Oplysninger fra regioner, statslige myndigheder, offentlige institutioner
Hvert år har de danske regioner, statslige myndigheder og offentlige institutioner pligt til at indberette oplysninger til Vurderingsstyrelsen, som bliver brugt til vurdering af ejendomme.
Skatteministeriet har udstedt bekendtgørelse nr. 79 af 25. januar 2024 om offentlige myndigheder og institutioners pligt til at meddele oplysninger til Vurderingsstyrelsen til brug for arbejdet med ejendomsvurderinger.
Indberetning af nye oplysninger eller ændringer til tidligere indberettede oplysninger om erhvervsmæssig udnyttelse, skal foretages hvert år senest den 15. januar i vurderingsåret.
Følgende skal indberettes i en CSV-fil via kontaktformular:
- Offentligt ejede gader, veje, pladser og parkanlæg og m.v., der udnyttes erhvervsmæssigt
Den offentlige myndighed skal i en CSV-fil angive BFE-numre på de gader, veje, pladser og parkanlæg, som de selv ejer, hvis ejendommen udnyttes erhvervsmæssigt. BFE-nummeret er et nummer, som er knyttet til den enkelte ejendom (Bestemt Fast Ejendom). Begrebet omfatter alle typer fast ejendom i den nye matrikel og fremgår bl.a. af BBR-meddelelsen. Vurderingsstyrelsen kan assistere, hvis der er spørgsmål forbundet med at finde BFE-numre.
En ejendom skal også indberettes, selv om det kun er en del af ejendommen, som udnyttes erhvervsmæssigt. I den situation skal der i CVS-filen desuden angives:
- matrikelnummer og ejerlavskode for den eller de matrikler, som udnyttes erhvervsmæssigt
- størrelsen af det grundareal, som udnyttes erhvervsmæssigt.
Hvis der er tale om flere matrikler, skal alle matrikler angives i hver sine linje i CSV-filen.
De ejendomme der skal indberettes for er ”offentligt ejede gader, veje, pladser og parkanlæg m.v.” ejet af ”Kommunalbestyrelsen og regionsrådet samt statslige myndigheder og andre offentlige institutioner”. Bestemmelsen er ikke udtømmende.
Der kan i forhold til definitioner af ”Torve”, ” Gader og veje” og ”Parkanlæg” henvises ”afsnit H.A.2.3.1 i Den juridiske vejledning”.
Der vil være tale om erhvervsmæssig udnyttelse i de tilfælde, hvor udnyttelsen af arealet sker med henblik på at skabe et økonomisk overskud. Det vil sige, at der ved brugen af arealet tilsigtes et overskud ved driften af arealet.
Myndighedsudøvelse vil dog ikke være erhvervsmæssig udnyttelse.
De indberetninger der skal foretages efter bekendtgørelsen, vedrører oplysninger, der er nødvendige for vurderingsarbejdet. Hvis den erhvervsmæssige udnyttelse beror på midlertidige tilladelser, skal der derfor ikke indberettes efter bekendtgørelsens § 3, da der ses bort fra sådanne tilladelser ved vurderingen.
Den erhvervsmæssige udnyttelse, skal også kunne lægges til grund for en erhvervsmæssig kategori ved vurderingen. Ellers tages der ikke højde for den erhvervsmæssige udnyttelse, og der skal derfor ikke indberettes efter bekendtgørelsens § 3.
Nedenfor gennemgås nogle eksempler på, hvornår der skal indberettes efter bekendtgørelsens § 3, og hvornår der ikke skal.
Nedenfor gennemgås nogle eksempler på, hvornår der skal indberettes efter bekendtgørelsens § 3, og hvornår der ikke skal.
Midlertidige tilladelser
Hvis udnyttelsen beror på midlertidige tilladelse, skal der ikke indberettes efter bekendtgørelsens § 3
Hvis man som offentlig myndighed råder over et areal, hvor der lejlighedsvis udlejes dele af arealet til stadepladser eller markeder, vil arealet eksempelvis ikke være omfattet af pligt til indberetning.
Et andet eksempel kunne være, at en offentlig myndighed ejer parker og haver og lejlighedsvis udlejer hele arealet til virksomheder eller foreninger, der afholder koncerter, festivaler eller events i haverne. Dette vil heller ikke være omfattet af pligt til indberetning.
Dette skyldes at anvendelsen er midlertidig.
Erhvervsmæssig kategorisering
Den erhvervsmæssige udnyttelse skal kunne lægges til grund for en erhvervsmæssig kategori ved vurderingen. Anvendelsen af en grund vil kunne kategoriseres som erhvervsmæssig, hvis der er opført erhvervsbygninger på grunden.
Herudover vil en grund kunne kategoriseres som erhvervsmæssig, hvis der er opstillet solcelleanlæg, vindmøller eller tekniske anlæg på grunden. Disse tekniske anlæg kunne eksempelvis være ladestandere til elektriske køretøjer.
Hvis en grund f.eks. anvendes til råstofindvinding, vil grunden også henføres til erhverv ved vurderingen.
En stor andel af offentligt ejede parkeringspladser, hvor der ikke er opført bygninger til parkering, fungerer som betalingsparkering. Der vil ikke skulle indberettes, i henhold til bekendtgørelsens § 3, hvis en grund udnyttes på denne måde. Dette skyldes, at der skal være opført bygninger til parkerings- eller transportanlæg på grunden, før udnyttelsen medtages ved vurderingen.
Den statslige huslejeordning
De gader, veje, pladser og parkanlæg der indgår i Bygningsstyrelsens ejendomsportefølje og lejes ud til statslige institutioner som led i administrationen af den statslige huslejeordning, vil i almindelighed ikke være omfattet af indberetning efter bekendtgørelsens § 3.
Der ville dog skulle indberettes efter bekendtgørelsen, hvis de nævnte ejendomme f.eks. anvendes af en privat aktør med henblik på at skabe et økonomisk overskud.