejendomsvurderinger i tråd med den overordnede plan for udsendelsen og for implementering af de nye boligskatteregler. 
Færdiggørelsen af de nye ejendomsvurderinger er et meget stort og meget komplekst projekt. Helt som forventet opstår der løbende fejl og behov for justering af planer og processer.
Senest har den it-understøttelse, der skal sikre klageadgang og eventuel tilbagebetaling af ejendomsskat, måttet skubbes tre måneder frem i tiden på grund af et behov for yderligere kvalitetssikring. Det har desværre betydet, at ejerne af knap 100.000 boliger har måttet vente lidt længere på klageadgang og beregning af eventuel tilbagebetaling af for meget betalt ejendomsskat. 
Størstedelen af disse boligejere har på nuværende tidspunkt modtaget deres klagestartsbrev.
Behovet for ekstra kvalitetssikring presser projektets tidsplan, men forskydningen betyder ikke, at planen som helhed forsinkes.   Løbende erfaringer forbedrer systemet Den etapevise udsendelse af de nye ejendomsvurderinger gør det muligt at håndtere fejlene, efterhånden som de opstår. Ligeledes anvendes de erfaringer, man gør sig undervejs, til løbende at tilpasse og forbedre systemet.
Kvalitetssikring og tests af systemet prioriteres højt – særligt i de tilfælde, hvor fejl og mangler potentielt ville kunne ramme boligejerne. Mens nogle boligejere vil modtage en vurdering senere end forudsat, bliver andre ejendomme i stedet fremrykket og frigivet til sagsbehandling tidligere end planlagt. Kommer enkelte boligejere utilsigtet i klemme, gør vi, hvad vi kan, for at hjælpe dem.
Prioriteringen gør, at der løbende må flyttes rundt på projektets indre milepæle og it-leverancer. Pt. er der dog ikke nogen forventninger om, at ændringerne vil forsinke den overordnede tidsplan.

Grundskyld betales af grundens ejer

Efteropkrævning af grundskyld i sådanne tilfælde sker altså hos den, der på tidspunktet for efteropkrævningen ejer ejendommen. Det samme gør sig gældende, hvis der skal ske tilbagebetaling af grundskyld.
Dette fremgår af en vejledende udtalelse fra Vurderingsstyrelsen om forståelsen af ejendomsskatteloven.
Det er kommunerne, der i sidste ende træffer den endelige afgørelse om efterregulering. Efterreguleringerne foregår i en begrænset periode. Ejerskifte I de tilfælde, hvor ejendommen er blevet solgt i perioden 2021 til 2023, vil det være den, der ejer ejendommen på tidspunktet for efterreguleringen af grundskylden, der kan modtage en efteropkrævning eller en tilbagebetaling af grundskyld fra kommunen også for den periode, hvor en tidligere ejer har ejet ejendommen.
Fx bliver vand- og varmeregninger normalt også opkrævet hos den aktuelle ejer af en ejendom. Ved ejerskifte fordeler køber og sælger typisk udgiften gennem en refusionsopgørelse. På samme vis indgår sælgers forudbetalte grundskyld også normalt på refusionsopgørelsen.
Hvis man handler ejendom i perioden 2021 til og med 2023, skal man derfor være opmærksom på, at kommunen kan efterregulere grundskylden, når den endelige vurdering af ejendommen foreligger. Baggrund Den nye ejendomsvurdering, der har termin den 1. januar 2020, indgår grundlag for ejendomsværdiskat og grundskyld for skatteårene 2021 og 2022. I september blev der sendt et lovforslag i høring om, at denne ejendomsvurdering også skal udgøre grundlag for ejendomsskatterne i 2023.
De nye 2020-ejendomsvurderinger udsendes trinvist frem til 2024.
Frem til udsendelsen af de nye vurderinger bliver ejendomsskatterne opkrævet på foreløbigt grundlag. Når de nye vurderinger er udsendt, bliver ejendomsskatterne efterreguleret. Efterreguleringen sikrer, at boligejerne bliver opkrævet den korrekte ejendomsværdiskat og grundskyld for 2021 til 2023, uanset hvornår boligejeren modtager vurderingen. I 2024 træder de nye ejendomsskatteregler i kraft.
Indtil 1. januar 2024 er det kommunerne, der opkræver grundskyld, mens det herefter vil være Skatteforvaltningen, der opkræver både ejendomsværdiskat og grundskyld.
For boligejere, der modtager en ny vurdering, der er højere end den gamle, videreførte ejendomsvurdering, vil det i langt de fleste tilfælde medføre en uændret ejendomsværdiskat, da der fortsat frem til 1. januar 2024 er skattestop for ejendomsværdiskatten.
Det gælder ikke for grundskylden, der kan stige. Den kommunalt opkrævede grundskyld er som udgangspunkt omfattet af et skatteloft, der er en begrænsning på, hvor meget afgiftsgrundlaget for grundskylden må stige fra det ene år til det næste. Stigningsbegrænsningen på afgiftsgrundlaget for grundskyld for 2021 udgør 6,4 pct., mens den fra 2022 og frem udgør 2,8 pct. om året.
Efterregulering på baggrund af en ny ejendomsvurdering kan for en del boligejere medføre en stigning i grundskylden for 2021 og 2022 samt evt. 2023, mens det for nogle kan medføre et fald og for andre boligejere en uændret grundskyld.
Stigninger i grundskylden for ejerboliger kan indefryses. Dog skal man betale den fulde grundskyld i det år, man har købt ejendommen – også hvis denne efterreguleres.
Efterregulering af grundskyld kan ske hos den, der er hovedejer på det tidspunkt, hvor efterreguleringen gennemføres.
Vurderingsstyrelsen gør opmærksom på, at Vurderingsstyrelsen alene kan udtale sig vejledende om forståelsen af ejendomsskatteloven og efterregulering af grundskyld, og at det er kommunerne, der træffer afgørelse om efterregulering.

Sådan finder boligejere tidligere nedslag og rabatter

Det er kun få ejendomme, der tidligere har fået nedslag. Hvis boligejer vil se, om en ejendom har fået nedslag, er det muligt at slå den op på OIS Ejendomsdata. Under ”Økonomi” vises tidligere vurderinger, hvad der tidligere er betalt skat af, og om ejendommen tidligere har fået nedslag.
Gå direkte til<a rel="noopener" href="https://nyt.ois.dk/" target="_blank"> OIS - Din genvej til ejendomsdata</a> eller følg vores guide <a rel="noopener" href="https://www.vurderingsportalen.dk/ejerbolig/ejendomsvurdering/emner-vejledninger-og-frister/klage-over-ejendomsvurdering/saadan-finder-du-de-historiske-vurderinger-paa-ois-dk" target="_blank">Sådan finder du tidligere (historiske) vurderinger på OIS Ejendomsdata</a><a href="/\&quot;https:/www.vurderingsportalen.dk/ejerbolig/bag-om-vurderingen/emner-vejledninger-og-frister/klage-over-ejendomsvurdering/saadan-finder-du-de-historiske-vurderinger-paa-ois-dk\&quot;">.</a>
Hvis ejendommen er en af de få, der tidligere har fået nedslag, og boligejer er interesseret i, hvad begrundelsen var, er det muligt at<a rel="noopener" href="https://www.vurderingsportalen.dk/ejerbolig/kontakt" target="_blank"> kontakte os</a>. Få information om skatterabat (reguleringsnedslag) Hvis den seneste vurdering er fra 2011 eller 2012, så har vi ikke en beregning, men det er muligt a se se principperne for beregningen i artiklen <a rel="noopener" href="https://www.vurderingsportalen.dk/ejerbolig/ejendomsvurdering/emner-vejledninger-og-frister/klage-over-ejendomsvurdering/rabatter-reguleringsnedslag-til-ejerboliger" target="_blank">Rabatter (reguleringsnedslag) til ejerboliger</a>.
Hvis ejendommens seneste vurdering er fra 2013 eller senere, kan beregningen slås op på OIS Ejendomsdata - <a rel="noopener" href="https://www.vurderingsportalen.dk/ejerbolig/ejendomsvurdering/emner-vejledninger-og-frister/klage-over-ejendomsvurdering/saadan-finder-du-de-historiske-vurderinger-paa-ois-dk" target="_blank">Sådan finder du tidligere (historiske) vurderinger på OIS Ejendomsdata.</a>

Sådan ser og retter du data om din bolig i BBR-registret

Særligt oplysninger om areal, anvendelse, opførelsesår, om- og tilbygninger, tagtype, varmekilde og antal bade og toiletter kan have betydning for ejendomsværdien.
Derfor er det også vigtigt for kvaliteten af de nye ejendomsvurderinger, at oplysningerne er korrekt anført i Bygnings- og Boligregistret.
Det er boligejerne, der har ansvaret for, at oplysningerne om deres bolig er opdaterede og korrekte.
<a rel="noopener" href="https://www.vurderingsportalen.dk/ejerbolig/ejendomsvurdering/emner-vejledninger-og-frister/er-der-fejl-eller-mangler-i-dine-bbr-oplysninger" target="_blank">Her kan du læse mere om, hvordan du ser og retter oplysninger i BBR-registret.</a>

Løsning klar til boligejere, som har oplevet uvirksomme links

Flere boligejere oplevede i foråret, at linket til deres deklarationsmeddelelse ikke virkede i den meddelelse, de modtog fra Vurderingsstyrelsen via digital post. 
Nu sikrer en ny lov, at de berørte boligejere får mulighed for at få genstartet processen.
”Vi er tilfredse med, at det med lovændringen nu bliver muligt for os at hjælpe de boligejere, der har været berørt af problemstillingen med uvirksomme links,” siger direktør i Vurderingsstyrelsen, Poul Taankvist. 
De uvirksomme links skyldes forskellige tekniske forhold, herunder problemer med adgang til Vurderingsportalen, problemer med den fælles offentlige digitale postkasse og problemer koblet til boligejernes egne digitale enheder. 
For nogle boligejere betød det uvirksomme link, at de ikke nåede at se og reagere på oplysningerne om deres bolig inden for indsigelsesfristen på fire uger.
Da oplysningerne danner grundlag for ejendomsvurderingen, kan fejlen i yderste konsekvens have medført en fejlagtig vurdering – og dermed et fejlagtigt grundlag for boligbeskatningen og eventuelt tilbagebetaling for de pågældende boligejere. Mulighed for ny vurdering
For at sikre boligejerne en mulighed for at få ændret datagrundlaget for deres ejendomsvurdering, opfordrede Vurderingsstyrelsen i efteråret boligejere til at henvende sig til styrelsen, hvis de på grund af et uvirksomt link havde været forhindret i at gøre indsigelse. På den baggrund har ca. 120 boligejere henvendt sig til styrelsen.
Folketinget har onsdag den 22. december 2022 vedtaget en ændring af ejendomsvurderingsloven, som giver Vurderingsstyrelsen mulighed for at hjælpe de boligejere, som er omfattet af fejlen, og som har henvendt sig.
På baggrund af lovændringen vil Vurderingsstyrelsen i hvert enkelt tilfælde kunne tage stilling til, om der foreligger værdipåvirkende forhold, der burde have været tillagt vægt ved vurderingen, men som ikke er blevet medtaget som følge af udfordringer med at tilgå Vurderingsportalen. 
Boligejere, der har rettet henvendelse til Vurderingsstyrelsen med tekniske udfordringer, der har forhindret dem i at gøre indsigelse, vil i begyndelsen af det nye år blive kontaktet. I sager, hvor den manglende partshøring konkret har medført en forkert vurdering, vil Vurderingsstyrelsen tage sagen op til revision med henblik på at udarbejde en ny vurdering til de berørte boligejere. Vurderingsstyrelsen beklager fejl  
Vurderingsstyrelsen beklager over for de boligejere, der har været berørt af fejl.  
Vurderingsstyrelsen opfordrer generelt alle boligejere, der måtte have spørgsmål eller udfordringer vedrørende deres ejendomsvurdering, til at henvende sig og få hjælp hos Vurderingsstyrelsen.

Ring, hvis du har oplevet problemer med digital adgang

Desværre har nogle boligejere oplevet problemer, når de har modtaget digital post fra Vurderingsstyrelsen med meddelelse om, at de nu kan se de data, deres vurdering vil bygge på.
Nogle boligejere har oplevet, at det ikke har været muligt at klikke på det link, der har været i notifikationen i deres digitale postkasse. Boligejere, der modtager notifikationen fra Vurderingsstyrelsen i deres digitale postkasse, skal være opmærksomme på denne, da boligejerne har fire uger til at gennemgå oplysningerne – og eventuelt sende en indsigelse, hvis de mener, der er fejl eller mangler i Vurderingsstyrelsens oplysninger om deres bolig. Boligejere, der har oplevet, at tekniske udfordringer har forhindret dem i at sende en indsigelse rettidigt – enten ved brug af det medsendte link eller ved at logge ind på Vurderingsportalen.dk – kan ringe til Vurderingsstyrelsen på telefon 72 22 16 26. Vurderingsstyrelsen vil i første omgang notere boligejernes kontaktoplysninger og problemets karakter og derefter vende tilbage til boligejerne.

Nyt vurderingssystem tager højde for tidligere tillæg og nedslag

Det nye vurderingssystem baserer sig på en lang række data om boligen, prisniveauet i lokalområdet og boligens omgivelser.
De nye vurderinger baseres blandt andet på baggrund af priserne for de senest solgte ejendomme i området. Den nye vurdering finjusteres ved hjælp af data, som kan være karakteristiske for den pågældende bolig. Det kan være afstand til trafikeret vej, udsigt, afstand til kyst m.v.
Det betyder, at tidligere tillæg og nedslag ofte vil være indeholdt i den nuværende vurderingsmodel. Forholdet, der tidligere gav et tillæg eller et nedslag, vil typisk også gøre sig gældende for de senest solgte ejendomme - referenceejendomme - og dermed for prissætning og vurdering i området.
Fx vil støj fra en nærliggende motorvej i det gamle system kunne give et nedslag i vurderingen. I det nye vurderingssystem vil motorvejsstøjen i området formentlig give et negativt udslag i ejendomspriserne – og dermed også i de nye vurderinger. Ved brug af afstandsmåling vil vurderingen blive yderligere justeret for den vurderede ejendom.
Boligejerne har som noget nyt desuden mulighed for at gøre indsigelse i deklarations-perioden, inden de modtager deres vurdering.
 
Boligejere, der er interesserede i tillæg og nedslag i de gamle vurderinger, kan finde dem her:
<a rel="noopener" href="https://nyt.ois.dk/" target="_blank">OIS - Din genvej til ejendomsdata</a>
 
Læs mere om, hvordan det nye vurderingssystem finder frem til ejendomsværdien her:
<a rel="noopener" href="https://www.vurderingsportalen.dk/ejerbolig/bag-om-vurderingen/emner-saadan-vurderer-vi-din-ejendom/saadan-fastsaetter-vi-din-ejendomsvaerdi/ejendomsvaerdi-trin-for-trin" target="_blank">Ejendomsværdi trin for trin (vurderingsportalen.dk)</a>
<h3>Ny tilgang</h3>
Det nye vurderingssystem har altså en helt ny tilgang til forhold gældende for de enkelte boliger.
Da det gamle vurderingssystem blev droppet, var det bl.a. fordi, at der var fejl og uensartede tillæg og nedslag.
De seneste tillæg og nedslag i vurderingen er typisk givet tilbage i 2011. Et tillæg eller et nedslag, der var relevant den gang, er det ikke nødvendigvis længere. Fx vil et nedslag for dårlig stand i 2011 sandsynligvis ikke være relevant længere.
Boligejere, der for ti år siden fik tillæg eller nedslag, vil derfor ikke nødvendigvis få det i denne omgang. Med i det nye vurderingssystem vil der i vurderingen være taget højde for en del af de forhold, der tidligere har givet tillæg eller nedslag.
Hvis der derudover er oplysninger om forhold, som er særlige for ejendommen, undersøger Vurderingsstyrelsen, om forholdene kan have betydning for vurderingen. Det kan måske betyde, at der bliver givet et tillæg eller nedslag.
Der kan fortsat være forhold, som kan begrunde et tillæg eller nedslag. Det kunne fx være servitutter, som Vurderingsstyrelsen ikke har kendskab til. Her er det vigtigt, at boligejerne gør Vurderingsstyrelsen opmærksom på eventuelle servitutter på ejendommen i deklarationsprocessen. Det står også i den deklarationsmeddelelse, som boligejerne modtager.

Indsats skal øge beskatning af boliger i udlandet

Uanset om man har ferielejlighed i Spanien, hus i Tyrkiet, sommerhus i Sydfrankrig, hytte i Norge eller ødegård i Sverige, skal man huske at oplyse skattemyndighederne om ejendommen og muligvis betale ejendomsværdiskat i Danmark.
Vurderingsstyrelsen sætter nu lup på danskere, der har en ejendom eller en feriebolig i udlandet, som de muligvis ikke har oplyst noget om på deres oplysningsskema.
På baggrund af oplysninger fra udenlandske myndigheder vil Vurderingsstyrelsen i første omgang sende knap 6.000 danskere et brev, der informerer dem om pligten til at oplyse om deres udenlandske ejendomme – og om de skal betale ejendomsværdiskat i Danmark af ejendommen.
”Reglerne er fuldstændig ens. Sommerhusejere i Blokhus og Gilleleje betaler som oftest ejendomsværdiskat, og det skal man selvfølgelig også betale selvom sommerhuset ligger i Sydfrankrig. Vurderingsstyrelsens mål er, at flere danske skatteydere skal angive oplysninger om ejendomme, de køber eller ejer i udlandet, så disse ejendomme indgår i beskatningsgrundlaget i Danmark,” siger underdirektør Hanne Michaelsen, Vurderingsstyrelsen.
Uanset hvor i udlandet man har en ejendom, så skal man, hvis man bor og er skattepligtig i Danmark, oplyse om ejendommen – også selvom man betaler skat af ejendommen i udlandet. Man kan få nedsat den danske ejendomsværdiskat med den ejendomsskat, der er betalt i udlandet.
Udlejer man sin ejendom i udlandet, gælder samme regler, som hvis ejendommen lå i Danmark. Det vil sige, at man skal oplyse lejeindtægter. En del af lejeindtægterne er skattefrie, mens der skal betales skat af den resterende del. Gør det selv
Vurderingsstyrelsen henvender sig i første omgang direkte til danske skatteydere, hvor der er en sandsynlighed for, at de har glemt at oplyse om deres udenlandske ejendom. Udsendelsen af brevene sker på baggrund af oplysninger fra udenlandske myndigheder. Vurderingsstyrelsen deltager i en tiltagende udveksling af data med andre lande.
Formålet med brevene er at få borgere til selv at oplyse ejerforhold af deres udenlandske ejendomme, så ejendommen fremadrettet fremgår på borgerens oplysningsskema og der sikres korrekt beskatningsgrundlag.
Senere vil Vurderingsstyrelsen følge op med en større indsats overfor de skatteydere, der ikke selv har indberettet eller oplyst om de udenlandske ferieboliger.
Læs mere:
<a rel="noopener" href="https://skat.dk/data.aspx?oid=2234792" target="_blank" data-anchor="?oid=2234792">Ejendom i udlandet - Skat.dk</a>
<a href="https://www.vurderingsportalen.dk/ejerbolig/viden-om-boligskat/forstaa-din-boligskat/ejendomsvaerdiskat/ejendom-i-udlandet" target="\&quot;_blank\&quot;">Dansk skat på ejendom i udlandet - Vurderingsportalen.dk</a>

152.000 boligejere får opdateret årsopgørelsen

Årsopgørelsen for 2021 blev gjort tilgængelig for skatteyderne i marts 2022. For boligejere indeholdt årsopgørelsen den videreførte ejendomsvurdering fra det gamle vurderingssystem. Men siden da har mange boligejere modtaget en ny ejendomsvurdering med vurderingstermin 1. januar 2020. Disse boligejere får nu efterreguleret deres årsopgørelse for 2021. 85.000 boligejere har allerede fået efterreguleret årsopgørelsen i foråret 2022. I løbet af september 2022 følger så efterregulering for yderligere 152.000 boligejere. De 152.000 boligejere er ejere af de omkring 95.000 parcelhuse og rækkehuse, der er blevet vurderet senest. For boligejere, hvor en ny lavere vurdering giver anledning til en lavere ejendomsværdiskat for 2021, vil boligejeren få penge tilbage.
For de boligejere, der har modtaget en ny vurdering, der er højere end den gamle videreførte ejendomsvurdering, vil det kun i særlige, og ganske få, tilfælde medføre en højere ejendomsværdiskat, da der fortsat er skattestop for ejendomsværdiskatten.
Grundskylden vil ligeledes blive genberegnet. Det vil foregå i kommunerne, da grundskyld er en kommunal skat frem til og med 2023. Stigninger i grundskylden vil være begrænsede, da der fortsat gælder et skatteloft for stigninger i grundskylden.
 
<a href="https://www.vurderingsportalen.dk/ejerbolig/viden-om-boligskat/hvornaar-bliver-boligskatten-opkraevet/har-du-faaet-din-nye-ejendomsvurdering/din-nye-vurdering-og-aarsopgoerelsen-2021" target="\&quot;_blank\&quot;">Læs mere om din nye vurdering og årsopgørelsen</a>

Din boligs opvarmningskilde har betydning for din ejendomsvurdering

Ejendomsvurderingen bliver primært fastsat ud fra salgspriser for nært beliggende ejendomme i området eller for den enkelte ejendom, hvor disse ejendomme er solgt inden for de seneste seks år før vurderingsterminen.
Salgspriserne for nærområdet afspejler blandt andet forskelle i bygningernes kvalitet, grundens beliggenhed og fx også værdien af forskellige opvarmningskilder. Det må derfor også forventes, at ejendomme, hvor der er sket væsentlig energirenovering, også sælges til en højere pris end andre ejendomme.
Det kan dog være, at fx få salg i området, store geografiske afstande eller bare særegne karakteristika for ejendommen gør, at det vil være nødvendigt at korrigere for fx varmeinstallation i den pågældende bolig, hvis det skønnes, at det ikke allerede er indregnet i salgspriserne.
Her tages udgangspunkt i de til hver en tid tilgængelige offentlige data, og Vurderingsstyrelsen anvender blandt andet oplysninger om en bygnings byggematerialer og opvarmningskilde fra BBR.
Vurderingsstyrelsen arbejder løbende sammen med registerejerne for, at data forbedres, så grundlaget for vurderingerne bliver så korrekt som muligt, herunder om den løbende registrering af oplysninger om opvarmningskilder, så nyere installationer registreres korrekt i BBR.
Det er dog i alle tilfælde boligejernes ansvar, at oplysningerne er korrekte, og Vurderingsstyrelsen opfordrer derfor alle til at sikre, at oplysninger i BBR om den enkeltes ejendom er korrekte.
Du har mulighed for at rette forkerte data 
Boligejerne vil altid blive forholdt de data om deres ejendomme, som Vurderingsstyrelsen vil lægge til grund for vurderingen, herunder også opvarmningskilder.
Hvis boligejeren finder, at der er lagt forkerte oplysninger til grund, eller hvis der eksempelvis foretages sammenligninger med nært beliggende ejendomme, der andre opvarmningskilder, eller hvor der er særlige opmærksomhedspunkter, så kan boligejeren gøre indsigelse til Vurderingsstyrelsen. Vurderingsstyrelsen tager herefter stilling til de indkomne forhold og giver eventuelt et tillæg eller nedslag til vurderingen, inden den sendes ud til boligejeren. Det medfører samlet set, at der tages højde for forskelle i opvarmningskilder.
På den måde bliver der taget højde for en bygnings energimæssige kvalitet og værdi, og der bliver i de nye vurderinger taget højde for individuelle forhold for den enkelte ejendom – også omkring opvarmningskilder.
Ændringer i energipriserne slår ikke igennem i din nye vurdering - endnu
Vurderingen af enhver ejendom tager udgangspunkt i de oplysninger, som andre offentlige myndigheder, herunder kommunerne m.fl., har registreret om den pågældende ejendomme pr. en specifik dato – den såkaldte vurderingstermin. Dette gøres for at sikre, at landets ejendomme som udgangspunkt stilles ens.
De første, nye ejendomsvurderinger, som Vurderingsstyrelsen er ved at udsende, har alle vurderingstermin pr. 1. januar 2020 og er derfor baseret på oplysninger om landets ejerboliger pr. 1. januar 2020. Det betyder også, at Vurderingsstyrelsen skal tage udgangspunkt i både salgspriser, boligstørrelse, oplysninger om varmekilder mv. pr. denne dato.
Forhold, der ændrer sig for den enkelte ejendom, og ændringer i den generelle prisudvikling efter vurderingsterminen indregnes derfor også først, når en vurdering med efterfølgende vurderingstermin udsendes. Det betyder også, at den eventuelle betydning for salgspriserne for ejendomme, der opvarmes med gas, som følge af ændringen i prisudviklingen på gasmarkedet, ikke er afspejlet i de salg, der indgår i ejendomsvurderingen pr. 1. januar 2020.
Opvarmning med gasfyr har indtil for nyligt været en billig opvarmningskilde, og den ændring i prisen for gas, der sket siden årsskiftet, er ikke afspejlet i de salg, der indgår i ejdomsvurderingen pr. 1. januar 2020. Det vil derfor først være ved senere vurderinger, at de ændrede gaspriser potentielt vil begynde at slå igennem i salgspriserne og dermed også for vurderingerne.
Du kan finde mere detaljeret information om referenceejendomme og brugen af salgspriser mv. på <a href="https://eur01.safelinks.protection.outlook.com/?url=https%3A%2F%2Fwww.vurderingsportalen.dk%2Fejerbolig%2Fbag-om-vurderingen%2Ffaq%2Freferenceejendomme&amp;data=05%7C01%7CLouise.Salebjerg-Birch%40vurdst.dk%7Cd611dfca5dfc484d94b408da64cf2202%7C2e93f0edff3646d49ce6e0d902050cf5%7C0%7C0%7C637933138035398274%7CUnknown%7CTWFpbGZsb3d8eyJWIjoiMC4wLjAwMDAiLCJQIjoiV2luMzIiLCJBTiI6Ik1haWwiLCJXVCI6Mn0%3D%7C3000%7C%7C%7C&amp;sdata=i83C3l%2FyfBKNr4NymzESBMf%2Bzr%2BFGhUr8NQ%2F%2Fdu8GiA%3D&amp;reserved=0\&quot;" data-anchor="?url=https%3A%2F%2Fwww.vurderingsportalen.dk%2Fejerbolig%2Fbag-om-vurderingen%2Ffaq%2Freferenceejendomme&amp;data=05%7C01%7CLouise.Salebjerg-Birch%40vurdst.dk%7Cd611dfca5dfc484d94b408da64cf2202%7C2e93f0edff3646d49ce6e0d902050cf5%7C0%7C0%7C637933138035398274%7CUnknown%7CTWFpbGZsb3d8eyJWIjoiMC4wLjAwMDAiLCJQIjoiV2luMzIiLCJBTiI6Ik1haWwiLCJXVCI6Mn0%3D%7C3000%7C%7C%7C&amp;sdata=i83C3l%2FyfBKNr4NymzESBMf%2Bzr%2BFGhUr8NQ%2F%2Fdu8GiA%3D&amp;reserved=0\&quot;">Referenceejendomme (vurderingsportalen.dk)</a>.

Tidsplan holder

Vurderingsstyrelsen følger planen for udsendelse af nye ejendomsvurderinger, hvilket bl.a. betyder, at knap 150.000 parcelhuse og rækkehuse som planlagt vil have modtaget en deklaration og en ny ejendomsvurdering i 2022.
Det betyder også, at udsendelsen af de nye ejendomsvurderinger hverken er udsat eller forsinkede.
Tidsplanen indebærer, at Vurderingsstyrelsen som planlagt efter sommerferien påbegynder sagsbehandlingen af de næste ca. 700.000 parcel- og rækkehuse. Deklarationer og vurderinger udsendes derefter som planlagt i starten af det nye år.
Derefter udsendes ejendomsvurderinger for ejerlejligheder, sommerhuse og andre typer af ejerboliger.
Det er også stadig en del af tidsplanen, at foreløbige ejendomsvurderinger for 2022, der bl.a. danner grundlag for skatterabatten, udsendes til boligejerne, inden den nye boligskattereform træder i kraft 1. januar 2024.

Få et bud på din nye boligskat

Boligskatteberegneren er vejledende og viser, hvad du typisk kommer til at betale i boligskat (ejendomsværdiskat og grundskyld) for et parcelhus, en ejerlejlighed eller et sommerhus i din kommune, når de nye regler gælder i 2024.
Samtidig får du et bud på, om du har betalt skat af en for høj vurdering i årene 2011-2020 og derfor skal have penge tilbage.
<a rel="noopener" href="https://www.skm.dk/aktuelt/boligskat/boligskatteberegner/\" target="_blank">Find boligskatteberegneren her</a>

85.000 boligejere får opdateret årsopgørelsen

51.500 ejendomme har modtaget en ny ejendomsvurdering fra Vurderingsstyrelsen med vurderingstermin 1. januar 2020.
Det var desværre ikke teknisk muligt at nå at få indarbejdet de nye ejendomsvurderinger i årsopgørelsen for 2021, der blev udsendt i marts. I stedet modtog alle boligejere den videreførte ejendomsvurdering fra det gamle vurderingssystem. For de boligejere, der har fået en ny ejendomsvurdering, kommer der nu en efterregulering af årsopgørelsen.
Det er omkring 85.000 borgere, der nu får opdateret beregningsgrundlaget for ejendomsværdiskatten for 2021. De 85.000 borgere er ejere af de 51.500 ejendomme, der har modtaget en ny vurdering.
For de boligejere, hvor en ny lavere vurdering giver anledning til en lavere ejendomsværdiskat, vil der ske en efterregulering for 2021.
For de boligejere, der har modtaget en ny vurdering, der er højere end den gamle videreførte ejendomsvurdering, vil normalt ikke være skattemæssige konsekvenser for ejendomsværdiskatten, da der fortsat er skattestop for ejendomsværdiskatten.
Grundskylden vil ligeledes blive genberegnet. Det vil foregå i kommunerne, da grundskyld er en kommunal skat. Stigninger i grundskylden vil være begrænsede, da der fortsat gælder et skatteloft for stigninger i grundskylden.
<a href="https://www.vurderingsportalen.dk/ejerbolig/viden-om-boligskat/hvornaar-bliver-boligskatten-opkraevet/har-du-faaet-din-nye-ejendomsvurdering/din-nye-vurdering-og-aarsopgoerelsen-2021\" target="\&quot;_blank\&quot;">Læs mere om din nye vurdering og årsopgørelsen</a>

Nu kan de sidste ejere af erhvervsejendomme klage over historiske ejendomsvurderinger

I 2013 blev de offentlige vurderinger suspenderet, hvilket de har været frem til 2020. I praksis har det medført, at vurderingerne fra 2011 og 2012 er blevet videreført. Alle vurderingerne fra 2011 til 2020 kaldes for historiske vurderinger.
For private boligejere har forligspartierne bag boligskatteforliget indført en tilbagebetalingsordning, som skal tage højde for, at de historiske vurderinger kan have været for høje. Med udgangspunkt i de nye 2020 vurderinger beregner Vurderingsstyrelsen om boligejerne skal have en del af den ejendomsværdiskat og grundskyld, som er blevet betalt i perioden, tilbage. Det sker ved udbetaling af en kompensation.
I stedet for at lave en tilbagebetalingsordning for erhvervsejendomme vedtog Folketinget i 2020 at tilbyde en fremrykket klageadgang, hvor ejerne af erhvervsejendomme kan klage over de historiske vurderinger – med eventuelle skattemæssige efterreguleringer.
Det er denne fremrykkede klageadgang, der nu er tæt på målstregen.
Vurderingsstyrelsen har nu sendt over en halv million breve ud til ejere af erhvervsejendomme om fremrykket klageadgang.
Ejerne har en frist på 90 dage til at klage.
Vurderingsstyrelsen har pr. 21. april modtaget 5.774 sager fra Skatteankestyrelsen. 5.338 sager er afsluttet. Vurderingsstyrelsen har genoptaget omkring 16 % af sagerne.
Ejere af erhvervsejendomme vil få en ekstra mulighed for at klage over vurderingerne, når de får deres nye ejendomsvurdering.
 
<h2>Fakta</h2>
<div class="grid-fact-box__text">
<ul>
<li>558.000 nuværende og tidligere ejendomsejere er blevet informeret om den fremrykkede klageadgang. </li>
<li>Ejendommene er ikke omfattet af tilbagebetalingsordningen. </li>
<li>Klagefristen er 90 dage fra datoen på brevet. </li>
<li>Fremrykket klageadgang er baseret på § 89 a i <a href="https://www.skm.dk/love/gaeldende-love/ejendomsvurderingsloven/">ejendomsvurderingsloven</a>. Den blev sat ind i loven med § 1, nr. 13 i ændringslov nr. <a href="https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/2227">2227</a> af 29. december 2020.</li>
</ul>
</div>

Flere nye ejendomsvurderinger – nu med digital adgang

Vurderingsstyrelsen fortsætter med udrulningen af det nye vurderingssystem.
Det betyder, at ejerne af omkring 100.000 villaer, parcelhuse og rækkehuse fordelt over hele landet vil modtage nye ejendomsvurderinger de kommende måneder.
I denne uge udsendes deklarationer til omkring 30.000 ejendomme. Deklarationen er en gennemgang af de oplysninger om boligen, som Vurderingsstyrelsen vil lægge til grund for ejendomsvurderingen, der udsendes senere. 
Ejerne af de 30.000 ejendomme vil modtage besked i deres digitale postkasse.
Som noget nyt kan boligejere, der modtager en ny deklaration og en ny vurdering, se alle oplysninger om deres ejendom digitalt på Vurderingsportalen.
”Vi er glade for, at it-understøttelsen af det nye ejendomsvurderingssystem er blevet yderligere styrket, så vi nu kan tilbyde boligejere en nem adgang til data om deres bolig og ejendomsvurdering. Vi håber, at det vil hjælpe boligejere til at få et bedre overblik over baggrunden for deres vurdering og deres boligskat,” siger direktør Poul Taankvist, Vurderingsstyrelsen.
Man skal være opmærksom på, at det ikke er alle boligejere, der nu kan finde oplysninger om deres bolig på Vurderingsportalen. Boligejerne modtager besked fra Vurderingsstyrelsen, når der er adgang til oplysninger om boligen. Det sker, når der er nyt om ejendommen. Fx sker det første gang, når deklarationen er tilgængelig - det vil sige adgang til de data, som Vurderingsstyrelsen vil lægge til grund for vurderingen, og efterfølgende når selve ejendomsvurderingen er klar.
Den digitale adgang kræver NemID eller MitID. Boligejerne kan gå på Vurderingsportalen direkte fra det brev Vurderingsstyrelen har sendt til deres digitale postkasse – eller de kan logge ind på Vurderingsportalen.dk.
De 30.000 deklarationer og vurderinger bliver fulgt af 70.000 nye deklarationer og vurderinger i løbet af forår og sommer 2022. Dermed vil i alt 150.000 villaer, parcelhuse og rækkehuse have modtaget en ny vurdering. Næste udsendelse bliver yderligere knap 700.000 villaer, parcel- og rækkehuse. Senere udsendes de resterende ejerboliger som ejerlejligheder og sommerhuse. 
<a rel="noopener" href="/media/y4slox2j/fakta-ark-digital-borgerejse.pdf" target="_blank" title="Fakta Ark Digital Borgerejse">Faktaark - Digital adgang</a>
<a rel="noopener" href="/media/js3jg0ba/fakta-ark-de-nye-vurderinger.pdf" target="_blank" title="Fakta Ark De Nye Vurderinger">Faktaark - De nye vurderinger</a>
<a rel="noopener" href="/media/hukn0xaj/fakta-ark-vurdering-og-skat.pdf" target="_blank" title="Fakta Ark Vurdering Og Skat">Faktaark - Vurdering og skat</a>
<a rel="noopener" href="/media/mqknwzqz/fakta-ark-klageadgang.pdf" target="_blank" title="Fakta Ark Klageadgang">Faktaark - Klageadgang</a>
<a rel="noopener" href="/media/lfhldapk/fakta-ark-data.pdf" target="_blank" title="Fakta Ark Data">Faktaark - Data</a>

Få her et indtryk af hvor de næste 100.000 ejendomsvurderinger lander

Kortet giver et overblik over fordelingen af kommuner, der får deklarations- og vurderingsmeddelelser frem til sommeren 2022 og et estimat på, hvor mange ejerboliger det vil dreje sig om. 
Kortet er opdateret 24. maj 2022.
<a href="https://vurdst.dk/presse/landkort-maj-2022-faa-her-et-indtryk-af-hvor-de-naeste-100000-ejendomsvurderinger-lander/" title="Landkort maj 2022: Få her et indtryk af hvor de næste 100.000 ejendomsvurderinger lander">Se landkort med fordeling</a>

Status på første bølge af nye ejendomsvurderinger

Målet var at sende nye vurderinger ud til 50.000 boliger i den første bølge.
Det mål er blevet opfyldt – og mere til. 51.519 boliger har nu modtaget en deklaration og en ny ejendomsvurdering.
”Vi har nu afsluttet udsendelsen af de første 50.000 ejendomsvurderinger. Vi har lært rigtigt meget af den første udsendelsesrunde og ikke mindst reaktionerne fra borgerne, der kan bruges, når vi nu skal i gang med udsendelsen af yderligere 100.000 vurderinger”, siger direktør Poul Taankvist, Vurderingsstyrelsen.
Herunder er en kort oversigt over status og resultater på de forskellige områder.
 Indsigelser
Som noget nyt har boligejere i det nye vurderingssystem mulighed for at tjekke oplysninger om deres bolig, inden ejendommen vurderes. I første omgang modtager boligejerne en såkaldt deklaration, der viser de data, Vurderingsstyrelsen lægger til grund for vurderingen af ejendommen. Boligejerne har mulighed for at gøre indsigelse, hvis de mener, der er fejl eller mangler i deklarationen.
Vurderingsstyrelsen har modtaget 1.781 indsigelser på de 51.519 deklarationer. Det er 3,4 pct. af boligerne. Størstedelen af indsigelserne, ca. 70 procent, handler om forkerte eller ikke opdaterede oplysninger om boligen i BBR-registret.
Boligejere har selv ansvar for at rette oplysninger i BBR-registret ved større ændringer på bygningen eller ved tilbygninger, eller hvis de bliver opmærksomme på fejl i BBR-meddelelsen. Hvis der er uoverensstemmelser mellem bygningens registrering i BBR og de faktiske forhold, kan boligejeren selv rette de fleste oplysninger via en selvbetjeningsløsning. Først når kommunen har godkendt eventuelle ændringer, indgår de nye oplysninger i udarbejdelsen af vurderinger.
Ud af de 1.781 indsigelser er omkring 385 vurderet til at være værdipåvirkende for ejendommen og har fået indflydelse på 2020 vurderingen.
 Klager
Det er for tidligt at gøre status over antallet af klager over de nye ejendomsvurderinger.
Vurderingsstyrelsen besluttede i 2021 at forny klagefristen for at være helt sikre på, at boligejerne i forbindelse med tilbagebetalingsordningen havde det fulde overblik over ejendommenes historiske vurderinger og dermed sikre, at boligejerne kan afgøre, om de vil klage eller ej på et fuldt oplyst grundlag.
Boligejerne har derfor modtaget et nyt klagestartsbrev og uddybende materiale om historiske vurderinger. De første nye klagestartsbreve blev udsendt 1. februar 2022. I maj er klagefristen på 90 dage udløbet for hovedparten af boligejere, der har modtaget nye ejendomsvurderinger.
Skatteankestyrelsen har pr. 20. april modtaget 64 klager over de nye ejendomsvurderinger.
 Tilbagebetalingsordningen
Tilbagebetalingsordningen sikrer, at nuværende og tidligere boligejere, der er blevet opkrævet boligskatter af en for høj vurdering i den periode, hvor ejendomsvurderinger har været suspenderet fra 2011 til 2020, kan blive tilbudt en kompensation.
Vurderingsstyrelsen har endnu ikke færdigbehandlet alle kompensationssager i forbindelse med de første 51.519 vurderinger, men er tæt på målet.
Knap 81.500 nuværende og tidligere boligejere har fået beregnet og modtaget en afgørelse om, de er berettigede til kompensation. Omkring 14.800 boligejere skal have penge tilbage. Over en tredjedel af dem får mere end 10.000 kroner i kompensation. Omkring ti procent får over 30.000 kroner i kompensation.
 Præcision
De nye ejendomsvurderinger skal i højere grad afspejle prisudviklingen i det område, boligen er beliggende. For at få en indikation af, hvor præcise de nye 51.500 ejendomsvurderinger er, har Vurderingsstyrelsen sammenlignet vurderingerne med Finans Danmarks boligmarkedsstatistik. Statistikken indeholder kvartalsvise oplysninger om de gennemsnitlige kvadratmeterpriser og antallet af frie handler for parcel- og rækkehuse, ejerlejligheder og fritidshuse.
Da de nye vurderinger har vurderingstermin 1. januar 2020, er de sammenlignet med de gennemsnitlige kvadratmeterpriser for 4. kvartal 2019 og 1. kvartal 2020 i boligmarkedsstatistikken.
De 51.500 nye vurderinger klarer sammenligningen pænt. Som helhed svarer ejendomsvurderingerne pr. kvadratmeter boligareal til Finans Danmarks tilsvarende kvadratmeterpriser.
Afvigelsen mellem vurdering og kvadratmeterpris er i gennemsnit på 100 kroner – svarende til 0,5 procent.

BBR-forvaltningen flytter ind hos Vurderingsstyrelsen

Det er Vurderingsstyrelsens opgave at vurdere Danmarks ca. 2,3 mio. ejendomme og beregne ejendomsbeskatningen. I de nye deklarationer og vurderinger er der taget udgangspunkt i data til grund for beregningerne – og ikke mindst fra BBR-registret. Når BBR fra den 1. april 2022 bliver en del af Vurderingsstyrelsen er endnu et vigtigt fagområde inkluderet i arbejdet med det nye vurderingssystem.
Fremover bliver Vurderingsstyrelsen derfor ansvarlig for registret og de data, det indeholder – og kommunerne har fortsat ansvaret for at føre registeret og finansiere dets vedligeholdelse og drift.
Vurderingsstyrelsen overtager derfor også opgaven om at få implementeret nye regler og processer, som har betydning for den forretningsmæssige udvikling. Det betyder blandt andet, at Vurderingsstyrelsen fremover vil deltage i Styregruppen for Skatteforvaltningens grunddataprogram.
Der sker ingen ændringer, som påvirker brugen af BBR-registeret. Data fra BBR vil fortsat udgøre en hjørnesten i den grundlæggende registrering om fast ejendom i Danmark, hvor data er frit tilgængeligt for brugerne.
”I Vurderingsstyrelsen glæder vi os over, at BBR-forvaltningen nu bliver en del af Vurderingsstyrelsen. På flere områder er der allerede et tæt samarbejde mellem BBR-området og Vurderingsstyrelsen i relation til løsning af en række vigtige BBR-opgaver. Vi glæder os til samarbejdet med kommuner og leverandører, hvor vi vil arbejde videre med at sikre gode data”, siger direktør for Vurderingsstyrelsen, Poul Taankvist om overdragelsen.
Organisationsændringen medfører, at der overføres 35 medarbejdere fra Udviklings- og Forenklingsstyrelsen til Vurderingsstyrelsen. Den nye organisering gennemføres den 1. april 2022.
 
Vil du vide mere:
<a href="/media/Vurderingsstyrelsen/Presse/PDF/faktaark_bbr.pdf" target="\&quot;_blank\&quot;" title="Faktaark BBR">Faktaark - BBR</a>
<a rel="noopener" href="https://bbr.dk/forside\" target="_blank">Læs mere - BBR.dk</a>

Boligejere skal ikke betale for meget i grundskyld

Folketinget har vedtaget en ændring til lov om kommunal ejendomsskat. Den skal forhindre, at få uheldige boligejere i en periode bliver opkrævet grundskyld af for stor en grund, eller hvor ejendommen er ændret væsentligt fx i forbindelse med udstykning.
I nogle tilfælde fortsætter det oprindelige ejendomsnummer med den oprindelige grund og overføres derved til en af de ny-udstykkede ejendomme.
Disse ejendomme bliver opkrævet grundskyld for hele den oprindelige grund, mens de øvrige ejendomme på grunden modtager et foreløbigt beskatningsgrundlag, der tager højde for størrelsen på det nye grundstykke eller lejlighedens fordelingstal.
Tidligere ville ejendommen blive omvurderet, og der ville herved blive taget højde for det nye areal, og den nye grundværdi ville blive beregnet. Men der foretages ikke omvurderinger, mens man afventer de nye ejendomsvurderinger. Med udsendelsesplanen for de nye ejendomsvurderinger samt beslutningen om at udskyde boligskatteomlægningen til 2024 videreføres de hidtidige beskatningsregler og de eksisterende ejendomsvurderinger. Disse vurderinger udgår dog løbende i takt med, at de nye ejendomsvurderinger gradvist udsendes og implementeres som beskatningsgrundlag. Herefter vil ejendommene skulle omvurderes som normalt.
Det har medført, at nogle boligejere i ny-udstykkede boliger kan risikere at blive opkrævet for meget i grundskyld.
Med vedtagelsen af ændringerne til lov om kommunal ejendomsskat vil ejendomme, hvor grunden under ejendommen eller fordelingstallet ændres væsentligt, modtage et foreløbigt beskatningsgrundlag til ejendomsskat, indtil der foreligger en ny ejendomsvurdering. Beregningsgrundlaget er ikke bindende og kan frit ændres af boligejeren.
Lovændringen gælder kun for ejendomme, hvor mere end 40 procent af ejendommens samlede grundareal er blevet udstykket. Lovændringen vil også gælde for udstykkede lejligheder, hvor fordelingstallet er reduceret med mere end 40 procent.
Hvis der er udsendt opkrævning af den første rate grundskyld for 2022, vil kommunen skulle stoppe opkrævningen inden fristen for betaling, hvis de berørte boligejere henvender sig til kommunen eller Vurderingsstyrelsen.
De berørte boligejere vil kunne få tilbagebetalt den foreløbige grundskyld fra 2022 og frem, hvis de skulle ønske det. Kommunen vil så skulle sende en ny opkrævning ud i forlængelse af, at Vurderingsstyrelsen ansætter de foreløbige beskatningsgrundlag for grundskyld.
Vurderingsstyrelsen skriver ud til de boligejere, som styrelsen har kendskab til, er berørt af problemstillingen.
Boligejere, der selv mener at være berørt, kan henvende sig til deres kommune eller Vurderingsstyrelsen.

Rigsrevisionens beretning om styring af udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem

Rigsrevisionen har i dag offentliggjort en ny beretning om styringen af økonomien i udviklingen af ejendomsvurderingssystemet.
Udviklings- og Forenklingsstyrelsen er allerede nu i gang med at implementere en række tiltag, som blandt andet styrker ledelseskraften og økonomistyringen i projektet, og som imødekommer de anbefalinger og kritikpunkter, der fremgår af Rigsrevisionens beretning.
”Det er fuldstændig afgørende, at vi kan sikre fremdrift i udvikling og implementering af de nye systemer, der skal gøre det muligt for os at udsende nye ejendomsvurderinger og sikre overgangen til nye boligskatteregler fra 2024. Det er et fælles ansvar og en fælles opgave, at vi overholder tidsplanen – og den flytter Rigsrevisionens beretning heldigvis ikke på,” udtaler direktør i Vurderingsstyrelsen Poul Taankvist.
Vurderingsstyrelsen har netop udsendt de første nye ejendomsvurderinger siden 2011, og Udviklings- og Forenklingsstyrelsen er ved at færdiggøre tests af den næste del af det nye ejendomsvurderingssystem, der efter planen skal gøre det muligt at udsende ca. 100.000 yderligere ejendomsvurderinger i første halvår 2022. Dernæst følger op imod ca. 700.000 ejendomme i andet halvår 2022.
<a rel="noopener" href="https://www.ufst.dk/nyheder/pressemeddelelse-udviklings-og-forenklingsstyrelsen-tager-rigsrevisionens-beretning-om-ejendomsvurderingssystem-til-efterretning" target="_blank" title="\&quot;Du">Du kan finde Udviklings- og Forenklingsstyrelsens pressemeddelelse her.</a>
<a rel="noopener" href="https://www.skm.dk/aktuelt/presse-nyheder/pressemeddelelser/skatteministeriet-tager-rigsrevisionens-beretning-til-efterretning" target="_blank" title="\&quot;Du">Du kan finde Skatteministeriets pressemeddelelse her.</a>

Nu får de første boligejere deres ejendomsvurdering

De første boligejere har i dag modtaget nye ejendomsvurderinger. Af ejendomsvurderingen fremgår både ejendomsværdi og grundværdi for boligen. Oplysningerne skal bruges som beskatningsgrundlaget for betaling af ejendomsværdiskat og grundskyld.
”Vi er glade for, at vi efter planen nu sender de første ejendomsvurderinger til boligejere. Vi er også glade for de værdifulde erfaringer, vi får fra borgernes modtagelse af de nye deklarationer og nu også af modtagelsen af de nye ejendomsvurderinger. Det er erfaringer, vi tager til os og vil bruge, så vi er endnu bedre rustet til at sende næste bølge af ejendomsvurderinger ud,” siger direktør for Vurderingsstyrelsen, Poul Taankvist.
På grund af skattestop på ejendomsværdiskatten, der fortsætter frem til de nye boligskatteregler indføres i 2024, vil den altovervejende del af boligejerne ikke opleve en stigning i deres ejendomsværdiskat – heller ikke selvom de modtager en højere vurdering. Frem til 2024 er der derudover en stigningsbegrænsning på, hvor meget grundskylden kan stige. De fleste boligejere vil derfor ikke opleve, at en stigning i grundværdien får væsentlig indflydelse på det beløb, de skal betale i grundskyld. Derudover kan stigninger i grundskylden indefryses til den dag, hvor boligejeren fraflytter ejendommen.
Det er første gang siden 2011, at der foreligger nye ejendomsvurderinger. De offentlige ejendomsvurderinger har været videreført siden 2011, mens arbejdet med et nyt ejendomsvurderingssystem har været undervejs.
Med de nye vurderinger er det nu muligt at beregne, hvilke boligejere der har betalt boligskatter af for høje vurderinger i perioden 2011-2020. Sammen med et brev om klagemulighederne vil boligejere, der har modtaget en ny vurdering, efterfølgende modtage besked om, hvorvidt de skal have penge tilbage for perioden 2011-2020. Beløbet vil fremgå af meddelelsen og vil automatisk blive udbetalt til boligejerens NemKonto.
De boligejere, der har betalt skat af for lave vurderinger i perioden, slipper for at skulle betale ekstra.
Det nye vurderingssystem, som nu er taget i brug, bygger på flere og forbedrede data om danske boliger. Disse data har ejerne af de ca. 50.000 ejendomme allerede modtaget med den såkaldte deklaration, hvor boligejerne har mulighed for at tjekke data og eventuelt gøre indsigelse over eventuelle fejl og mangler i deklarationen til Vurderingsstyrelsen.
Det er ca. 50.000 parcel- og rækkehuse fordelt over hele landet, der i denne omgang modtager en ny vurdering.
Efter nytår vil yderligere ca. 100.000 ejendomme modtage nye ejendomsvurderinger. I andet halvår af 2022 påbegynder Vurderingsstyrelsen sagsbehandling af vurderingerne for de ca. 700.000 resterende parcel- og rækkehuse. Senere udsendes vurderinger og tilbagebetalingstilbud for ejerlejligheder, sommerhuse og andre typer af ejerboliger.
 
<a rel="noopener" href="https://www.vurderingsportalen.dk/" target="_blank">Læs mere om de nye offentlige ejendomsvurderinger på Vurderingsportalen </a>
<a href="https://vurdst.dk/nyheder/nye-vurderinger-nye-data-nye-muligheder/" title="Nye vurderinger, nye data, nye muligheder" data-anchor="#">Læs mere om nye vurderinger, nye data, nye muligheder</a>

Tre vigtige breve

<h2>Deklaration</h2>
Som noget nyt modtager boligejerne de data og oplysninger, der ligger til grund for den kommende vurdering. Det er fx oplysninger om tinglyste ejendomshandler i området, geodata, plandata og data fra Bygnings- og Boligregistret (BBR). Boligejerne kan tjekke oplysningerne og har mulighed for at gøre indsigelse og give supplerende oplysninger, inden de får deres vurdering.
<a rel="noopener" href="/media/Vurderingsstyrelsen/PDF/Bøgle 1A/deklaration.pdf" target="_blank" title="Deklaration" class="\&quot;grid-arrow-link\&quot;">Se deklarationen (pdf)</a>
<h2>Vurdering</h2>
Ejendomsvurderingen består af en ejendomsværdi og en grundværdi, som Vurderingsstyrelsen har fastsat ud fra de oplysninger, boligejerne er blevet gjort bekendt med i deklarationen. Der er selvfølgelig mulighed for at klage over vurderingen. Boligejerne får besked, når klageadgangen er åben.
<a rel="noopener" href="/media/Vurderingsstyrelsen/PDF/Bøgle 1A/vurdering.pdf" target="_blank" title="Vurdering" class="\&quot;grid-arrow-link\&quot;">Se vurderingen (pdf)</a>
<h2>Tilbagebetalingsordning</h2>
Den offentlige vurdering har været suspenderet, så de hidtidige vurderinger er en videreførelse af 2011-vurderingerne. Boligejere, der har betalt for meget i boligskat mellem 2011 og 2020, får penge tilbage. Tilbagebetalingen foregår automatisk, når klagefristen er udløbet. Beløb under 200 kr. udbetales dog ikke. Boligejerne modtager en afgørelse om, hvorvidt de er berettiget til kompensation, efter vurderingerne er sendt ud. Boligejere, der er blevet beskattet af for lave vurderinger i perioden, skal ikke betale ekstra boligskat. 
<a href="/media/Vurderingsstyrelsen/PDF/Bøgle 1A/tilbagebetalingsordning.pdf" title="Tilbagebetalingsordning">Se tilbagebetalingsordningsbrevet (pdf)</a>

Ejendomsområdet i Skatteforvaltningen samles i Vurderingsstyrelsen

Vurderingsstyrelsen udarbejder ejendomsvurderinger for alle landets 1,7 millioner ejerboliger og 0,5 millioner erhvervsejendomme, landbrugsejendomme og andre ejendomme. Fremover bliver Vurderingsstyrelsen også ansvarlig for de skattemæssige og processuelle forhold om ejendomsværdiskat, dækningsafgift og grundskyld.
Det betyder, at du skal rette alle spørgsmål og henvendelser om såvel ejendomsvurdering, ejendomsbeskatning, overgangen til nye boligskatteregler m.fl. til Vurderingsstyrelsen. Du kan læse mere om, hvordan du møder os <a href="https://vurdst.dk/om-styrelsen/kontakt/" title="Kontakt">her</a>.
Forhold om ejendomme, der vedrører erhvervs-, person- eller selskabsbeskatning i øvrigt forbliver i Skattestyrelsen.
Derudover vil Vurderingsstyrelsen have det forretningsmæssige ansvar for implementeringen af nye regler og processer for ejendomsvurderinger og overgangen til nye boligskatteregler. Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har fortsat ansvaret for den tekniske udvikling af de nye systemer.
Organisationsændringen medfører, at der overføres 160 medarbejdere fra Skattestyrelsen til Vurderingsstyrelsen.
Poul Taankvist, direktør for Vurderingsstyrelsen, glæder sig over, at den samlede proces omkring ejendomsbeskatning nu samles i én styrelse.
”Det er afgørende, at vi har de rigtige organisatoriske rammer for, at vi kan nå alle de store målsætninger på ejendomsområdet, der er undervejs i disse år. Derfor er det den helt rigtige model for at sikre en mere sammenhængende borgerservice på tværs af nye ejendomsvurderinger og boligbeskatning fra 2024 og frem, at vi nu samler hele opgaven og ansvaret under ét,\" siger Poul Taankvist.
Den nye organisering af ejendomsbeskatningsområdet kommer til at foregå i etaper og vil være fuldt gennemført den 1. januar 2022.

Kvalitetssikring af de nye ejendomsvurderinger

Vurderingsstyrelsen har påbegyndt udsendelsen af de første ca. 50.000 ejendomsvurderinger med anvendelse af det nye ejendomsvurderingssystem. Første step er igangsat den 1. september 2021, hvor boligejerne bliver præsenteret for de oplysninger om ejendommene, der anvendes ved vurderingen. På den måde får borgerne mulighed for at kontrollere og gøre indsigelse over datagrundlag for vurderingerne, inden de modtager deres faktiske vurdering.
Det nye ejendomsvurderingssystem tager sit udgangspunkt i en lang række objektive data om landets 1,7 mio. ejerboliger og ca. 0,5 mio. øvrige ejendomme. Det nye system er forbedret på en lang række punkter bl.a. med inddragelse af langt mere data, der skal sikre ensartede og gennemsigtige vurderinger.
For hver ejerbolig, der skal vurderes, anvendes således over 100 unikke datapunkter om handelspriser, geodata, plandata, arealstørrelse, stamoplysninger om ejendomme mv. Det betyder, at der samlet set indgår over 170 mio. datapunkter til vurdering af landets ejerboliger.
Alle sammen oplysninger, som boligejerne har en berettiget forventning om, korrekt indgår i vurderingerne og på rette vis.
Da ejendomsvurdering er en kompleks opgave med mange forskellige ejendomstyper, beliggenheder og karakteristika, er det helt naturligt, og det har været en forudsætning fra start, at der vil skulle gennemføres at betydeligt antal manuelle kontroller af datagrundlaget for vurderingerne for alle typer ejendomme.
Hertil kommer, at ejendomsvurderingen netop er en vurdering, dvs. der eksisterer ikke én objektiv værdi for en ejendom. Det kan man fx se ved, at ens naboejendomme ofte handles til vidt forskellige priser inden for kort tid. Der vil således altid være en naturlig usikkerhed ved en vurdering, der grundlæggende skyldes, at den reelle værdi af ejendommen er usikker.
Derfor er en stor del af de manuelle kontroller udtryk for en ekstra kontrol af selve vurderingselementet, der ligger udover datakvaliteten.
Vurderingsstyrelsen kontrollerer løbende grundlaget for vurderingerne og den statistiske models forslag til nye vurderinger, hvis der fx er stor afstand til de såkaldte referenceejendomme, eller der er stor spredning på kvadratmeterpriserne på referenceejendommene. Der er også kontrol, hvis ejendommene er usædvanlig store eller små, eller der mangler data om ejendommen. Kontrollerne identificeres både af systemet og ved sagsbehandlernes gennemgang af data og vurderinger.  
Der forventes, at der vil blive gennemført omkring 600.000 kontroller og dataopgaver, hvor der kan være flere kontrolopgaver på den enkelte ejendom. Dermed er antallet af kontrollerede ejendomme noget mindre. De forventede antal kontroller er ikke stort, når det holdes op mod, at der er ca. 1,7 mio. ejendomme, den naturlige usikkerhed, samt at der anvendes over 170 mio. kr. datapunkter ved vurderingen af det samlede antal ejendomme.
Kontrollerne er dermed ikke udtryk for, at der er fejl i det nye ejendomsvurderingssystem, men der er tale om et ekstra tjek, så den enkelte boligejer har sikkerhed for en retvisende og ensartet vurdering, der samtidig lever op til de forvaltningsretlige regler.
Kontrollerne gennemføres af specialistkompetencer i Vurderingsstyrelsen, der har indsigt i ejendomsvurderingsopgaven, de bagvedliggende regler og det nye ejendomsvurderingssystem.
Antallet på ca. 600.000 vurderingsopgaver af opgaver skal endvidere ses i lyset af, at der er tale om et helt nyt ejendomsvurderingssystem. Over de kommende år vil der blive gennemført forbedringer af modeller og data, så antallet af manuelle kontroller ventes at blive betydeligt lavere, når de næste runder af ejendomsvurderinger skal sendes ud.  
Ejendomsejerne vil forud for hver vurdering blive inddraget, så de har muligheder for at gøre opmærksom på evt. fejl eller supplerende information, der skal indgå i vurderingen. Denne inddragelse af ejendomsejerne er også med til at sikre kvaliteten af de nye ejendomsvurderinger.
Det skal understreges, at kun ca. 5 pct. af alle ejendomme handles på et normalt år. Langt størsteparten af boligejerne vil dermed i høj grad være optagede af, at vurderingerne er gennemsigtige og ensartede, dvs. at ens ejendomme vurderes ens. Det nye vurderingssystem, der baserer sig på bedre statistiske modeller og langt flere data, sikrer dette.
Den usikkerhed, der altid vil være om en vurdering, skal ikke lægge boligejeren til last. Derfor får boligejeren et forsigtighedsnedslag på 20 procent på vurderingen, inden den anvendes til beskatning – selvom usikkerheden går begge veje (både opad og nedad i forhold til vurderingen).

Her lander de første nye vurderinger

De første 50.000 ejendomme er parcel- og rækkehuse fordelt ud over hele landet. Det er primært ejendomme med én hovedejendom på ét jordstykke med et veldefineret plan-grundlag, hvor ejerne har været de samme siden 2011.
Boligejere i Aarhus Kommune er stærkt repræsenteret i første bølge. Omkring 9.000 boliger i Aarhus Kommune er blandt de første, der får nye vurderinger. Yderligere to østjyske byer, Horsens og Kolding, er også godt repræsenteret i første bølge. Her vil 2.000 boligejere i hver kommune modtage en ny vurdering i år.
På Sjælland vil mellem 1.500 og 2.000 boliger i henholdsvis Frederikssund, Greve og Hvidovre modtage nye vurderinger.
På Fyn kan Svendborg Kommune se frem til over 1.000 nye vurderinger. 
<h2 style="text-align: left;">De første ejendomsvurderinger pr. kommune</h2>
<div class="table-responsive">
<table border="1" style="border-collapse: collapse; width: 100%; height: 252px;"><caption></caption>
<tbody>
<tr style="height: 18px;">
<td style="width: 50%; height: 18px;">9.000-9.500</td>
<td style="width: 50%; height: 18px;">Aarhus</td>
</tr>
<tr style="height: 18px;">
<td style="width: 50%; height: 18px;">2.000-2.500</td>
<td style="width: 50%; height: 18px;">Under 500</td>
</tr>
<tr style="height: 18px;">
<td style="width: 50%; height: 18px;">1.500-2.000</td>
<td style="width: 50%; height: 18px;">Frederikssund, Greve, Hvidovre</td>
</tr>
<tr style="height: 36px;">
<td style="width: 50%; height: 36px;">1.000-1.500</td>
<td style="width: 50%; height: 36px;">Egedal, Holbæk, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Svendborg, Slagelse</td>
</tr>
<tr style="height: 18px;">
<td style="width: 50%; height: 18px;">500-1.000</td>
<td style="width: 50%; height: 100px;">Allerød, Esbjerg, Favrskov, Fredericia, Faaborg-Midtfyn, Gentofte, Gladsaxe, Hillerød, Høje-Taastrup, Jammerbugt, Kalundborg, Lejre, Odense, Randers, Silkeborg, Thisted, Vejle</td>
</tr>
<tr style="height: 18px;">
<td style="width: 50%; height: 18px;">Under 500</td>
<td style="width: 50%; height: 18px;">Albertslund, Assens, Ballerup, Billund, Bornholm, Brøndby, Brønderslev, Dragør, Fanø, Faxe, Fredensborg, Frederiksberg, Frederikshavn, Furesø, Glostrup, Gribskov, Guldborgsund, Haderslev, Halsnæs, Hedensted, Helsingør, Herlev, Herning, Hjørring, Holstebro, Hørsholm, Ikast-Brande, Ishøj, Kerteminde, København, Køge, Langeland, Lemvig, Lolland, Læsø, Mariagerfjord, Middelfart, Morsø, Norddjurs, Nordfyn, Nyborg, Næstved, Odder, Odsherred, Rebild, Ringkjøbing-Skjern, Ringsted, Roskilde, Rødovre, Samsø, Skanderborg, Skive, Solrød, Sorø, Stevns, Struer, Syddjurs, Sønderborg, Tønder, Tårnby, Vallensbæk, Varde, Vejen, Vesthimmerland, Viborg, Vordingborg, Ærø, Aabenraa, Aalborg</td>
</tr>
</tbody>
</table>
</div>

Nye vurderinger, nye data, nye muligheder

Der er flere nyskabelser i forhold til det ”gamle” vurderingssystem.
<ul>
<li>Systemet bygger på et nyt og mere detaljeret datagrundlag.</li>
<li>Som noget nyt kan boligejerne selv tjekke data for den enkelte bolig, så boligejeren har mulighed for at gøre indsigelse og give supplerende oplysninger, inden vurderingen foretages.</li>
<li>Forsigtighedsprincippet er også nyt. Forsigtighedsprincippet medfører, at det beløb, boligejere skal betale skat af, sættes 20 % lavere end vurderingen.</li>
</ul>
<h3>Deklaration og vurdering</h3>
I det nye vurderingssystem får boligejere mulighed for at tjekke oplysninger om deres bolig, inden ejendommen vurderes.
I første omgang modtager boligejerne en såkaldt deklaration, der viser de data, Vurderingsstyrelsen lægger til grund for vurderingen af ejendommen. Boligejerne har mulighed for at give Vurderingsstyrelsen besked, hvis de mener, der er fejl eller mangler, inden de egentlige vurderinger sendes ud til boligejerne.
<h3>Nye data</h3>
De nye vurderinger vil være baseret på en række nye og forbedrede data. Vurderingsstyrelsen bruger blandt andet oplysninger om ejendommen fra tinglyste ejendomshandler, geodata, plandata og Bygnings- og Boligregistret (BBR).
Når Vurderingsstyrelsen vurderer en ejendom, tager man udgangspunkt i tinglyste ejendomshandler i området – såkaldte referenceejendomme.
Vurderingsstyrelsen beregner områdets kvadratmeterpris ved hjælp af 15 referenceejendommes fremskrevne salgspriser. Disse oplysninger indgår i at vurdere værdien af den aktuelle bolig.
Vurderingsstyrelsen bruger også geodata, der fx kan måle ejendommens afstand til nærmeste motorvej og kyst, men også udsigt og beliggenhed. Det betyder, at der fremover i højere grad bliver taget højde for lokale forhold, som kan påvirke ejendommens værdi.
Alle disse data kan boligejerne tjekke, inden de får den endelige vurdering. Før vurderingen kommer, modtager boligejeren nemlig en deklaration med data om ejendommen.
<h3>Vurdering</h3>
Efter deklarationen modtager boligejerne de egentlige ejendomsvurderinger.
Som noget nyt indføres der et såkaldt forsigtighedsprincip for de nye vurderinger. Der er altid en naturlig usikkerhed, når man vurderer en ejendom i forhold til markedsprisen. Derfor er der vedtaget et forsigtighedsprincip, hvor det beløb, boligejere skal betale skat af, sættes 20 % lavere end vurderingen.
<h3>Penge tilbage</h3>
Folketinget har med tilbagebetalingsordningen vedtaget, at de boligejere, der har betalt skat af en for høj vurdering i årene 2011-2020, skal have penge tilbage.
Boligejere, der har betalt boligskatter af en for lav værdi, bliver ikke opkrævet ekstra skat med tilbagevirkende kraft.
Vurderingerne har været suspenderet, så boligejerne har fået videreført 2011-vurderingen indtil nu. 
Faktaark - De nye vurderinger:
<a rel="noopener" href="/media/jqtl0olj/faktaark-de-nye-vurderinger.pdf" target="_blank" title="Faktaark De Nye Vurderinger">Faktaark - Data</a>
<a rel="noopener" href="/media/pnlpytog/faktaark-de-foerste-vurderede-ejendomme.pdf" target="_blank" title="Faktaark De Foerste Vurderede Ejendomme">Faktaark - De første vurderede ejendomme</a>
<a rel="noopener" href="/media/2j0hpfuy/faktaark-klageadgang.pdf" target="_blank" title="Faktaark Klageadgang">Faktaark - Klageadgang</a>
<a rel="noopener" href="/media/wj3p0fdg/faktaark-hvad-betyder-den-nye-vurdering.pdf" target="_blank" title="Faktaark Hvad Betyder Den Nye Vurdering">Faktaark - Hvad betyder den nye vurdering</a>
Læs også faktaark fra Skatteministeriet: 
<a rel="noopener" href="/media/poglpi4o/faktaark-vedr-boligskat-for-typiske-boligejere-i-2024-skmdk.pdf" target="_blank" title="Faktaark Vedr Boligskat For Typiske Boligejere I 2024 (Skm.Dk)">Faktaark-vedr-boligskat-for-typiske-boligejere-i-2024.pdf (skm.dk)</a>
<a rel="noopener" href="/media/gfxpylch/faktaark-vedr-klagehaandtering-skmdk.pdf" target="_blank" title="Faktaark Vedr Klagehaandtering (Skm.Dk)">Faktaark-vedr-klagehaandtering.pdf (skm.dk)</a>
<a rel="noopener" href="/media/dfsbgmkb/faktaark-vedr-tilbagebetaling-skmdk.pdf" target="_blank" title="Faktaark Vedr Tilbagebetaling (Skm.Dk)">Faktaark-vedr-tilbagebetaling.pdf (skm.dk)</a>
<a rel="noopener" href="/media/pujnoc24/faktaark-vedr-traefsikkerhed-skmdk.pdf" target="_blank" title="Faktaark Vedr Traefsikkerhed (Skm.Dk)">Faktaark-vedr-traefsikkerhed.pdf (skm.dk)</a>
<h3 class="backoffice-grid-accordion__title">De vigtigste begreber, du skal kende:</h3>
Deklaration Før Vurderingsstyrelsen vurderer en ejendom, modtager boligejeren de oplysninger om boligen, som ligger til grund for den kommende vurdering. Boligejeren kan nu tjekke oplysningerne og gøre Vurderingsstyrelsen opmærksom på, hvis man mener, der er fejl eller mangler i oplysningerne. 
Vurdering Efter deklarationen modtager boligejerne den egentlige ejendomsvurdering. Ejendomsvurderingen består af en ejendomsværdi og en grundværdi, som Vurderingsstyrelsen har fastsat ud fra de oplysninger, boligejeren er blevet gjort bekendt med i deklarationen. Der er selvfølgelig mulighed for at klage over vurderingen. Boligejerne får besked, når klageadgangen er åben. Herefter kan boligejeren sende sin klage. 
Forsigtighedsprincip Der er altid en naturlig usikkerhed, når man vurderer en ejendom i forhold til markedsprisen. Derfor er der vedtaget et såkaldt forsigtighedsprincip, hvor det beløb, boligejere skal betale skat af, sættes 20 % lavere end vurderingen. 
Tilbagebetalingsordning Den offentlige vurdering har været suspenderet, så de hidtidige vurderinger er en videreførelse af 2011-vurderingerne. Boligejere, der har betalt for meget i boligskat mellem 2011 og 2020, får penge tilbage. Tilbagebetalingen foregår automatisk. Beløb under 200 kr. udbetales dog ikke. Alle boligejere modtager en afgørelse om, hvorvidt de er berettiget til kompensation, efter vurderingerne er sendt ud.
Skattestop for ejendomsværdiskatten Frem til 2024 er der skattestop på ejendomsværdiskatten. Det betyder, at boligejeren kun betaler ejendomsværdiskat af den nye vurdering, hvis vurderingen (fratrukket forsigtighedsnedslag på 20 %) er lavere end vurderingen fra 2001 plus 5 % eller af vurderingen fra 2002. De fleste boligejere vil blive beskattet af en af de to sidstnævnte og oplever ikke, at der skal betales mere i ejendomsværdiskat. Stigningsbegrænsning på grundskylden Frem til 2024 er der en stigningsbegrænsning på grundskylden. Grundskyld betales til kommunen, og der er en begrænsning på, hvor meget grundskylden må stige. Hvis der er stigninger i grundskylden som følge af de nye vurderinger, vil stigningen automatisk blive indefrosset. Indefrysningen kan dog fravælges. Der løber først renter på det indefrosne beløb fra 2024. Boligejere, der har fravalgt indefrysning af grundskyld, skal betale den fulde grundskyld. Skatterabat I 2024 indføres nye boligskatteregler. På grund af stigende vurderinger vil en del opleve, at boligskatten umiddelbart stiger ved overgangen til de nye skatteregler. De boligejere, der har ejet boligen inden 31. december 2023, og som står til en umiddelbar boligskattestigning, får dog en tilsvarende skatterabat, der skal sikre, at de alligevel ikke kommer til at betale mere i boligskat i 2024, end de ville have gjort med videreførelse af de nuværende regler. Lavere satser fra 2024 Satserne for ejendomsværdiskat sænkes markant, og der fastsættes nye grundskyldspromiller. Selvom ejendomsvurderingerne bliver højere, betyder de lavere satser for ejendomsværdiskat og de nye grundskyldspromiller, at mange boligejere har udsigt til lavere samlede boligskatter end ved videreførelse af de nuværende regler. 
Indefrysning De nye boligskatteregler i 2024 medfører, at boligejere kan vælge at indefryse stigninger i hele boligskatten. På den måde kan man sikre sig, at det beløb, man årligt skal betale i boligskat, ikke stiger, mens man bor i boligen, selvom boligen er blevet mere værd. Indefrysningen ophører ved salg af boligen og skal indfries inkl. renter. Der løber renter på fra 2024.

Nu kommer de første nye ejendomsvurderinger

De første 50.000 ejerboliger, der får nye ejendomsvurderinger, er parcel- og rækkehuse fordelt over hele landet.
”Alle har arbejdet målrettet mod, at vi nu kan gå i gang med udsendelsen af de første nye vurderinger. I første omgang sender vi 50.000 vurderinger ud for at få vigtig læring og erfaringer med borgernes reaktioner og brugen af det nye system, så vi står så godt som muligt, når vi fortsætter udsendelsen af den næste bølge vurderinger efter årsskiftet” siger direktør for Vurderingsstyrelsen, Poul Taankvist.
For at give boligejerne mulighed for at se og eventuelt reagere på de data, der ligger til grund for deres ejendomsvurdering, modtager boligejerne først en deklaration med de relevante data på ejendommen. Det bliver muligt for boligejerne at gøre opmærksom på eventuelle fejl og mangler i grundlaget for deres nye vurdering.
Fra medio oktober følger så de egentlige ejendomsvurderinger på de 50.000 ejerboliger.
Boligejerne kan finde relevante oplysninger på vurderingsportalen.dk.
Her kan de læse om regler, metoder, principper og vurderingernes betydning for ejendomsværdiskat og grundskyld.
<h3>Tryghed om boligskatten</h3>
Boligejerne er frem til 2024 beskyttet af skattestoppet for ejendomsværdiskatten, stigningsbegrænsningen for grundskyld og indefrysning af stigninger i grundskylden.
Fra 2024 kommer der nye boligskatteregler, der både medfører lavere ejendomsværdiskattesatser og lavere gennemsnitlige grundskyldspromiller i langt de fleste kommuner. Hvis du som boligejer – selv med de lavere skattesatser – umiddelbart står til at stige i skat, får du en skatterabat, så boligskatten alligevel ikke stiger. Det kan fx være tilfældet, hvis din ejendom er steget meget i værdi de seneste år. Endelig kan skattestigninger indefryses, til du sælger din bolig.
<a href="https://vurdst.dk/nyheder/nye-vurderinger-nye-data-nye-muligheder/#&quot;#\&quot;" title="Nye vurderinger, nye data, nye muligheder" class="\&quot;grid-arrow-link\&quot;" data-anchor="#&quot;#\&quot;">Læs nyheder om de nye ejendomsvurderinger</a>

Nye vurderinger på vej

Udsendelsen af nye ejendomsvurderinger påbegyndes som planlagt efter sommerferien.
Det har skatteministeren meddelt på baggrund af det uafhængige It-tilsyns afrapportering på den trykprøvning, der er foretaget af udviklingen af it-systemet til understøttelse af de nye ejendomsvurderinger. Du kan læse mere om It-tilsynets afrapportering <a rel="noopener" href="https://www.skm.dk/aktuelt/presse-nyheder/pressemeddelelser/groent-lys-til-udsendelse-af-nye-ejendomsvurderinger/" target="_blank">her.</a>
På baggrund af trykprøvningen og Vurderingsstyrelsens egne erfaringer med brugen af systemet står det nu klart, at den første del af det nye ejendomsvurderingssystem er på plads og virker efter hensigten.
Det betyder også, at Vurderingsstyrelsen fra efter sommerferien påbegynder udsendelsen af de første nye ejendomsvurderinger. I første omgang udsendes 50.000 nye vurderinger, derefter udsendes nye vurderinger i etaper over de kommende år i takt med, at det nye ejendomsvurderingssystem færdiggøres. Udsendelsestakten skal også understøtte, at vurderingerne kan få den fornødne kvalitet, og at der sikres den forventede sikkerhed i driften af systemet.
Du kan læse med om grundlaget for de nye ejendomsvurderinger <a rel="noopener" href="https://www.vurderingsportalen.dk/" target="_blank">her.</a>
 
<h2>FAKTA</h2>
<div class="grid-fact-box__text">
Det nye vurderingssystem benytter en lang række data om danske boliger til at beregne mere retvisende ejendomsvurderinger f.eks.:
<ul>
<li>Ejendommens størrelse</li>
<li>Husets alder</li>
<li>Beliggenhed</li>
<li>Salgspriser på ejendomme i nabolaget</li>
<li>Afstand til natur som kyst, skov eller sø</li>
<li>Afstand til infrastruktur som motorvej, større veje eller station</li>
<li>Afstand til vindmøller</li>
<li>Udsigt til natur som hav, skov eller sø</li>
</ul>
</div>

Omvurderinger foretaget ved en fejl

En lille gruppe ejendomsejere har ved en beklagelig fejl modtaget en omvurdering af deres ejendom for 2020, fordi ejendommen er blevet målt op på ny. Der er ikke sket andre ændringer på ejendommene, og en ny opmåling alene skaber ikke grundlag for at foretage en omvurdering. Derfor skulle omvurderingen ikke have været foretaget. 
Vurderingsstyrelsen har desværre ikke mulighed for at identificere de berørte ejendomme og dermed orientere ejerne direkte. Vurderingsstyrelsen kan som følge heraf heller ikke konstatere, i hvilke tilfælde de fejlagtige omvurderinger er foretaget til gunst eller ugunst for ejendomsejerne.
Vi opfordrer derfor de berørte ejere til at undersøge, om de vil klage over omvurderingen. Klagevejledningen står i vurderingsmeddelelsen.
Fristen for at klage til Skatteankestyrelsen er den 1. juli 2021.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Vurderingsstyrelsen på telefon 72 22 16 16.

Vurderingsstyrelsen får ny direktør (1)

Vurderingsstyrelsen får med virkning fra d. 1. maj 2021 ny direktør, når Poul Taankvist tiltræder. Poul Taankvist er uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet og kommer fra en stilling som direktør i Økonomistyrelsen. Derudover har Poul mange års erfaring fra staten.
Du kan læse med om ansættelsen af Poul Taankvist som ny direktør på Skatteministeriets hjemmeside <a rel="noopener" href="https://www.skm.dk/aktuelt/presse-nyheder/pressemeddelelser/ny-direktoer-i-vurderingsstyrelsen/" target="_blank">her</a>.

Vurderingsstyrelsen sender nu breve til erhvervsejendomsejere om, at de kan klage

Fra medio marts 2021 og frem sender Vurderingsstyrelsen breve til tidligere og nuværende ejere af erhvervsejendomme med besked om, at det nu er muligt at klage over vurderinger fra 2013-2020. Muligheden for at klage nu skyldes en ændring af ejendomsvurderingsloven, som Folketinget vedtog i december 2020.
I første omgang sendes brevene løbende til omkring 86.000 ejere af erhvervsejendomme, men senere bliver bl.a. også øvrige erhvervsejendomme, ejendomme med blandet bolig og erhverv, ejerboliger med store grunde samt landbrugs- og skovejendomme omfattet. Det er målet, at alle omfattede ejendomsejere, modtager et brev i løbet af 2021, som giver dem mulighed for at klage. Det er derfor ikke alle, der får brev på samme tid.
<h2>Har du modtaget et brev fra Vurderingsstyrelsen om at klage?</h2>
Du kan kun klage over vurderingerne fra 2013-2020, hvis du har fået brev om det fra Vurderingsstyrelsen. Vær opmærksom på, at du skal være registreret i Det Fælleskommunale Ejendomsstamregister (ESR) for at modtage et brev om, at du kan klage. I brevet finder du vigtige frister, og her kan du også se, hvad du skal gøre, hvis du vil klage.
Læs også:<a href="https://vurdst.dk/nyheder/lovaendring-klageadgang-aabnes-for-erhvervsejendomme-i-2021/" title="Lovændring: Klageadgang åbnes for erhvervsejendomme i 2021" data-anchor="#"> Klageadgang åbnes for erhvervsejendomme i 2021</a>

Lovændring: Ny vurderingsnorm og afskaffelse af ejendomsværdien for erhvervsejendomme

Folketinget vedtog den 23. februar 2021 flere ændringer til ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (forslag L107 A), der skal bidrage til at sikre rammerne for udvikling og implementering af et nyt vurderingssystem. Loven træder i kraft den 1. marts 2021. 
Ændringer for erhvervsejendomme 
Lovændringen betyder, at der for fremtiden altid kun skal fastsættes en grundværdi for rene erhvervsejendomme. Det medfører, at ejendomsværdien for erhvervsejendomme afskaffes.
Fremover fastsættes grundværdien for erhvervsejendomme ud fra en ny vurderingsmodel (den såkaldte alternativomkostningsmodel), der tager sit udgangspunkt i blandt andet handler med ejerboliger og ejerboliggrunde i samme område, hvorefter der ud fra den konkrete grunds anvendelse sker nedskalering af værdierne for at afspejle fx huslejeniveauer og afkastgrader for erhvervsejendomme. Der gælder derfor ikke længere en direkte handelsprisnorm for erhvervsejendomme men i stedet en norm, som er relateret til handelspriser for ejerboliger i nærområdet.
Da ejendomsværdien for erhvervsejendomme bortfalder, omlægges den dækningsafgift, der tidligere har været opkrævet i visse kommuner af forskellen mellem en ejendoms ejendomsværdi og grundværdi. Fremover opgøres dækningsafgiften kun på baggrund af grundværdien.
Ændringer for andre ejendomme
Lovændringen betyder også, at grundværdien for boligudlejningsejendomme vil blive fastsat på samme måde og efter samme principper som grundværdien for ejerlejligheder til beboelse.
For landbrugs- og skovejendomme er der vedtaget en række forenklinger og mindre tilpasninger. Det betyder bl.a., at fremskrivning af grundværdien for produktionsjord og vurdering af stuehuset forenkles. Der ændres ikke på den grundlæggende vurdering og beskatning af landbrugsjord.
Du kan læse mere om det vedtagne lovforslag (L107A) på <a rel="noopener" href="https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l107a/index.htm" target="_blank">Folketingets hjemmeside.</a> Læs også om lovforslag (L107B), der er godkendt 21. december 2020 <a href="https://vurdst.dk/nyheder/lovaendring-klageadgang-aabnes-for-erhvervsejendomme-i-2021/" title="Lovændring: Klageadgang åbnes for erhvervsejendomme i 2021" data-anchor="#">her</a>

Vurderingsstyrelsen skal have ny direktør

Vurderingsstyrelsen skal finde en ny direktør til at lede arbejdet med vurdering af landets 2,2 millioner ejendomme. Skiftet kommer som følge af, at den tidligere direktør i Vurderingsstyrelsen, Morten Niels Jakobsen, har fået nyt job som departementschef i Fødevareministeriet.
Sammen med Vurderingsstyrelsens ledelse og medarbejdere skal styrelsesdirektøren blandt andet bistå overgangen til det nye vurderingssystem og være med til at sikre landets boligejere nye og mere retvisende vurderinger.
Frem til den rette kandidat er fundet, er transitionsprojektet og styrelsens øvrige kerneopgaver lagt i erfarne hænder hos underdirektør, Morten Jensen, der er udnævnt som konstitueret direktør.
Morten Jensen er uddannet cand.jur. og har siden 2017 været underdirektør i Udvikling og Stab i Vurderingsstyrelsen.
Stillingen som styrelsesdirektør vil blive slået op på<a rel="noopener" href="https://www.skm.dk/ministeriet/job-karriere/ledige-stillinger/#/?page=1" target="_blank"> Skatteministeriets departements hjemmeside </a>

Lovændring: Klageadgang åbnes for erhvervsejendomme i 2021

Folketinget vedtog den 21. december 2020 ændringer til ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love, der skal bidrage til at sikre rammerne for udvikling og implementering af et nyt vurderingssystem.
<h3>Ejere af erhvervsejendomme mv. kan klage over tidligere vurderinger i 2021</h3>
Lovændringen betyder bl.a., at ejere af erhvervsejendomme mv. får mulighed for at klage over de ejendomsvurderinger, der har været videreført i perioden 2013-2020. Klageadgangen gives ved, at Vurderingsstyrelsen sender et brev til de ejere, der er omfattet af muligheden for at klage. Ejerne vil dog også have mulighed for at klage over disse vurderinger på et senere tidspunkt, når de får deres nye ejendomsvurdering.
<h3>Andre ændringer af loven</h3>
Lovforslaget medfører også en række ændringer, som har betydning for ejendomsvurderingerne. Fx ændres vurderingsterminen for erhvervsejendomme fra den 1. januar 2021 til den 1. marts 2021. Vurderingsterminen er den dato, hvor ejendommens forhold, dvs. størrelse, pris mv. lægges fast og efterfølgende anvendes i Vurderingsstyrelsens vurdering af ejendommen.
Ændringen af vurderingsterminen får også betydning for ejerboliger, der skal omvurderes, hvis de mellem den 1. januar 2021 og 1. marts 2021 er væsentligt ændrede. Fx som følge af tilbygning eller ændret anvendelse, eller nybyggede ejerboliger, hvis boligen færdiggøres inden den 1. marts 2021.
Endelig ændres reglerne på en række andre forhold, herunder omkring beregningen af tinglysningsafgifter, fravalg af den midlertidige indefrysningsordning m.fl.
Vi opdaterer løbende vores hjemmeside med oplysninger om lovændringerne.
<a rel="noopener" href="https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l107/index.htm" target="_blank">Læs mere om det vedtagne lovforslag (L107) på Folketingets hjemmeside</a>

Ejendomsejere skal overveje genoptagelse af gamle vurderinger frem til 1. november 2020

For at komme godt fra start med det nye ejendomsvurderingssystem, er det besluttet at stoppe genoptagelse af vurderinger i det nuværende vurderingssystem. Dermed undgås de komplikationer, som de gamle sager kan medføre, ligesom ejendomsejerne får tryghed for, at de ikke mødes med gamle krav fra myndighederne.
Lovændringen gælder fra den 1. november 2020 og kommer i kølvandet på Aftalen om kompensation til boligejerne og fortsat tryghed om boligbeskatning og understøtter målet om et nyt og robust ejendomsvurderingssystem.
Lovændringen betyder, at ejendomsejere til og med den 31. oktober 2020 kan:
<ul>
<li>Bede om genoptagelse af tidligere vurderinger. Dvs. vurderinger fra alle tidligere år samt omvurderinger, der gælder fra 1. oktober 2020. Genoptagelse gælder alle typer ejendomsvurderinger. </li>
<li>Bede om at få genoptaget tidligere vurderinger i forbindelse med ekstraordinær genoptagelse. Dvs. har du tidligere fået ændret en ejendomsvurdering i forbindelse med en ekstraordinær genoptagelse, kan du bede om at få genoptaget de efterfølgende vurderinger med fejl i.</li>
</ul>
<h3>Vi skal have modtaget både din anmodning og dokumentation senest den 31. oktober 2020</h3>
Vurderingsstyrelsen skal have modtaget både din anmodning og fyldestgørende dokumentation for genoptagelse senest den 31. oktober 2020.
I din anmodning skal du:
<ul>
<li>Kunne dokumentere, at Vurderingsstyrelsen har foretaget vurderingen på et fejlagtigt grundlag. Fx som følge af fejlagtig eller manglende registrering af ejendommens grundareal, bygningsareal, planforhold eller lignende objektivt konstaterbare faktiske forhold </li>
<li>Vedlægge gyldig og fyldestgørende dokumentation, som støtter og underbygger din anmodning.</li>
</ul>
Vær opmærksom på, at du skal bede om genoptagelse og sende dokumentation for hver enkelt ejendom, hvor vurderingen ønskes genoptaget. Hvis din anmodning drejer sig om, at den hidtidige praksis er blevet underkendt eller ændret, skal du også kunne godtgøre og vedlægge dokumentation for dette inden fristen.
<h3>Krav til dokumentation</h3>
Vi vurderer fra sag til sag, om dokumentationen er fyldestgørende. Det er fx ikke nok at henvise til hvilket materiale, der kan fremlægges og understøtte en anmodning.
Hvis du som ejendomsejer eller repræsentant ønsker at henvise til oplysninger, der er offentligt tilgængelige, er det tilstrækkeligt at henvise til:
<ul>
<li>hvor oplysningerne findes offentligt tilgængeligt </li>
<li>hvilke dele af oplysninger af de offentlige tilgængelige oplysninger, der henvises til, fx ved en sidehenvisning eller et uddrag af teksten  </li>
<li>begrundelsen for, hvorfor de oplysninger, som du henviser til er udtryk for, at anmodningen om genoptagelse kan imødekommes. </li>
</ul>
 
<h3>Sådan sender du din anmodning</h3>
Vi kan modtage anmodninger og dokumentation på følgende måder:
<ul>
<li>Send elektronisk  Du kan sende din anmodning og dokumentation elektronisk. Vær opmærksom på, at vi ikke kan modtage filer på 100 MB eller mere. Er dine filer større end 100 MB, kan du opdele din anmodning/bilag i flere dele. Husk tydeligt at angive, hvilken ejendom eller ejendomme, de enkelte dele vedrører. Hvis du forsøger at sende en fil, som vi ikke kan modtage, fx på grund af størrelse eller filformat, får du en fejlmeddelelse </li>
<li>Send på mail til vurdst@vurdst.dk </li>
<li>Send med post: Du kan også sende din anmodning og dokumentation til: Skatteforvaltningen Nykøbingvej 76 Bygning 45 4990 Sakskøbing Vi kan også modtage anmodninger og bilag på USB-stik. </li>
</ul>
<h3>Ejendomsejerne har fortsat mulighed for at klage</h3>
Når de nye vurderinger påbegyndes udsendt omkring sommeren 2021 som forventet, kan boligejere, der har betalt skat af en for høj vurdering, fortsat se frem til at blive kompenseret i den fastsatte tilbagebetalingsordning. Alternativt kan boligejere vælge at klage over deres ejendomsvurdering.
Ændringen af genoptagelsesreglerne påvirker således ikke ejendomsejernes adgang til klagebehandling af vurderinger foretaget i det gamle vurderingssystem fra 2013 og frem, da ejendomsejerne vil kunne klage over disse vurderinger, når den første nye vurdering af ejendommen sendes ud.
Tilbagebetalingsordningen er en del af forliget fra 18. november 2016, der samtidig fritager ejendomsejere for opkrævning af restskat i tilfælde, hvor der i årene fra 2013 til 2020 er betalt skat af en for lav ejendomsvurdering.
<h3>Læs mere:</h3>
 
<ul>
<li><a href="https://vurdst.dk/nyheder/aendret-praksis-for-ekstraordinaer-genoptagelse-paavirker-genoptagelse-af-vurderinger/" title="Ændret praksis for ekstraordinær genoptagelse påvirker genoptagelse af vurderinger">Ændret praksis for ekstraordinær genoptagelse påvirker genoptagelse af vurderinger</a></li>
<li><a rel="noopener" href="https://skat.dk/data.aspx?oid=2296756&amp;lang=da" target="_blank" data-anchor="?oid=2296756&amp;lang=da">Lovændring for genoptagelse på skat.dk</a> Her bliver ejendomsejerne vejledt om, i hvilke tilfælde de inden den 1. november 2020 fx kan overveje at bede om genoptagelse af en vurdering, som er foretaget i det gamle vurderingssystem.</li>
</ul>

Ændret praksis for ekstraordinær genoptagelse påvirker genoptagelse af vurderinger

Landsskatterettens afgørelse om ekstraordinær genoptagelse ændrer den måde, Vurderingsstyrelsen hidtil har behandlet sager om ekstraordinær genoptagelse på. Afgørelsen betyder, at tidligere vurderinger i disse sager nu kan genoptages.
Fra 2017 til juli 2020 har Vurderingsstyrelsen kun ændret den vurdering, der er blevet ekstraordinært genoptaget, hvis ændringen er sket med fremadrettet skattemæssig virkning, og hvis der ikke har været senere omvurderinger. I disse sager har Vurderingsstyrelsen derfor ikke ændret de efterfølgende vurderinger, som er foretaget efter den vurdering, hvor fejlen er sket første gang.
Landsskatteretten har i afgørelsen slået fast, at Vurderingsstyrelsen skulle have truffet afgørelse om alle vurderingerne fra og med den vurdering, hvor fejlen er sket første gang. Dette gælder, selvom vurderingerne rettes med fremadrettet skattemæssig virkning.
<h2>Vi skal have din anmodning og dokumentation inden den 31. oktober 2020</h2>
Hvis vi har truffet afgørelse om din vurdering efter den tidligere praksis, kan du bede om, at vi behandler de efterfølgende vurderinger.
Vær opmærksom på, at vi senest den 31. oktober 2020 skal have modtaget både din anmodning om genoptagelse og den dokumentation, du ønsker, at vi tager stilling til. Vi vil herefter behandle din anmodning.
Efter fristen den 31. oktober 2020 er det ikke længere muligt at anmode om genoptagelse af tidligere vurderinger.
Læs mere om fristen for genoptagelse (link ikke længere gyldigt, da tidsfrist er overskredet)

Skatteministeriet har præciseret reglerne om grundskyld for fredede ejendomme

Et styresignal om reglerne på området for fredede ejendomme og fritagelse for grundskyld er nu offentliggjort på <a rel="noopener" href="https://skat.dk" target="_blank" title="\&quot;skat.dk\&quot;">SKAT.dk</a>.
Som en økonomisk hjælp til vedligeholdelse af fredede bygninger, er ejere af fredede ejendomme i Danmark som udgangspunkt fritaget for at betale grundskyld. Fritagelsen gælder alene den bebyggede grund, gårdsplads og have, og fritagelsen beror derfor på et skøn over, hvor stor en del af grundværdien, der kan henføres til den fritagne del af grunden.
Med styresignalet præciserer Skatteministeriet reglerne for, hvor stor en del af en ejendom, der kan fritages for grundskyld.
<h3>Anmodning om genoptagelse skal ske inden november</h3>
Præciseringen af reglerne kan i særlige tilfælde give anledning til justering af gamle vurderinger, og i den forbindelse opfordres ejendomsejere af fredede ejendomme til at overveje, hvorvidt anmodning om genoptagelse af tidligere ejendomsvurderinger kan være relevant.
Vurderingsstyrelsens opfordring kommer i kølvandet på lovændringen af 1. juli 2020, der betyder, at boligejere såvel som Vurderingsstyrelsen fra 1. november i år er afskåret for muligheden for genoptagelse og revision af vurderinger i det gamle vurderingssystem.
Ejendomsejere, der ønsker revision af tidligere vurderinger, skal derfor anmode om genoptagelse inden skæringsdatoen, hvorefter Vurderingsstyrelsen tager stilling til, om der er grundlag for at revidere vurderingerne efter retningslinjerne i styresignalet. Der kan som udgangspunkt anmodes om ændring af vurderinger foretaget i løbet af de seneste 12 år.

Status på udviklingen af de nye ejendomsvurderinger

De første vurderinger forventes at blive sendt ud omkring sommeren næste år. Der er tale om en foreløbig og usikker vurdering, og der udarbejdes et mere præcist skøn som led i den eksterne trykprøvning af ejendomsvurderingsprojektet.
<a rel="noopener" href="https://www.skm.dk/aktuelt/presse-nyheder/pressemeddelelser/uafhaengige-eksperter-skal-trykteste-udsendelse-af-nye-ejendomsvurderinger/" target="_blank">Læs mere om de nye ejendomsvurderinger på Skatteministeriet.dk</a>

Der er kommet nye regler om klager og gebyrer på vurderingsområdet

Som noget nyt kan ejendomsejere få prøvet en afgørelse fra Vurderingsstyrelsen direkte hos en domstol uden først at klage til Skatteankestyrelsen. Dermed er det muligt at springe et procesled over og få sin sag afgjort hurtigere.
Ejendomsejere, der ønsker at få en sag prøvet ved domstolene, skal som udgangspunkt indbringe sagen senest tre måneder efter, Vurderingsstyrelsen har truffet afgørelse. Vejledning til at indbringe en afgørelse for domstolene kan læses her: <a rel="noopener" href="https://www.domstol.dk/" target="_blank">www.domstol.dk </a>
De nye regler trådte i kraft 1. juli 2020 og ændrer ikke på ejendomsejernes mulighed for at klage til Skatteankestyrelsen. Ligeledes vil det være muligt at klage over Vurderingsstyrelsens afgørelse til Skatteankestyrelsen først og efterfølgende indbringe sagen for domstolene. I så fald skal sagen indbringes for en domstol, før klagemyndigheden har sendt forslag om afgørelse, eller efter klagemyndigheden har truffet afgørelse i sagen.
<h3>Ændrede gebyrer ved indbringelse for Skatteankestyrelsen</h3>
Ejendomsejere, der vælger at klage til Skatteankestyrelsen, skal være opmærksomme på, at klagegebyrerne er ændret med virkning fra 1. juli 2020.
Følgende gebyrer er gældende:
<ul>
<li>For ejerboligvurderingerne til og med 2012-vurderingen og for vurderingerne af andre ejendomme til og med 2013-vurderingen er klagegebyret 1.100 kroner </li>
<li>For videreførte vurderinger og omvurderinger af ejerboliger for 2013-2019 samt for omvurderinger og videreførte vurderinger af andre ejendomme for 2014-2020 er klagegebyret 500 kroner</li>
<li>For de nye vurderinger, som forventes udsendt fra sidste del af 2020 og frem, vil klagegebyret lyde på 1.100 kroner</li>
</ul>
<a rel="noopener" href="https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/1125" target="_blank">Læs mere om ændringerne på retsinfo.dk </a>
<a rel="noopener" href="https://www.skatteankestyrelsen.dk/" target="_blank">Læs mere om klagegebyrer hos Skatteankestyrelsen</a>

Vurderingsstyrelsen får ny direktør

Vurderingsstyrelsen kan se frem til at få ny direktør den 1. august, hvor Morten Niels Jakobsen tiltræder. Den nye direktør er uddannet cand.jur. fra Aarhus Universitet og har siden 15. april 2020 været direktør for Spillemyndigheden. Derudover har Morten Niels Jakobsen mange års erfaring fra anklagemyndigheden samt Justitsministeriet. 
<a rel="noopener" href="https://www.skm.dk/aktuelt/presse-nyheder/nyheder/vurderingsstyrelsen-ansaetter-ny-direktoer/" target="_blank">Læs mere </a>

Storskalatest: Boligejerne tager godt imod nye vurderinger

Landets boligejere vender tommelfingeren opad til de nye ejendomsvurderinger. Det viser Vurderingsstyrelsens storskalatest af de kommende vurderinger. Her er op mod 80.000 danskere blevet spurgt til, hvordan de oplever vurderingerne.
”Boligejerne har taget godt imod de nye vurderinger, og vi er især glade for, at mange fortæller os, at vurderingerne er forståelige og baseret på det rigtige grundlag. Det er lige præcis det, vi har som overordnet mål i vores arbejde med de nye vurderinger”, siger fungerende direktør i Vurderingsstyrelsen, Morten Jensen.
Formålet med testen har været at undersøge boligejernes oplevelse af kommunikationen omkring de nye vurderinger og det underliggende datagrundlag, inden de første juridisk bindende vurderinger forventes udsendt fra den sidste del af andet halvår 2020. Konkret tilkendegav 84 pct. af boligejerne, at vurderingerne var transparente, mens 92 pct. vurderede sproget på Vurderingsportalen som letforståeligt.
<h3>Konstruktive tilbagemeldinger fra boligejerne</h3>
Som noget nyt får boligejere mulighed for at se og rette de data, der er grundlaget for deres vurdering, inden den fastsættes. Det sker i en såkaldt deklarationsfase, der sikrer, at vurderingerne står på et så retvisende grundlag som muligt.
”Mange boligejere har benyttet muligheden for at rette i oplysningerne bag de nye vurderinger. Det er godt, fordi det giver os gode betingelser for vores arbejde med at skabe så retvisende vurderinger som muligt. Men det betyder også, at vi har en opgave foran os med at fortælle danskerne, at en stor del af ændringerne kun har mindre betydning for deres vurdering. Der er med andre ord brug for en forventningsafstemning”, siger kundekommunikationschef i Vurderingsstyrelsen, Stine Schmidt Raaholt.
<h3>Sammenhængende oplevelse for boligejerne</h3>
En anden værdifuld læring i forbindelse med storskalatesten er, at der er behov for at sikre en sammenhængende oplevelse for boligejerne fra deklarationer til vurderinger til skatteopkrævning og til eventuelle klager.
”Det er helt afgørende, at boligejerne får en sammenhængende og letforståelig oplevelse, ligesom udviklingen naturligvis skal kunne følge med”, siger fungerende direktør i Vurderingsstyrelsen, Morten Jensen.
Dermed bliver der lagt op til, at det nye ejendomsvurderingssystem rulles ud trinvist og kontrolleret, så der er plads til læring undervejs. De juridisk bindende vurderinger forventes udsendt fra den sidste del af 2020 og frem.
Sammen med Udviklings- og Forenklingsstyrelsen fortsætter Vurderingsstyrelsen nu arbejdet med at forberede udsendelsen af de nye vurderinger.
Faktaark: <a href="/media/4socm12n/op-mod-80000-boligejere-har-faaet-en-vejledende-vurdering.pdf" title="Op Mod 80000 Boligejere Har Faaet En Vejledende Vurdering">Op mod 80.000 boligejere har fået en vejledende vurdering</a>
Faktaark: <a href="/media/Vurderingsstyrelsen/storskalatest_faktaark-2019.pdf" title="Storskalatest Faktaark 2019">Sådan foregik storskalatesten</a>
Faktaark: <a href="/media/fbmm2jsl/tilpasning-efter-storskalatesten.pdf" title="Tilpasning Efter Storskalatesten">Tilpasning efter storskalatesten</a>
Faktaark: <a href="/media/lh2psouo/de-nye-ejendomsvurderinger.pdf" title="De Nye Ejendomsvurderinger">De nye ejendomsvurderinger</a>
Faktaark: <a href="/media/hzblqlzq/ny-deklarationsfase-virker-efter-hensigten.pdf" title="Ny Deklarationsfase Virker Efter Hensigten">Ny deklarationsfase virker efter hensigten</a>
Faktaark: <a href="/media/0nsprwqb/sammenlignelige-ejendomme-er-grundlag-for-de-nye-vurderinger.pdf" title="Sammenlignelige Ejendomme Er Grundlag For De Nye Vurderinger">Sammenlignelige ejendomme er grundlag for de nye vurderinger</a>
 
<h3>Om storskalatesten</h3>
Storskalatesten er foretaget i samarbejde med Epinion og omfatter en spørgeskemaundersøgelse samt opfølgende interviews og analyser.
Op mod 80.000 boligejere blev tilbudt at deltage, og i alt 24.000 ejere af enfamiliehuse på tværs af landet har deltaget i testen.
Data er indsamlet i perioden fra 30. oktober 2019 til 18. februar 2020.
Der er ikke sket konkret sagsbehandling i forbindelse med testen. 
<h3>Om Vurderingsstyrelsen</h3>
Vurderingsstyrelsen blev etableret 1. juli 2018, da SKAT blev lagt om til en række nye styrelser. Det er Vurderingsstyrelsens opgave at udarbejde vurderinger af alle landets ca. 1,7 millioner ejerboliger og ca. 0,5 millioner andre ejendomme, herunder ca. 400.000 erhvervsejendomme og ca. 100.000 landbrugs- og skovejendomme. Vurderingsstyrelsen har hovedkontor i Roskilde.

Vurderingsstyrelsen søger ny direktør

Vurderingsstyrelsen er på udkig efter en ny direktør til at lede arbejdet med vurdering af landets 2,2 millioner ejendomme. Det sker som følge af, at den nuværende styrelsesdirektør, Hakon Iversen, per 1. april bliver administrerende direktør i Banedanmark.
Stillingen som styrelsesdirektør er slået op på Skatteministeriets departements hjemmeside. <a rel="noopener" href="https://www.skm.dk/ministeriet/job-karriere/ledige-stillinger/#/?page=1" target="_blank">Find opslaget her.</a>
Den nye styrelsesdirektør skal sammen med Vurderingsstyrelsens ledelse og medarbejdere sikre, at alle landets boligejere fra andet halvår 2020 modtager en ny og mere retvisende ejendomsvurdering.
Indtil en ny direktør er på plads, er der sat erfarne kræfter ind for at sikre fortsat fokus på de centrale opgaver i styrelsen. Erfaringen kommer i form af underdirektør, Morten Jensen, der er udnævnt til at være konstitueret direktør. Morten Jensen er uddannet cand.jur. og har siden 2017 været underdirektør i Udvikling og Stab i Vurderingsstyrelsen.

Vurderingsstyrelsen fortsætter arbejdet

Til trods for den aktuelle situation vedrørende COVID-19 besvarer Vurderingsstyrelsen fortsat henvendelser, ligesom arbejdet med at vurdere ejendomme opretholdes.
Det oplyser Vurderingsstyrelsens direktør, Hakon Iversen:
”Vi tager situationen meget alvorligt og følger gældende retningslinjer på området. Ansatte i Vurderingsstyrelsen løser derfor som udgangspunkt deres opgaver hjemmefra, ligesom vi fortsat læser post og besvarer opkald. Situationen betyder dog, at borgere og virksomheder, der henvender sig til os, kan opleve længere svartid.” 
Vurderingsstyrelsen følger situationen tæt og tilpasser sig løbende efter behov.

Rekordmange boligejere modtager årsomvurderinger

Rekordmange boligejere kan se frem til at få en årsomvurdering ind ad brevsprækken i den kommende tid.
En årsomvurdering er en ændret vurdering af en ejendom, hvor større forandringer flytter værdien markant.
”Mange kommuner opdaterer oplysningerne om borgernes ejendomme, så data kan være klar, når vi fra andet halvår 2020 begynder at sende nye ejendomsvurderinger ud. Det betyder, at flere boligejere end normalt får en årsomvurdering, og jeg er godt tilfreds med, at vi nu har sat godt og rettidigt punktum for en ekstraordinær indsats i Vurderingsstyrelsen,” siger direktør i Vurderingsstyrelsen, Hakon Iversen.
Der er samlet set lavet årsomvurderinger for 126.559 ejendomme i 2019. Siden 2013 har Vurderingsstyrelsen hvert år udsendt cirka 100.000 årsomvurderinger.
Historiske vurderinger
Årsomvurderinger sker som følge af ændrede planforhold eller på baggrund af kommunernes forskellige varslinger om nybyggeri, ombygning eller nedrivning af ejendomme.
Også antallet af varslinger sætter i 2019 rekord. Den 14. februar 2020 var der således behandlet 670.039 varslinger fra kommunerne – en stigning på over 20 procent i forhold til året før.
”Årsomvurderingerne for 2019 adskiller sig ikke kun i antal – de er også de sidste planlagte for ejerbolig, inden vi tager det nye vurderingssystem i brug. Dermed markerer de en milepæl,” siger Hakon Iversen.
Afstanden mellem de 670.039 varslinger og de 126.559 årsomvurderinger skyldes, at varslinger kun fører til årsomvurderinger i tilfælde af ændringer af væsentlige forhold for boligen. Samtidig kan der være flere varslinger på samme ejendom.
 
Om Vurderingsstyrelsen
Vurderingsstyrelsen blev etableret 1. juli 2018, da SKAT blev lagt om til en række nye styrelser. Det er Vurderingsstyrelsens opgave at udarbejde vurderinger af alle landets ca. 1,7 millioner ejerboliger og ca. 0,5 millioner andre ejendomme, herunder ca. 400.000 erhvervsejendomme og ca. 100.000 landbrugs- og skovejendomme. Vurderingsstyrelsen har hovedkontor i Roskilde.

Knap 24.000 boligejere så deres vejledende vurdering

Siden de vejledende vurderinger blev sendt ud for tre uger siden, har knap 24.000 boligejere set deres vejledende vurdering. Boligejernes mange evalueringer giver Vurderingsstyrelsen værdifulde oplysninger i arbejdet frem mod, at Danmarks 1,7 mio. boligejere modtager de juridisk bindende vurderinger fra andet halvår af 2020 og frem.
”Nu ser vi nærmere på de mange tilbagemeldinger, som boligejerne har givet os, og jeg forventer, at vi kan give et klart billede af testens resultater i starten af det nye år. Den viden tager vi med ind i vores arbejde med de juridisk bindende vurderinger, så de bliver så gennemskuelige for den enkelte boligejer som muligt,” siger direktør i Vurderingsstyrelsen, Hakon Iversen.
Formålet med testen har været at teste kommunikationen omkring de nye vurderinger, herunder hvordan boligejerne forstår de flere og mere detaljerede data, der ligger til grund for vurderingerne. Det er ambitionen, at testen bidrager til, at de 1,7 millioner danske boligejere, der fra andet halvår 2020 modtager nye og juridisk bindende ejendomsvurderinger, vil opleve, at de nye vurderinger er så gennemsigtige og letforståelige som muligt. 
Høj tilfredshed med hjælpen
Mange boligejere har benyttet sig af muligheden for at ringe til Vurderingsstyrelsen med opfølgende spørgsmål til deres vejledende vurdering. I testperioden har kundecenteret således besvaret ca. 1.400 opkald.
For at sikre den bedst mulige vejledning til boligejerne, når de juridisk bindende vurderinger bliver sendt ud fra andet halvår af 2020 og frem, har Vurderingsstyrelsen målt boligejernes tilfredshed med den hjælp, de har fået undervejs.
”Det er vigtigt for os, at boligejerne modtager den bedst mulige hjælp, når de kontakter os. Derfor har vi løbende fokus på, at de boligejere, der henvender sig, forstår og er tilfredse med kommunikationen, så vi er helt klar, når de juridisk bindende vurderinger bliver sendt ud. Heldigvis er vi allerede nu på et meget fornuftigt niveau,” siger chef i kundekommunikation hos Vurderingsstyrelsen, Stine Schmidt Raaholt.
Målingerne af tilfredsheden fra kundecenteret viser således, at boligejerne vurderer servicen til at være 4,6 på en skala fra 1-5.
 
Om Vurderingsstyrelsen
Vurderingsstyrelsen blev etableret 1. juli 2018, da SKAT blev lukket og erstattet af syv nye styrelser. Det er Vurderingsstyrelsens opgave at udarbejde vurderinger af alle landets ca. 1,7 millioner ejerboliger og ca. 0,5 millioner andre ejendomme, herunder ca. 400.000 erhvervsejendomme og ca. 100.000 landbrugs- og skovejendomme. Vurderingsstyrelsen har hovedkontor i Roskilde.
 
Kontakt: tlf. 72 22 16 00 / <a href="mailto:presse@vurdst.dk\">presse@vurdst.dk</a>

15.000 boligejere har takket ja til en vejledende testvurdering

Flere end 15.000 boligejere har allerede takket ja til tilbuddet om at se og give feedback på en vejledende testvurdering af deres bolig. Heraf har 5.600 nu gennemført testen. Sådan lyder status 48 timer efter de op mod 80.000 danske boligejere onsdag modtog Vurderingsstyrelsens invitation i deres digitale postkasse.
De vejledende testvurderinger har til formål at teste boligejernes oplevelse af kommunikationen om vurderingerne og det underliggende datagrundlag. Det sker som optakt til udsendelsen af de nye ejendomsvurderinger fra andet halvår 2020 og frem.
Ifølge direktør i Vurderingsstyrelsen, Hakon Iversen, vidner antallet af åbnede testvurderinger først og fremmest om stor interesse blandt boligejerne.
”Vi har nu påbegyndt en storskalatest af boligejernes oplevelse af det nye vurderingssystem, og vi er meget tilfredse med, at så mange danskere allerede har vist interesse for at deltage og se en vejledende testvurdering af deres bolig – det lover godt for det samlede antal deltagere,” siger han.
Hos Vurderingsstyrelsen er det ambitionen at sikre boligejerne mere retvisende og mere gennemskuelige ejendomsvurderinger. Derfor er danskernes oplevelse af de vejledende testvurderinger vigtig viden for Vurderingsstyrelsen, der finjusterer og kvalitetssikrer, frem til de nye og juridisk gældende ejendomsvurderinger kan sendes ud fra andet halvår 2020 og frem.
Hos Vurderingsstyrelsen er det håbet, at flest mulige boligejere vil deltage i testen, så grundlaget for de nye vurderinger bliver så godt som muligt.
”Målet er at få brugbar feedback på, hvordan boligejerne oplever og forstår grundlaget for vurderingerne. Uanset om det er positiv eller kritisk feedback, giver besvarelserne en værdifuld mulighed for at tilpasse systemet og kommunikationen, før de juridisk bindende vurderinger sendes ud,” forklarer Hakon Iversen.
De nye vurderinger er baseret på flere og mere detaljerede data end tidligere, og som noget nyt har boligejerne desuden mulighed for at se og eventuelt gøre indsigelser til de data, der ligger til grund for deres vurdering.
De vejledende testvurderinger er en del af en storskalatest og er ikke juridisk gældende. Således har de heller ingen skattemæssig betydning for de inviterede ejere.
 
Om Vurderingsstyrelsen
Vurderingsstyrelsen blev etableret 1. juli 2018, da SKAT blev lukket og erstattet af syv nye styrelser. Det er Vurderingsstyrelsens opgave at udarbejde vurderinger af alle landets ca. 1,7 millioner ejerboliger og ca. 0,5 millioner andre ejendomme, herunder ca. 400.000 erhvervsejendomme og ca. 100.000 landbrugs- og skovejendomme. Vurderingsstyrelsen har hovedkontor i Roskilde.
Kontakt: tlf. 72 22 16 00 / <a href="mailto:presse@vurdst.dk\">presse@vurdst.dk</a>

Vurderingsstyrelsen tilbyder i dag op mod 80.000 boligejere en vejledende vurdering

De nye ejendomsvurderinger skal være til at forstå for danskerne, når de sendes ud fra andet halvår af 2020 og frem. I dag er første milepæl på vej mod de nye ejendomsvurderinger, når Vurderingsstyrelsen inviterer op mod 80.000 boligejere til at modtage en vejledende vurdering og efterfølgende give værdifuld feedback.
”I dag tager vi et stort skridt i arbejdet mod de nye og mere retvisende ejendomsvurderinger, der bliver udsendt fra andet halvår 2020 og frem. Vi tager første del af det nye vurderingssystem i brug, når vi tilbyder op mod 80.000 boligejere en vejledende vurdering i forbindelse med denne test. Målet er at gøre de fremtidige vurderinger så gennemsigtige og letforståelige for boligejerne som muligt. ”, siger Hakon Iversen, direktør i Vurderingsstyrelsen.
De vejledende vurderinger er ikke juridisk bindende og har derfor ingen skattemæssig effekt. Ligesom de juridisk bindende vurderinger vil de dog bygge på flere og mere detaljerede data – herunder boligens størrelse, alder, type og beliggenhed – og ikke mindst prisudviklingen på boligmarkedet i det område, hvor ejendommen ligger.
<h3>Forståelig kommunikation til boligejerne</h3>
Tilbuddet om at modtage en vejledende vurdering sendes til ejerne af simple enfamiliehuse. Det er parcel- og rækkehuse, som ikke er omfattet af særlige forhold. Det skyldes, at det er den type ejendomme, der findes flest af i Danmark, ligesom datagrundlaget er gennemprøvet på området. Det giver de bedste forudsætninger for at teste første del af vurderingssystemet, inden de juridisk bindende ejendomsvurderinger udsendes fra 2020 og frem.
”En storskalatest som denne kan give os værdifuld viden om, hvordan boligejerne oplever det nye vurderingssystem og de nye vurderinger. Vi ser meget frem til at søsætte første del af det nye system og få ny viden om, hvordan danskerne oplever de nye vurderinger, og hvor vi kan gøre oplevelsen endnu bedre”, udtaler kundekommunikationschef i Vurderingsstyrelsen, Stine Schmidt Raaholt.
Vurderingsstyrelsen har netop lanceret vurderingsportalen.dk. Her kan alle interesserede se videoer, læse grafikker og dykke ned i detaljerede tekster om principperne bag de mange nye data i vurderingerne. På siden kan boligejerne også se mere om den fremadrettede proces og få svar på de fleste øvrige spørgsmål om deres fremtidige ejendomsvurdering.
“Vi håber, at portalen kan være med til at skabe tryghed for boligejerne om de nye vurderinger”, siger Hakon Iversen.
 
Kontakt: tlf. 72 22 16 00 / <a href="mailto:presse@vurdst.dk\">presse@vurdst.dk</a>

Vejledende vurderinger udsendes den 30. oktober

Næste onsdag inviterer Vurderingsstyrelsen op mod 80.000 boligejere til at modtage en vejledende vurdering af deres ejendom. Her får boligejerne mulighed for at give feedback på, hvordan de oplever de nye vurderinger, herunder om de er gennemsigtige og boligejerne forstår, hvad der ligger til grund for den nye vurdering af deres bolig.
Udsendelsen af de vejledende vurderinger som en del af en storskalatest er dermed et stort skridt i arbejdet med nye og mere retvisende vurderinger, der kommer ud til boligejerne fra andet halvår 2020 og frem.
Pressehenvendelser skal ske til Vurderingsstyrelsen på tlf. 72 22 16 00 eller mail: <a href="mailto:presse@vurdst.dk\">presse@vurdst.dk</a>.

Kommentar til artikler i Politiken

I artiklerne beskriver Politiken ejendomsvurderingerne for nogle ejendomme, henholdsvis rækkehuse og lejligheder, i Nordhavnskvarteret i København. I artiklen ’Skat forstærker forskelsbehandling’ konkluderer Politiken, at Vurderingsstyrelsen ”har forstærket den skattemæssige forskelsbehandling af borgere i parcelhuse og lejligheder”.
Politiken har i den forbindelse henvendt sig til Vurderingsstyrelsen og har stillet en række spørgsmål angående konkrete ejendomme og om Vurderingsstyrelsens metoder, og Vurderingsstyrelsen har d. 23. maj oplyst Politiken, at styrelsen har udvidet tavshedspligt, hvorfor styrelsen ikke kan kommentere på konkrete sager, herunder vurderingen af konkrete ejendommes grundværdier. Vurderingsstyrelsen har i den forbindelse skriftligt oplyst journalisten, at ”Vurderingsstyrelsen kan til dine spørgsmål oplyse, at Vurderingsstyrelsen administrerer vurderingsområdet i det eksisterende vurderingssystem efter de gældende regler og lovgivning med tilhørende metoder og data.”
Det er i den forbindelse ikke Vurderingsstyrelsens opfattelse, at der er belæg for at konkludere, at styrelsen har “forstærket forskelsbehandling[en]”, da styrelsen fortsat administrerer efter gældende regler og lovgivning med tilhørende metoder og data. Det er heller ikke korrekt, at Vurderingsstyrelsen ikke har ønsket at svare på spørgsmål i sagen.
Normtal til projektejendomme                  Politiken beskriver i artiklen ’Vildledning: Man lader det bare fortsætte, siger beboer’ en konkret ejendom, hvor det påstås, at Vurderingsstyrelsen vildleder potentielle købere. Denne vildledning skulle efter Politikens opfattelse bestå i, at Vurderingsstyrelsen har oplyst for lave vejledende normtal til beregning af ejendomsskatter. Dette bliver gentaget i artiklen ’Boligejere, der fik skattesmæk, går til Ombudsmanden og håber på hjælp’ af 4. juni 2019
Det er ikke korrekt. Vurderingsstyrelsen har i forbindelse med sagen oplyst Politiken om, at der var tale om et historisk dokument, som kun var gældende i 2015, og at styrelsen undervejs i forløbet har orienteret ejendomsmægleren for den konkrete ejendom om, at der var sket ændringer i forudsætningerne for den vejledende vurdering, som det daværende SKAT Ejendom afgav i 2015.
Politiken skriver også, at boligkøbere til den konkrete ejendom, der omtales i artiklen, havde fået oplyst de forventede ejendomsskatter fra ”ejendomsmægleren, der havde indhentet vejledning hos Skat, som han skal efter loven”.
Dette er ikke korrekt. Ejendomsmæglere er ikke lovmæssigt forpligtet til at indhente vejledende normtal fra Vurderingsstyrelsen. Ejendomsmæglere er forpligtet til at oplyse potentielle købere de forventede udgifter til ejendomsværdiskat og grundskyld, og i den forbindelse har ejendomsmægler mulighed for at indhente vejledende normtal fra Vurderingsstyrelsen. Disse vejledende normtal er, som Vurderingsstyrelsen altid understreger, behæftet med væsentlig usikkerhed.
Det er også væsentligt at slå fast, at Vurderingsstyrelsen ikke er forpligtet til løbende at ajourføre oplysninger, som ejendomsmæglerne anvender i forbindelse med deres vejledning af potentielle købere af ejendomme.
<table border="\&quot;0\&quot;" width="\&quot;1349\&quot;" height="\&quot;139\&quot;">
<tbody>
<tr>
<td>
Faktaboks 1 Normtal Når ejendomsmæglere udbyder projektejendomme, hvor der endnu ikke er gennemført en vurdering, kan ejendomsmægler indhente en vejledende udtalelse med skøn over såkaldt normtal, m²-pris og byggeret. På det grundlag kan ejendomsmægleren skønne over ejendoms- og grundværdi, som mægler kan bruge som grundlag for beregning af ejendomsværdiskat og grundskyldskatter i salgsopstillingen.
Vurderingsstyrelsen understreger altid, at udtalelsen ikke er bindende, og at den er forbundet med væsentlig usikkerhed.
</td>
</tr>
</tbody>
</table>
<table border="\&quot;0\&quot;" width="\&quot;100%\&quot;">
<tbody>
<tr>
<td>
Faktaboks 2 Samarbejde med Danmarks Ejendomsmæglerforening Dansk Ejendomsmæglerforening og Vurderingsstyrelsen har i en længere årrække haft et samarbejde om vejledende normtal og i efteråret 2018 blev det aftalt at styrke samarbejdet yderligere.
Samarbejdet betyder, at det for fremtiden er muligt for ejendomsmæglere, der har indhentet vejledende udtalelser fra før 2015, eller hvor forholdene har ændret sig mærkbart, at indhente en opdateret udtalelse. 
Se mere: <a href="https://vurdst.dk/nyheder/styrket-samarbejde-om-det-forventede-grundlag-for-ejendomsskatterne-for-projektejendomme/" title="Styrket samarbejde om det forventede grundlag for ejendomsskatterne for projektejendomme" data-anchor="#">https://www.vurdst.dk/nyheder/styrket-samarbejde-om-det-forventede-grundlag-for-ejendomsskatterne-for-projektejendomme/</a>
</td>
</tr>
</tbody>
</table>

Vurderingsstyrelsen går i dialog med boligejerne

De nye ejendomsvurderinger vil i langt højere grad end tidligere være baseret på dialog med og input fra de danske boligejere. Allerede nu arbejder Vurderingsstyrelsen på at styrke dialogen med boligejeren. Det er blandt andet sket i forbindelse med afslutningen af de ca. 125.000 årsomvurderinger, som Vurderingsstyrelsen gennemfører af ejendomme, der er ændret væsentligt i løbet af året.
Vurderingsstyrelsen tror på, at den styrkede dialog med borgerne vil bidrage til at styrke tilliden til ejendomsvurderingerne:
”Vi har en målsætning om, at alle vurderinger, der bliver sendt ud, er nemme at forstå, velbegrundede og uden de store overraskelser for boligejerne. I forbindelse med årsomvurderingerne har vi derfor haft god dialog med de boligejere, hvor vi har vurderet, behovet var størst. Det har været en succes, og det giver os blod på tanden i forhold til at fortsætte dialogen”, siger Lone Holm Munk, chef for vurderingsfagligt kontor for ejerboliger i Vurderingsstyrelsen.
De ejendomme, hvor der for eksempel er foretaget en tilbygning eller hvor der er kommet en ny lokalplan i perioden 2. oktober 2017 til 1. oktober 2018, har Vurderingsstyrelsen årsomvurderet. Henover årsskiftet har Vurderingsstyrelsen været i kontakt med en række ejere af disse ændrede ejendomme. Det er sket i de tilfælde, hvor boligejerne ikke nødvendigvis er blevet orienteret om de ændringer, der ligger bag den nye vurdering. Derfor har Vurderingsstyrelsen valgt at gå i dialog med dem. På den baggrund er ejerne af mere end 8.500 ejendomme, hvoraf over halvdelen er ejerboliger, blevet hørt forud for i vurderingen af deres bolig.
Vurderingsstyrelsen kalder dialogen for en succes, og forventer, at høringsprocessen vil bidrage til, at antallet af klager over årsomvurderingerne vil forblive på det historisk lave niveau som i 2018.
<h3>Dialogen er i højsædet, når de nye ejendomsvurderinger kommer</h3>
Når udsendelsen af de nye ejendomsvurderinger starter i midten af 2020, skal det helst være uden de store overraskelser for boligejerne. Derfor vil Vurderingsstyrelsen også sørge for intensiv dialog med boligejerne op til, under og efter udsendelsen af de nye ejendomsvurderinger.
”Ejendomsvurderingerne har historisk set været svære at forstå, mens boligejerne ikke har følt sig hørt. Det laver vi om på i forbindelse med de nye ejendomsvurderinger – vi ved nemlig, at ejendomsvurderingerne bliver nemmere at forstå for den enkelte boligejer, mens vores vurderinger får en højere kvalitet, når vi har en god dialog i forløbet”, siger Lone Holm Munk, chef for vurderingsfagligt kontor for ejerboliger i Vurderingsstyrelsen.

Højesteretsdom i sagen CIVICA mod Skatteministeriet

Højesteret afsagde den 27. november 2018 dom i sagen CIVICA mod Skatteministeriet og pålagde Skatteministeriet at genoptage ejendomsvurderingen for år 2000 ekstraordinært og indsætte et fradrag for grundforbedringer.
Læs Vurderingsstyrelsens kommentar til højesteretsdommen <a href="/\&quot;https:/skat.dk/skat.aspx?oid=2286176&amp;lang=da\&quot;" title="\&quot;her\&quot;"></a><a rel="noopener" href="https://skat.dk/data.aspx?oid=2286176&amp;lang=da" target="_blank" data-anchor="?oid=2286176&amp;lang=da">her</a>

Status for ejendomsvurderingerne: Færre klager over årsomvurderingerne

Vurderingsstyrelsen gennemfører årsomvurderingerne på baggrund af enten ændrede planforhold eller varslinger, som vi modtager fra landets kommuner. Kommunerne varsler for eksempel, når der sker tilbygninger på ejendommen eller nedrivning af en bygning.
Ud af de knap 550.000 varslinger, som SKAT modtog fra 2. oktober 2016 til 1. oktober 2017, blev der foretaget 115.374 årsomvurderinger, som skal udgøre beskatningsgrundlaget for borgernes betaling af ejendomsværdiskat og grundskyld. Det er nogenlunde konstant i forhold til de foregående år. Der kan være flere varslinger på én ejendom, og det er heller ikke altid, at et varsel medfører en årsomvurdering, hvor ejendommen vurderes på ny ud fra de nye forhold.
Fra 1.000 til 665 Når en ejendomsejer modtager sin årsomvurdering, har ejeren typisk minimum 3 måneder til at klage over sin afgørelse. Det har hidtil medført cirka 1.000 klager årligt. Dette tal er faldet til 665 klager i 2018.
”Vi er naturligvis glade for at se et så markant fald i antallet af klagesager på baggrund af årsomvurderingerne. Det ser vi som et udtryk for, at ejendomsejerne, selv i en periode med meget omtale af de offentlige ejendomsvurderinger, oplever, at deres årsomvurdering er korrekt”, siger Lone Holm Munk, kontorchef for Vurderingsfagligt kontor for ejerboliger.
Mere retvisende vurderinger Vurderingsstyrelsen er i en opbygningsfase, hvor mange nye medarbejdere bliver oplært og uddannet, så organisationen er klar til at modtage det nye ejendomsvurderingssystem, der skal sikre alle ejendomsejere nye og mere retvisende ejendomsvurderinger i 2020 og 2021. De kommende vurderinger vil bygge på bedre data og være mere gennemsigtige, da den enkelte ejendomsejer får mulighed for at se og kommentere de oplysninger, som Vurderingsstyrelsen baserer vurderingen på.

Et mindre antal ejendomsejere er ikke blevet opkrævet bo-ligskat – oprydningsarbejde i gang

Et mindre antal ejendomsejere er i en årrække ikke blevet opkrævet den korrekte boligskat. Fejlene er opstået i det tidligere SKAT og knytter sig til det gamle og fejlbehæftede vurderingssystem. Fejlene skyldes fx., at ejendoms- eller grundværdien er registret til 0 kr. enten i den aktuelle vurdering eller i én af skattestopsværdierne, eller at ejendommene er vurderet som ubebyggede grunde, selvom der på grunden ligger et færdigbygget hus. For disse ejendomme mangler der således et korrekt grundlag for betaling af boligskatter.
Det vurderes foreløbigt, at ejere af ca. 1.200 ejendomme ikke har betalt korrekt ejendomsværdiskat på baggrund af denne fejl. Vurderingsstyrelsen er tilsvarende ved at foretage udsøgning af ejendomme, i hvilke der ligeledes formodes at være lignende fejl i grundværdierne og dermed fejl i grundskyldsbetalingen. Den manglende betalte boligskat kan efter en konkret vurdering vise sig at have skattemæssige konsekvenser for nuværende og tidligere ejendomsejere i op til 10 år tilbage i tid.
Direktør i Vurderingsstyrelsen Hakon Iversen udtaler:
”Det er tale om meget beklagelig ældre fejl i det i gamle vurderingssystem, og det understreger behovet for at få et nyt system, der giver boligejerne mere retvisende og gennemskuelige ejendomsvurderinger. I forhold til den konkrete problemstilling er vi efter juridiske afklaringer sammen med Skattestyrelsen i fuld gang med oprydningsarbejdet, ligesom vi etablerer yderligere kontrolmekanismer, der skal forhindre lignende fejl i at opstå.
Hakon Iversen understreger, at fejlen for de berørte naturligvis rettes, ligesom de pågældende boligejere bliver kontaktet af Vurderingsstyrelsen.
Skatteministeren har i dag orienteret Folketingets Skatteudvalg om den generelle problematik, og Skattestyrelsen og Vurderingsstyrelsen oversender snarest en juridisk redegørelse om sagen med henblik på, at skatteministeren snarest i det nye år vil drøfte sagen med forligskredsen om ejendomsvurderinger og boligskat.
Boligejere, der har oplevet fejlen, og som har spørgsmål til deres vurderinger, kan kontakte Vurderingsstyrelsen på 72 22 16 16 eller <a href="mailto:vurdst@vurdst.dk\">vurdst@vurdst.dk</a>.

Mere inddragelse af ejendomsejere ved årsomvurderinger

Omvurderingen, som Vurderingsstyrelsen står for, opdaterer den offentlige vurdering, og det kan få betydning for din fremtidige beskatning.
Hvis vi vurderer, at omvurderingen risikerer at komme som en overraskelse for dig, eller hvis vi har brug for flere oplysninger fra dig, vil du fremover modtage et brev fra Vurderingsstyrelsen, før vi går i gang med arbejdet. Partshøringen vil indeholde oplysninger om de forhold, der er årsag til omvurderingen, og du får selvfølgelig mulighed for at afgive bemærkninger.
Hvis du modtager en partshøring i løbet af december 2018 eller januar 2019, så har du tre uger til at indsende dine eventuelle bemærkninger.
Der et ikke alle ændringer, der medfører en partshøring. I faktaboksen kan du se, hvilke omvurderingsgrunde vi generelt vil partshøre om.
<table border="\&quot;0\&quot;" width="\&quot;100%\&quot;" style="height: 484px;">
<tbody>
<tr style="height: 484px;">
<td style="height: 484px;">
Faktaboks
Der vil ske partshøring før årsomvurdering, når:
<ul>
<li>ejendommen har lidt væsentlig skade ved brand, storm eller lignende</li>
<li>ejendomsværdien antages at være ændret som følge af om- eller tilbygning</li>
<li>ejendommen er nedrevet, medmindre nedrivningen er forklaret af en nedrivningstilladelse</li>
<li>der er ændrede planforhold</li>
<li>Vurderingsstyrelsen konkret bliver bekendt med, at ejeren ikke kender oplysninger, der indgår i grundlaget for vurderingen, og/eller ikke er opmærksom på, at Vurderingsstyrelsen ligger inde med de nævnte oplysninger, eller ikke har erkendt, at Vurderingsstyrelsen vil bruge oplysningerne ved vurderingen</li>
</ul>
Ejendomme bliver som udgangspunkt årsomvurderet uden partshøring, når:
<ul>
<li>der er tillagt eller afhændet særligt matrikuleret areal</li>
<li>der er sket arealændring som følge af arealoverførsel</li>
<li>der er udskilt areal til selvstændig ejendom</li>
<li>der er frataget eller tillagt eksproprieret areal</li>
<li>der er opstået nye ejendomme, fx ved opdeling i ejerlejligheder eller ved opførelse af ny bygning på lejet grund</li>
<li>ejendommen er nybygget</li>
<li>ejendommen har ændret anvendelse</li>
<li>ejerlejligheder har ændret fordelingstal</li>
</ul>
</td>
</tr>
</tbody>
</table>
 
Hvis du har spørgsmål kan du kontakte Vurderingsstyrelsen på 72 22 16 16 / <a href="mailto:vurdst@vurdst.dk\">vurdst@vurdst.dk</a>
Pressekontakt kan ske til presseansvarlig Jesper Christiansen, tlf. 72 37 93 77 / <a href="mailto:jesper.christiansen@vurdst.dk\">jesper.christiansen@vurdst.dk</a>

Præcisering af artikel om vurdering af ejerlejligheder i forbindelse med forældrekøb

I artiklen beskrives en række forhold omkring vurderingen af ejerlejligheder, der udlejes og overdrages mellem forældre og børn. Grundlaget for vurderingen af udlejede lejligheder, beskatningsreglerne og reglerne om familieoverdragelser er desværre beskrevet forkert, og artiklens indhold er dermed ikke retvisende.
Vurderingsstyrelsen kan oplyse, at en ejerlejlighed som udgangspunkt kan betragtes som værende vurderet som fri eller ikke-fri alt efter, om ejerlejligheden henholdsvis er beboet af ejer eller udlejet. Hvis en lejlighed er udlejet følger det af den nuværende praksis, at vurderingen som udgangspunkt sker med et nedslag på 50 pct. Denne regel falder bort i forbindelse med, at der udarbejdes nye ejendomsvurderinger i 2020 og frem.
Der betales dog ikke ejendomsværdiskat af ejendomsvurderingen, hvis lejligheden er udlejet, og ejer dermed ikke har rådighed over lejligheden. At en lejlighed vurderes som udlejet, har derfor ingen betydning for den løbende beskatning af en udlejet lejlighed.
At en lejlighed efter de nuværende regler er vurderet som udlejet, har dog betydning for vilkårene for en familieoverdragelse af ejendommen. Det skyldes, at vurderingen af ejendommen i så fald ikke er et retvisende udtryk for handelsværdien. Lejligheden kan derfor ikke overdrages til den søn eller datter, der lejer denne, for den seneste offentlige ejendomsvurdering fratrukket 15 pct. med mindre, at der er særlige omstændigheder eller forhold, der gør sig gældende. Det følger af det såkaldte værdiansættelsescirkulæres (cirkulære nr. 185 af 17. november 1982) nr. 6.
Når en ejerlejlighed ændrer status, fx fra udlejet til ikke-udlejet, vil der til næste vurderingstermin pr. 1. oktober ske en omvurdering af ejerlejligheden.
Man kan ikke selv som ejer vælge, om en lejlighed vurderes som udlejet – det afhænger af, hvem der er bosiddende i den enkelte ejendom. Hvis lejligheden er registreret som udlejet, forudsætter en ændring, at det dokumenteres, at der ved sidste vurderingstidspunkt er tale om en fejlagtigtig registrering.
Spørgsmål til vurderingen af ejerlejligheder kan rettes til 72 22 16 16 / <a href="mailto:vurdst@vurdst.dk\">vurdst@vurdst.dk</a>
Pressekontakt kan ske til presseansvarlig Jesper Christiansen, tlf. 72 37 93 77 / <a href="mailto:jesper.christiansen@vurdst.dk\">jesper.christiansen@vurdst.dk</a>

Udsendelse af de nye ejendomsvurderinger forlænges

Skatteminister Karsten Lauritzen i dag orienteret forligskredsen bag de nye ejendomsvurderinger om, at perioden for udsendelse af de nye vurderinger forlænges. De første boligejere vil få tilbud om nye vejledende vurderinger i 2019. Nye, gældende vurderinger for ejerboliger bliver udsendt fra 2020. Efter ejerboligerne følger nye vurderinger for erhvervsejendomme.
<a rel="noopener" href="https://www.skm.dk/aktuelt/presse-nyheder/pressemeddelelser/" target="_blank">Læs mere på Skatteministeriets hjemmeside </a>

Styrket samarbejde om det forventede grundlag for ejendomsskatterne for projektejendomme

Når der handles boliger, har købere forståeligt nok brug for et overblik over de forventede boligudgifter, herunder særligt boligskatterne, for at tilrettelægge deres økonomi. Oplysninger som ejendomsmæglerne ved lov er forpligtet til at give potentielle købere.
For projektejendomme, der skal opføres fx på nyudstykkede grunde og typisk i større komplekser, gælder der det særlige forhold, at der i sagens natur ikke kan foreligge en endelig vurdering og de afgørende skattestopsværdier, før ejendommen er færdigopført, hvilket typisk kan ligge flere år efter, at byggeriet blev startet. 
For at håndtere denne situation har Dansk Ejendomsmæglerforening og Vurderingsstyrelsen aftalt, at ejendomsmægleren kan bede Vurderingsstyrelsen om en vejledende udtalelse om de såkaldte normtal. Normtallene er en foreløbig vurdering af beskatningsgrundlaget for den ikke-opførte ejendom og tilhørende grund, og ejendomsmæglerne bruger disse informationer til at beregne et overslag over ejendomsskatterne. 
Normtallene dækker over, at det eksisterende skattestop betyder, at det typisk ikke er den aktuelle vurdering, der udgør beskatningsgrundlaget, men i stedet vanskelige skøn af ejendomsværdien og grundværdien, der kan gå helt tilbage til 2001-niveau og frem til 2011-niveau, før projektet er færdigbygget. Den samlede usikkerhed om normtallene medfører, at udtalelserne fra Vurderingsstyrelsen kun kan være vejledende.
Denne usikkerhed står ejendomsmæglerne med, når det skal formidles videre til de potentielle købere af projektejendomme, og derfor understreger Vurderingsstyrelsen altid, at der er denne usikkerhed knyttet til tallene. På trods af disse ydre usikkerheder og forbehold har samarbejdet omkring vejledning af borgerne da også indtil videre været godt mellem Dansk Ejendomsmæglerforening og Vurderingsstyrelsen: 
Ole Hækkerup, direktør i Dansk Ejendomsmæglerforening: ”Det vigtigste er, at mægleren altid får så retvisende og opdateret normtal fra Vurderingsstyrelsen, så ejendomsmæglerens efterfølgende beregning af skatterne bliver så korrekt som muligt. Jeg er glad for at styrelsen har fokus på, at mæglerne kan få normtal hurtigst muligt på trods af at styrelsen ikke er forpligtet til den service. Det er resultatet af et godt samarbejde.”
Hakon Iversen, direktør i Vurderingsstyrelsen: ”Det er en meget vanskelig disciplin at skønne over den forventede indplacering og vurdere normtal for boliger, der måske først står færdig om flere år, og som ligger i et måske helt nyt område. Vi er glade for samarbejdet med Dansk Ejendomsmæglerforening, og vi har og har haft et ønske om at styrke samarbejdet og sammen løse denne opgave bedre. Derfor har vi siden midten af 2015 samlet og specialiseret opgaven hos særlige sagsbehandlere for at sikre, at vores vejledning er så god som muligt” 
<h3>Styrkelse af samarbejdet</h3>
På baggrund af historier i medierne om ældre normtal har Dansk Ejendomsmæglerforening og Vurderingsstyrelsen valgt at styrke samarbejdet yderligere. Det betyder, at det for fremtiden bliver muligt for ejendomsmæglere, der har indhentet vejledende udtalelser fra før 2015, eller hvor forholdene har ændret sig mærkbart, at indhente en opdateret udtalelse. 
Hvis en ejendomsmægler eksempelvis har fået en udtalelse i 2013 i et område, der endnu ikke er helt færdigetableret, men hvor der er kommet ny viden om endelige handelspriser mv., vil ejendomsmægleren kunne indhente en opdateret udtalelse, der afspejler den aktuelle viden. Denne mulighed vil Dansk Ejendomsmæglerforening nu gøre samtlige medlemmer opmærksom på, således at usikkerheden kan blive så minimal som muligt – også for denne type ejendomme. Derudover vil Vurderingsstyrelsen i alle udtalelser til ejendomsmæglere fremover gøre opmærksom på, at mæglerne kan rette henvendelse, hvis der går lang tid inden en projektejendom bliver solgt med henblik på at spørge til, om der er opnået ny viden. På samme måde bør mæglerne spørge Vurderingsstyrelsen herom, inden nye etaper af et projektsalg igangsættes.
Direktør for Vurderingsstyrelsen, Hakon Iversen: ”Vi kommer aldrig helt ud af det forhold, at det er meget svært at udtale sig om ejendomme, der ikke findes, og i et ukendt boligmarked, men vi arbejder løbende på at gøre vores udtalelser så gode som mulige.”
Ole Hækkerup, direktør i Dansk Ejendomsmæglerforening: ”Det er vigtigt, at boligkøberne kender skatten – ellers risikerer de at få alvorlige overraskelser. Som mæglere ønsker vi kun at give boligkøbere så godt et grundlag at træffe beslutning på som muligt. Derfor opfordrer vi nu vores medlemmer at benytte sig af muligheden for at indhente opdaterede normtal, når det er relevant. ”
Muligheden for at indhente opdaterede normtal og ændringen i formuleringen på nye vejledende udtalelser træder i kraft omgående.
Kontakt:
Peter Arnfeldt, presseansvarlig i Danmarks Ejendomsmæglerforening, <a href="mailto:peter@arnfeldt.co\">peter@arnfeldt.co,</a> tlf. 40 55 80 05Jesper Christiansen, presseansvarlig i Vurderingsstyrelsen, <a href="mailto:jesper.christiansen@vurdst.dk\">jesper.christiansen@vurdst.dk</a>, tlf. 72 37 93 77.

Pressemeddelelse: Beklagelig sagsbehandlingsfejl rettet – de berørte ejere har fået besked

Politiken skriver søndag om ændringer af grundværdierne for en række sommerhuse i 2016 i Silkeborg. 
En række ejendomsejere fik – som følge af en ny lokalplan, der ændrer området fra landzone til sommerhusområde – en ny vurdering, en såkaldt omvurdering, der øgede grundværdierne væsentligt. Samtidig med omvurderingen forøgedes grundskatteloftet tilsvarende, og det medførte efterfølgende store stigninger i ejendomsskatterne.
Når der vedtages en ny lokalplan, skal Vurderingsstyrelsen ud fra en helhedsbetragtning tage stilling til, om den nye lokalplan ændrer værdien af ejendomme eller grunde. Hvis den nye lokalplan ikke ændrer noget værdimæssigt for den enkelte ejendom eller grund, er der dog ikke noget grundlag for at ændre ejendomsvurderingerne, der udgør grundlaget for beskatning.
Der var i denne sag ikke grundlag for at ændre borgernes vurderinger, og boligejerne i Silkeborg har derfor fejlagtigt fået ændret deres vurdering i forbindelse med en ny lokalplan i kommunen. Ændringerne er derfor trukket tilbage, og de berørte ejendoms-ejere har fået besked.
”Der er tale om en enkeltstående fejlvurdering. En række boligejerne i Silkeborg har fejlagtigt fået ændret deres vurdering i forbindelse med en ny lokalplan i kommunen. Ændringerne er derfor trukket tilbage, og de berørte ejendomsejere har fået besked. Det er rigtig træls for de pågældende boligejere, men vi har rettet op på fejlen, og de berørte kan få beregnet skat på et korrekt grundlag”, siger kontorchef i Vurderingsstyrelsen, Lone Holm Munk.
Stigningen var i første omgang fejlagtigt blevet indarbejdet i de pågældende ejendomsvurderinger. Vurderingsstyrelsen blev blandt andet på baggrund af oplysninger fra borgerne og af egen drift opmærksom på, at den nye lokalplan ikke havde en karakter, der væsentligt ændrede ejendoms- og grundværdierne for ejendomme i det pågældende sommerhusområde i Silkeborg. Der har altså været tale om en skønsmæssig fejl i sagsbehandlingen, og ikke en generel fejl i administrationen.
Nye kontrolprocesser i forbindelse med borgerhenvendelser 
For fremadrettet at sikre kvaliteten af Vurderingsstyrelsens sagsbehandling er det blevet besluttet, at der skal implementeres nye retningslinjer for, hvad sagsbehandlerne skal gøre og hvilke kontroller, der skal efterleves i de tilfælde, hvor en borger retter henvendelse med nye oplysninger i lignende sager. Vurderingsstyrelsen skal dermed blive bedre til at håndtere de fejl og mangler, som borgerne påpeger.
Vurderingsstyrelsens direktør, Hakon Iversen, udtaler: ”Danskerne skal have nye og bedre ejendomsvurderinger i 2019 og 2020, og det arbejder vi benhårdt på. Det handler om et nyt it-system og bedre data om ejernes boliger. Og så handler det om mange hundrede nye medarbejdere, der skal oplæres, så vi får en intern kvalitetskontrol, der sikrer, at vi så vidt muligt undgår manuelle fejl. Fejlen i denne sag er rettet efter henvendelse fra ejerne, og i det nye system er netop data fra boligejerne selv – såkaldt deklaration – en vigtig nøgle til gode vurderinger. Vi kommer simpelthen til at vise den enkelte ejer, hvilke oplysninger vi baserer vurderingen på og spørge, om vedkommende er enig”.
 
Spørgsmål eller henvendelser kan rettes til pressefunktionen i Ledelsessekretariatet i Vurderingsstyrelsen på <a href="mailto:presse@vurdst.dk\">presse@vurdst.dk</a> eller 72 22 16 00.

Nyheder

Den 1. juli 2018 ophører SKAT med at eksistere, og syv nye specialiserede styrelser tager over. For Vurderingsstyrelsen betyder det en specialiseret og øget indsats på vurderingsområdet, når styrelsen fremadrettet skal vurdere ejerboliger- og erhvervsejendomme.
De offentlige ejendomsvurderinger har siden 2013 været suspenderet bl.a. på baggrund af en kritik af, at vurderingerne var for upræcise og uensartede. Ligeledes har datagrundlaget for vurderingerne været kritiseret.
Regeringen og en bred forligskreds blandt Folketingets partier har derfor besluttet, at vurderingsområdet skal styrkes markant, så der fremadrettet kan udarbejdes nye og mere retvisende vurderinger. Med etableringen af Vurderingsstyrelsen flyttes vurderingsopgaven til en ny og specialiseret styrelse med selvstændig ledelse, der skal sikre effektiv drift, stort ledelsesfokus, stærk faglighed mv. Vurderingsstyrelsen giver dermed de bedste betingelser for, at det nye, samlede ejendomsvurderingssystem kommer til at fungere effektivt, så der kan udarbejdes nye og mere retvisende vurderinger.
Vurderingsopgaven opprioriteres gennem investering i uddannelse og kompetenceudvikling, rekruttering af op imod 400 nye medarbejdere, investering i et mere enkelt og effektivt klagesystem samt bedre systemunderstøttelse og data.
I den forbindelse udtaler direktør i Vurderingsstyrelsen, Hakon Iversen: ”Vurderingsområdet har været på en lang rejse de seneste år, og etableringen af den nye styrelse er den foreløbige kulmination på den rejse. Der er fortsat et stykke vej endnu, og der er klart visse udfordringer på vejen, men jeg er overbevist om, at vi nok skal lykkes med at give danskerne nye ejendomsvurderinger i de kommende år”
Den nye organisering er et vigtigt skridt på vejen til en styrket skatteforvaltning, og Vurderingsstyrelsen ser frem til at levere de første vurderinger i 2019.
Det er Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, der udvikler og kvalitetssikrer det nye vurderingssystem, som løbende vil blive idriftsat i Vurderingsstyrelsen, men Vurderingsstyrelsen samarbejder tæt med Udviklings- og Forenklingsstyrelsen på denne centrale udviklingsopgave.
Fakta om den nye Vurderingsstyrelse
<ul>
<li>Vurderingsstyrelsen laver de offentlige ejendomsvurderinger for henholdsvis ejerbolig og erhverv. Ejerboligvurderingerne vil blive udsendt løbende fra andet kvartal 2019 og fremadrettet hvert andet år. I de mellemliggende år udsendes vurderingerne for erhverv.</li>
<li>Vurderingsstyrelsen skal lave vurderinger for ca. 1.7 mio. ejerboliger og ca. 400.000 erhvervsejendomme, herunder land- og skovbrug. </li>
<li>Den nye styrelse vil komme til at beskæftige ca. 680 medarbejdere.</li>
<li>Vurdereringsstyrelsen har hovedsæde i Roskilde og afdelinger i Maribo, Haderslev, Herning og Aalborg.</li>
</ul>
 
<a href="mailto:presse@vurdst.dk">presse@vurdst.dk</a> / tlf.: 7221 1600

Vurderingsstyrelsen er en del af Skatteforvaltningen

Vurderingsstyrelsen sikrer, at alle boligejere får en mere retvisende og gennemskuelig ejendomsvurdering.

Vurderingsstyrelsen

Vurderingsstyrelsen

Søg på vurdst.dk

Nyheder og pressemeddelelser