Oplysninger fra kommune til brug for ejendomsvurderinger

Den offentlige myndighed skal i en CSV-fil angive BFE-numre på de gader, veje, pladser og parkanlæg, som de selv ejer, hvis ejendommen udnyttes erhvervsmæssigt. BFE-nummeret er et nummer, som er knyttet til den enkelte ejendom (Bestemt Fast Ejendom). Begrebet omfatter alle typer fast ejendom i den nye matrikel og fremgår bl.a. af BBR-meddelelsen. Vurderingsstyrelsen kan kan assistere, hvis der er spørgsmål forbundet med at fremfinde BFE-numre.

En ejendom skal også indberettes, selv om det kun er en del af ejendommen, som udnyttes erhvervsmæssigt. I den situation skal der i CVS-filen desuden angives:

• matrikelnummer og ejerlavskode for den eller de matrikler, som udnyttes erhvervsmæssigt
  
  
• størrelsen af det grundareal, som udnyttes erhvervsmæssigt. Hvis der er tale om flere matrikler, skal alle matrikler angives i hver sine linje i CSV-filen.

Kommunalbestyrelsen skal indberette oplysninger om hvilke ejendomme, der er helt eller delvist fritaget for grundskyld, jf. § 7, 7A, 8 eller 9 i den tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat eller efter ejendomsskattelovens § 5, 6, 7 eller 8.

Indberetningen skal ske via varslingssystemet, og skal indeholde oplysninger om følgende:

1. Den enkelte ejendoms BFE-nummer
   
   
2. Hvilken bestemmelse fritagelsen vedrører. Det betyder, at følgende skal fremgå:
   
   
   • Hvilket litra i § 7, stk. 1/§ 8, stk. 1 i den tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020, eller hvilket nummer i ejendomsskattelovens § 5, stk. 1/§ 6, stk.1, som fritagelsen er omfattet af.
     
     
   • Hvis det er enten § 7A eller § 9 skal det alene anføres hvilken af disse bestemmelser, fritagelsen vedrører.
     
     
3. Oplysning om hvorvidt der er tale om en hel eller delvis fritagelse.
   
   
4. Fra hvilken vurderingstermin fritagelsen skal gælde.
   
   
5. Hvis der er tale om en delvis fritagelse, skal følgende yderligere fremgå:
   
   
   • Matrikelnummer og ejerlavskode på det fritagne areal.
     
     
   • Størrelsen af grundarealet for den fritagne del.
     
     
   • Øvrige oplysninger, der gør det muligt at identificere placeringen af det fritagne areal.

Oplysningerne om hvilken vurderingstermin fritagelsen skal gælde fra, har stor betydning for, om vi kan tage stilling til oplysningerne på de korrekte vurderingsterminer.

Som udgangspunkt skal ændringer i fritagelser indberettes senest 10 dage efter at fritagelsen eller ophævelsen er sket.

Der er samtidig en generel frist for, hvornår oplysningerne skal være modtaget, for at de kan få korrekt skattemæssig virkning:

• Vurderingen pr. 1.3.2021 eller 1.1.2022: Skal være modtaget senest 1. maj 2024.
  
  
• Vurderingen pr. 1.1.2023 eller 1.1.2024: Skal være modtaget senest 1. januar 2025.

Kommunen skal i en CSV-fil angive de ejendomme, som er omfattet af et godkendt vejprojekt i kommunen i kalenderåret 2 år før vurderingsåret.

Indberetningen skal indeholde:

1. BFE-numre for ejendommene og matrikelnummer og ejerlavskode for de omfattede matrikler. 
2. Filen skal indeholde datoen for kommunens godkendelse af vejprojektet. 
   
   
3. Indberetning skal foregå årligt til hver vurderingstermin. Indberetningen skal dække godkendelser i perioden fra 1/1 til 31/12 2 år før vurderingsåret dvs. ved indberetning til vurderingsåret 2022, skal indberetningen dække godkendelser i perioden 1/1-31/12 2020.
   
   

Kommunalbestyrelsen skal indberette oplysninger om hvilke ejendomme, der er skal opkræves dækningsafgift, jf. § 23 i den tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat eller efter ejendomsskattelovens § 11. Kommunalbestyrelsen skal desuden indberette oplysninger om hvilke af disse ejendomme, der er helt eller delvist fritaget for dækningsafgift.

Indberetningen skal ske via varslingssystemet, og skal indeholde oplysninger om følgende:

1. Den enkelte ejendoms BFE-nummer.
   
   
2. Hvis ejendommen er fritaget for dækningsafgift, skal det desuden oplyses efter hvilken bestemmelse fritagelsen vedrører. Det betyder, at følgende skal fremgå:
   
   
   • Hvilket litra i § 7, stk. 1 i den tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020, eller ejendomsskattelovens § 5, stk. 1som fritagelsen er omfattet af.
     
     
3. Oplysning om hvorvidt der er tale om en hel eller delvis fritagelse.
   
   
4. Fra hvilken vurderingstermin fritagelsen skal gælde.

Kommunalbestyrelsen skal desuden indberette oplysninger om ejendomme, der helt eller delvist opkræves dækningsafgift i medfør af § 23 A i den tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020, eller ejendomsskattelovens § 12.

Indberetningen skal ske via varslingssystemet, og skal indeholde oplysninger om følgende:

• Den enkelte ejendoms BFE-nummer.
• Fra hvilken vurderingstermin fritagelsen skal gælde.
• Oplysning om hvorvidt der er tale om en hel eller delvis fritagelse.
• Er der alene tale om en delvis fritagelse, skal der desuden for denne del oplyses om:
  • Bygningsnummeret som registreret i BBR.
  • Størrelsen af bygningsarealer registreret i BBR for den dækningsafgiftspligtige del af ejendommen.

Oplysningerne om hvilken vurderingstermin fritagelsen af denne skal gælde fra, har stor betydning for, om vi kan tage stilling til oplysningerne på de korrekte vurderingsterminer. Som udgangspunkt skal ændringer i fritagelser indberettes senest 10 dage efter at registreringen af fritagelsen for dækningsafgiften er sket.

Registrering i E&G
For ejendomme beliggende i kommuner, der opkræver erhvervsmæssig dækningsafgift, vil oplysningerne fra seneste vurdering i det gamle vurderingssystem (VUR) blive lagt til grund ved den første vurdering i det nye vurderingssystem (E&G).

Det betyder, at ejendomme, der var registreret med hel dækningsafgift ved den seneste vurdering pr. 1.10.2020 i VUR, fortsat vil være hel dækningsafgiftspligtig i E&G og ejendomme, der var registreret med delvis dækningsafgift ved den seneste vurdering pr. 1.10.2020 i VUR, fortsat vil være delvis dækningsafgiftspligtig i E&G. Hvis en ejendom var registreret som delvis dækningsafgiftspligtig pr. 1.10.2020 i VUR, vil Vurderingsstyrelsen registrere omfanget af dækningsafgiftspligtige arealer ved vurderingen pr. 1. marts 2021 baseret på de registrerede oplysninger om dækningsafgiftspligt i VUR.

Ændring af omfang af dækningsafgift
Hvis en ejendom efter 1.10.2020 ikke længere skal være hel eller delvis dækningsafgiftspligtig eller omfanget af de dækningsafgiftspligtige arealer skal ændres, skal ændringen indberettes via varslingssystemet. Det er altså en forudsætning, at kommunen indberetter ændringer vedrørende omfanget af en ejendoms dækningsafgiftspligtige arealer via varslingssystemet, før dette medfører en ændring af grundlaget for dækningsafgiften.

Frist
Der er samtidig en generel frist for, hvornår oplysningerne skal være modtaget, for at de kan få korrekt skattemæssig virkning:

• Vurderingen pr. 1.3.2021 eller 1.1.2022: Skal være modtaget senest 1. maj 2024.
  
  
• Vurderingen pr. 1.1.2023 eller 1.1.2024: Skal være modtaget senest 1. januar 2025.

Vurderingsåret varer normalt fra 1. januar til 31. december, fx fra 1. januar 2022 til 31. december 2022. Vurderingsåret 2021 varer dog fra 1. marts 2021 til 31. december 2021.

Der skal i indberetningen vælges mellem følgende år:

• 2021
• 2022
• 2023
• 2024
• 2025

I forbindelse med høring af ”Bekendtgørelse om offentlige myndigheder og institutioners pligt til at meddele oplysninger til Skatteforvaltningen til brug for vurderingsarbejdet” er der kommet spørgsmål til bekendtgørelsens § 3 og forståelsen af offentligt ejede ejendomme der ”udnyttes erhvervsmæssigt”.

Hvordan defineres offentligt ejede gader, veje, pladser og parkanlæg m.v.?

De ejendomme der skal indberettes for er ”offentligt ejede gader, veje, pladser og parkanlæg m.v.” ejet af ”Kommunalbestyrelsen og regionsrådet samt statslige myndigheder og andre offentlige institutioner”. Bestemmelsen ikke er udtømmende.

Der kan i forhold til definitioner af ”Torve”, ” Gader og veje” og ”Parkanlæg” henvises til ”Den juridiske vejledning 2024-1” afsnit ”H.A.2.3.1”.

Hvordan defineres erhvervsmæssig udnyttelse?

Der vil være tale om erhvervsmæssig udnyttelse i de tilfælde, hvor udnyttelsen af arealet sker med henblik på at skabe et økonomisk overskud. Det vil sige, at der ved brugen af arealet tilsigtes et overskud ved driften af arealet.

Myndighedsudøvelse vil dog ikke være erhvervsmæssig udnyttelse. 

De indberetninger der skal foretages efter bekendtgørelsen, vedrører oplysninger, der er nødvendige for vurderingsarbejdet. Derfor skal oplysningerne herudover kunne danne grundlag for en vurdering. Hvis den erhvervsmæssige udnyttelse beror på midlertidige tilladelser, skal der derfor ikke indberettes efter bekendtgørelsens § 3, da der ses bort fra sådanne tilladelser ved vurderingen.

Den erhvervsmæssige udnyttelse, skal også kunne lægges til grund for en erhvervsmæssig kategori ved vurderingen. Ellers tages der ikke højde for den erhvervsmæssige udnyttelse, og der skal derfor ikke indberettes efter bekendtgørelsens § 3.

Nedenfor gennemgås nogle eksempler på, hvornår der skal indberettes efter bekendtgørelsens § 3, og hvornår der ikke skal.

1. Skal indberetningen indeholde godkendelse af vejprojekter i byudviklingsområder, hvor der før har været en anden form for bebyggelse?
   - Nej, her kan det antages, at området tidligere har være byggemodnet.
   
   
2. Er erhvervs- og industriområder omfattet af indberetningsbekendtgørelsen?
   - Ja, alle ejendomstyper er omfattet af indberetningsbekendtgørelsen. Det er dog kun væsentligt for vurderingsopgaven at få oplysninger om ejendomme, der overgår fra ubebygget grund til byggemodnet ejendom.
   
   
3. Skal der indberettes private vejprojekter?
   - Ja, der skal indberettes private såvel som offentlige vejprojekter, hvis de sker som led i en byggemodning.
   
   
4. Hvis en grund udstykkes i to, og der anlægges ny privat fællesvej, skal dette så indberettes?
   - Nej ikke hvis den oprindelige ejendom tidligere er vurderet som byggemodnet, fx hvis der er tale om et bebygget areal.
   
   
5. En lokalplan for udstykning er godkendt i juni 2017. Der har været afholdt licitation på vejprojektet i marts 2018, og arbejdet er udført i foråret/sommeren 2018. Hvornår er godkendelsestidspunktet?
   - Det er i ovenstående eksempel licitationstidspunktet, der skal betragtes som endeligt godkendelsestidspunkt, da vejprojektet må betragtes som godkendt på dette tidspunkt.
   
   
6. Hvis byrådet har godkendt et skitseprojekt med de økonomiske konsekvenser af et vejprojekt, og der sker en efterfølgende licitation af projektet, hvornår er godkendelsestidspunktet så?
   - Her kan der være tvivl, om det er godkendelsestidspunktet for skitseprojektet eller licitationstidspunktet, som er det mest hensigtsmæssige tidspunkt at indrapportere. Hvis tidspunktet fra skitseprojektet til licitationstidspunktet rækker ud over et vurderingsår, bør man anvende licitationstidspunktet, da det er den fysiske igangsættelse af vejprojektet, som Vurderingsstyrelsen er ude efter.

1.  Hvad sker der, når KE-nummeret er udfaset?
   Selv om KE-nummeret (kommune-ejendomsnummeret) er udfaset, og BFE-nummeret erstatter dette, skal indberetning til varslingssystemet stadig ske som KE-nummeret, og der vil så i varslingens fritekstfelt skulle oplyses hvilket BFE-nummer dette svarer til.
   
   
2. Hvad sker der, når ejendommen er nyopstået, og dermed ikke har et KE-nummer?
   

   Selv om en ejendom er nyopstået, vil man ved varslingen skulle bruge KE-nummeret, selv om ESR nu er udfaset. Det betyder, at det er Udviklings- og forenklingsstyrelsen der danner KE-nummeret i stedet for som tidligere hos ESR.

   Hvis en ejendom er nyopstået, og der endnu ikke er dannet en vurdering i VUR, vil det dog ikke være muligt at indberette disse ejendomme via varslingssystemet. Disse ejendomme skal i stedet sendes med sikker mail til Vurderingsstyrelsen, hvorefter Vurderingsstyrelsen sikrer, at de bliver oprettet, når der dannes en vurdering.

3. Hvilke oplysninger skal indberettes, hvis en ejendom kun er delvis dækningsafgiftspligtig?
   

   Det er vigtigt, at der ved en delvis fritagelse for dækningsafgift oplyses hvilke arealer, der skal fritages, så vi kan beregne den korrekte dækningsafgift for den del af den resterende grundværdi.

   Hvis fx en ejendom består af 2 bygninger, hvor bygning 1 er 100 % dækningsafgiftspligtig, mens bygning 2 er delvist dækningsafgiftspligtig, skal det ved indberetningen oplyses, at det er bygning 2 som fritagelsen vedrører, samt oplyses hvor stort et areal af bygning 2, der skal fritages, og hvad dette areal anvendes til. Det betyder, at det skal oplyses, hvilken anvendelseskode den fritagne bygning har i BBR.