Oplysninger fra kommune til brug for ejendomsvurderinger

Kommunalbestyrelsen skal indberette oplysninger om, hvilke ejendomme der er helt eller delvist fritaget for grundskyld, jf. §§ 7, 7A, 8 eller 9 i den tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat eller efter ejendomsskattelovens §§ 5, 6, 7 eller 8.

Nye fritagelser eller ændringer til allerede indberettede fritagelser skal indtil videre indberettes i det nuværende varslingssystem (kommunens indberetningsbillede JM44) og skal indeholde oplysninger om følgende:

1. Den enkelte ejendoms BFE-nummer
   
   
2. Hvilken bestemmelse fritagelsen vedrører. Det betyder, at følgende skal fremgå:
    
   • Hvilken lovgivning fritagelsen er omfattet af. Dvs. hvilket litra i § 7, stk. 1/§ 8, stk. 1 i den tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020, eller hvilket nummer i ejendomsskattelovens § 5, stk. 1/§ 6, stk.1.
     
     
   • Hvis det er enten § 7A eller § 9 skal det alene anføres hvilken af disse bestemmelser, fritagelsen vedrører.
     
     
3. Om der er tale om en hel eller delvis fritagelse.
   
   
4. Hvornår ændringen skal have skattemæssig virkning fra.
   
   
5. Hvis der er tale om en delvis fritagelse, skal følgende også fremgå:
   
   
   • Matrikelnummer og ejerlavskode på det fritagne areal.
     
     
   • Størrelsen af grundarealet for den fritagne del.
     
     
   • Øvrige oplysninger, der gør det muligt at identificere placeringen af det fritagne areal.

Som udgangspunkt skal ændringer i fritagelser indberettes, senest 10 dage efter at kommunen har truffet afgørelse om fritagelsen eller ophævelse af fritagelsen.

Kommunalbestyrelsen skal indberette oplysninger om, hvilke ejendomme, der skal opkræves dækningsafgift § 23 i den tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat eller efter ejendomsskattelovens § 11. Kommunalbestyrelsen skal desuden indberette oplysninger om hvilke af disse ejendomme, der er helt eller delvist fritaget for dækningsafgift.

Indberetningen skal ske via det nuværende varslingssystem varslingssystem (kommunens indberetningsbillede JM44) og skal indeholde oplysninger om følgende:

1. Den enkelte ejendoms BFE-nummer.
   
   
2. Om den dækningsafgiftspligtige ejendom er helt eller delvist fritaget for dækningsafgift.
   
   
3. Hvornår ændringen skal have skattemæssig virkning fra.

Kommunalbestyrelsen skal desuden indberette oplysninger om ejendomme, der helt eller delvist skal opkræves dækningsafgift i medfør af § 23 A i den tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020, eller ejendomsskattelovens § 12.

Indberetningen skal indtil videre ske via det eksisterende varslingssystem(kommunens indberetningsbillede JM44), og skal indeholde oplysninger om følgende:

·         Den enkelte ejendoms BFE-nummer.

·         Hvornår ændringen skal have skattemæssig virkning fra.

·         Om der er tale om en hel eller delvis påligning af dækningsafgift.

·         Er der kun tale om en delvis påligning, skal der desuden for denne del oplyses om:

o   Bygningsnummeret og anvendelseskode som registreret i BBR.

o   Størrelsen af bygningsarealer registreret i BBR for den dækningsafgiftspligtige del af ejendommen.

Som udgangspunkt skal ændringer i fritagelser indberettes, senest 10 dage efter at kommunen har truffet afgørelse om påligning af dækningsafgift.

Registrering i E&G

For ejendomme beliggende i kommuner, der opkræver erhvervsmæssig dækningsafgift, vil oplysningerne fra seneste vurdering i det gamle vurderingssystem (VUR) blive lagt til grund ved den første vurdering i det nye vurderingssystem (E&G).

Det betyder, at ejendomme, der var registreret med hel dækningsafgift ved den seneste vurdering i VUR, fortsat vil være hel dækningsafgiftspligtig i E&G og ejendomme, der var registreret med delvis dækningsafgift ved den seneste vurdering i VUR, fortsat vil være delvis dækningsafgiftspligtig i E&G. Hvis en ejendom var registreret som delvis dækningsafgiftspligtig i VUR, vil Vurderingsstyrelsen registrere omfanget af dækningsafgiftspligtige arealer ved vurderingen pr. 1. marts 2021 baseret på de registrerede oplysninger om dækningsafgiftspligt i VUR.

Ændring af omfang af dækningsafgift

Hvis en ejendom ikke længere skal være helt eller delvist dækningsafgiftspligtig, eller omfanget af de dækningsafgiftspligtige arealer skal ændres, skal kommunen indtil videre indberette ændringen via det nuværende varslingssystem (kommunens indberetningsbillede JM44). Det er altså en forudsætning, at kommunen indberetter ændringer vedrørende omfanget af en ejendoms dækningsafgiftspligtige arealer via varslingssystemet, før dette medfører en ændring af grundlaget for dækningsafgiften.

Følgende gælder for ejendomme, der:

• ikke er ejerboliger til vurdering pr. 1. januar 2020
• endnu ikke har modtaget et endeligt beskatningsgrundlag i form af ejendomsvurderingen for 2021.

Vurderingsstyrelsen fordeler grundværdien, som den er fastsat ved den seneste vurdering eller omvurdering for ejendommen i det tidligere system. 

De fleste varslinger kan behandles på et foreløbigt grundlag. Der vil dog fortsat være nogle varslinger, som først kan behandles, når der er et endeligt grundlag i form af 2021-vurderingen.

Varslinger, der kan behandles på et foreløbigt grundlag

Følgende typer af varslinger kan behandles på et foreløbigt grundlag. Det betyder, at de kan sættes ind på de videreførte vurderinger i det tidligere vurderingssystem:

• Indsættelse af hele og delvise fritagelser for grundskyld.
• Bortfald af hele og delvise fritagelser for grundskyld, så længe ændringerne ikke medfører ændringer i en eventuel dækningsafgift.
• Ændringer i fritagelser for grundskyld, så længe ændringerne ikke medfører ændringer i en eventuel dækningsafgift.
• Delvist dækningsafgiftspligtige ejendomme, hvor dækningsafgiftspligten bortfalder som følge af ændret anvendelse og/eller ændring af den såkaldte halvdelsregel i den tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat.
• Bortfald af hel eller delvis dækningsafgift.
  • Bortfald af en type dækningsafgift må dog ikke medføre, at der samtidig skal indsættes en anden type hel eller delvis dækningsafgift.

Erhvervsmæssig dækningsafgift og halvdelsreglen

Rent systemmæssigt kan Vurderingsstyrelsen fjerne erhvervsmæssig dækningsafgift, hvis den bortfalder som følge af halvdelsreglen, men kun ved at fjerne koderne for dækningsafgift for ejendommen helt i de videreførte vurderinger i det tidligere vurderingssystem.

Vurderingsstyrelsen vil træffe en selvstændig afgørelse om fordelingen, som meddeles sagens parter. Styrelsen vil samtidig sende en orientering til den berørte kommune om resultatet af fordelingen.

Varslinger, der først kan behandles, når vurderingen for 2021 er foretaget

• Indsættelse af ny hel eller delvis erhvervsdækningsafgift.
• Ændringer i eksisterende erhvervsdækningsafgift.

Offentlig dækningsafgift

Den offentlige dækningsafgift er fastfrosset i perioden 2022-2023. Det gælder både den foreløbige opkrævning og den endelige opkrævning. Se afsnittet ”Særligt om offentlig dækningsafgift i perioden 2022-2028”.

Ejendomme med en foreløbig vurdering

Det er muligt at indsætte, slette og ændre fritagelser for grundskyld og slette dækningsafgift i de foreløbige vurderinger for 2022 og 2023. Det er dog ikke muligt systemmæssigt at ændre i de foreløbige vurderinger for 2024 og 2025, fordi der for disse år er tale om indekserede vurderinger. I de tilfælde vil ændringer blive løst ved at fastsætte et foreløbigt beskatningsgrundlag som beskrevet i afsnittet ”Ejendomme med et foreløbigt beskatningsgrundlag”.

Sammenhængen mellem foreløbige vurderinger og skatteår

Den foreløbige vurdering for 2022 af ejerboliger til vurdering i lige år:

• Skatteåret 2024

Den foreløbige vurdering for 2023 af øvrige ejendomme:

• Skatteåret 2024
• Skatteåret 2025

Den foreløbige vurdering for 2024 af ejerboliger til vurdering i lige år:

• Skatteåret 2025
• Skatteåret 2026

Den foreløbige vurdering for 2025 af øvrige ejendomme:

• Skatteåret 2026
• Skatteåret 2027

Ejendomme med et foreløbigt beskatningsgrundlag

Vurderingsstyrelsen har i en række tilfælde mulighed for at fastsætte et foreløbigt beskatningsgrundlag, hvormed ny påligning af eller fritagelse for grundskyld kan håndteres foreløbigt. Det følger af ESL § 17, stk. 4-8.
 
Det foreløbige beskatningsgrundlag kan frit ændres af ejendomsejer, hvorved grundværdien vil kunne nedsættes til den værdi, der svarer til en givet fritagelse, ligesom en offentlig dækningsafgift vil kunne fjernes, og erhvervsdækningsafgift vil kunne fjernes eller indsættes, se ESL § 20, stk. 4. 

Beskrivelsen nedenfor gælder både for ejendomme, der skal vurderes som ejerbolig pr. 1. januar 2020, som har modtaget en 2020-vurdering, og øvrige ejendomme, som har modtaget en 2021-vurdering

Efterregulering af de relevante fritagelser og dækningsafgift for det enkelte skatteår 

Til og med skatteåret 2023 vil det fortsat være op til den enkelte kommune at efterregulere for kun de kvartaler af året, hvor fritagelsen m.m. skal gælde. Det svarer til den måde, hvorpå kommunerne tidligere selv har skullet håndtere kvartalsreglen, dvs.:

• Vurderingsstyrelsen indsætter fritagelsen m.m. i en vurdering, som udgør beskatningsgrundlag for et helt år.
• Kommunerne sørger for at efterregulere manuelt for kun de kvartaler i året, som fritagelsen m.m. skal gælde for.

Indsættelse af fritagelser og dækningsafgift i et vurderingsfrit år

Det har ikke hidtil været teknisk muligt i det nye vurderingssystem at indsætte fritagelser og dækningsafgift i et vurderingsfrit år, men det bliver det fremover.

Vurderingsstyrelsen forventer derfor ultimo maj 2026 at begynde behandlingen af de varslinger, der vedrører skatteåret 2022 og 2023 for ejendomme, der skal vurderes i lige år som ejerboliger.

Varslinger, der vedrører skatteåret 2024 og frem for ejendomme, der skal vurderes i lige år som ejerboliger, kan først behandles endeligt, når den endelige 2022-vurdering eller relevante efterfølgende endelige vurderinger er udsendt.

Varslinger, der vedrører øvrige ejendomme, kan først behandles endeligt, i takt med at 2021-vurderingen og/eller efterfølgende vurderinger for ejendommene foretages.

Særligt for skatteåret 2023 for ejerboliger til vurdering pr. 1. januar 2020

Fordi 2020-vurderingen som udgangspunkt også danner beskatningsgrundlag for skatteåret 2023, er Vurderingsstyrelsen nødt til at indsætte, slette eller ændre en fritagelse (og evt. dækningsafgift) i 2020-vurderingen, medmindre ejendommen opfylder kriterierne for omvurdering ved 2021- eller 2022-vurderingsterminen. Det skyldes systemtekniske forhold, der gør, at hvis der ændres i den foreløbige eller endelige 2022-vurdering, så vil der blive genereret et forkert beskatningsgrundlag enten for skatteåret 2023 eller for skatteåret 2024.

Det vil herefter være op til kommunerne manuelt at sørge for, at indsættelsen, sletningen eller ændringen ikke får skattemæssig betydning før 2023, da 2020-vurderingen er beskatningsgrundlag for skatteårene 2021-2023.

Vurderingsstyrelsen vil sende et orienteringsbrev til den relevante kommune, når der er indsat, slettet eller ændret en fritagelse (og evt. dækningsafgift) i 2020-vurderingen eller en eventuel 2021-om-vurdering, som først skal have virkning fra og med skatteåret 2023. Det gør vi for at sikre, at kommunen bliver opmærksom på ændringen og kan efterregulere korrekt.

Vurderingsstyrelsen kan ikke pr. juni 2026  håndtere fritagelser for grundskyld og påligning af dækningsafgift, som kun skal gælde for en del af året som følge af et ejerskifte fra/til en privatperson (eller privat virksomhed). Kommunerne vil blive informeret, så snart der er fundet en løsning.

Den offentlige dækningsafgift er fastfrosset i perioden 2022-2028.

I skatteårene 2022 og 2023 kan der kun opkræves et beløb svarende til det, der blev opkrævet for skatteåret 2021. Dækningsafgiften kan dog godt bortfalde helt.

I skatteårene 2024-2028 kan der kun opkræves et beløb svarende til det, der blev opkrævet for skatteåret 2023. Dækningsafgiften kan dog godt bortfalde helt.

Beskrivelsen nedenfor gælder for skatteårene til og med 2023 for kommunernes afgørelser efter § 6 A, § 7 A, § 8 A og § 9 i den tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat (retsinformation.dk) (lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020). For skatteårene fra og med 2024 gælder den for kommunernes afgørelser efter § 6, § 8, § 9 og § 10 i ejendomsskatteloven (skm.dk) (lov nr. 678 af 3. juni 2023).

Til og med skatteåret 2023

Vurderingsstyrelsen har ikke en afgørelseskompetence i følgende sagstyper, som derfor skal håndteres udelukkende i kommunerne:

• Henstand med betaling af grundskyld for visse landbrugsejendomme.
• Fritagelse for grundskyld af ejendomme ramt af kystnedbrydning.
• Fritagelse for stigning i grundskylden, hvor grundværdien er steget med mere end 20 % som følge af en ændret lokalplan.
• Fritagelse for grundskyld, hvor det af samfundsmæssige hensyn bl.a. findes ønskeligt, at private grunde ikke bebygges.

Vurderingsstyrelsen vil derfor returnere eventuelle varslinger vedrørende disse bestemmelser til kommunerne til egen behandling, i takt med at vurderingerne for 2020 og 2021 udsendes.

Fra og med skatteåret 2024

Fra og med 2024 skal fritagelser og henstand efter de tilsvarende bestemmelser i den nye ejendomsskattelov indberettes til Vurderingsstyrelsen. Det vil sige:

• Fritagelse for grundskyld af ejendomme ramt af kystnedbrydning
• Fritagelse for grundskyld, hvor det af samfundsmæssige hensyn bl.a. findes ønskeligt, at private grunde ikke bebygges
• Henstand med betaling af tidligere opnået grundskyld for visse landbrugsejendomme
• Fritagelse for stigning i grundskylden og dækningsafgiften, hvor grundværdien er steget med mere end 20 % som følge af et ændret plangrundlag.

Vurderingsstyrelsen er i gang med at fastlægge en proces for håndtering af sagstyperne til de endelige vurderinger for henholdsvis 2022-, 2023- og efterfølgende vurderinger (skatteårene 2024 og frem). Som en midlertidig løsning i en overgangsperiode, og indtil beskatningssystemet kan håndtere sagerne, vil fritagelserne/henstanden blive indsat systemteknisk i vurderingssystemet. Al kommunikation til ejendomsejerne og kommunerne vil redegøre for forløbet og baggrunden herfor, herunder vil det tydeligt fremgå, at Vurderingsstyrelsen ikke har truffet en selvstændig afgørelse, men alene har udmøntet kommunens afgørelse.

Vurderingsstyrelsen har foretaget en afklaring af, om det er Vurderingsstyrelsen eller kommunerne, der har kompetencen til at træffe afgørelse i henhold til virkningsbestemmelserne i ejendomsskattelovens § 18 (skm.dk), stk. 3, og § 21, stk. 1 (lov nr. 678 af 3. juni 2023).

På den baggrund vurderer Vurderingsstyrelsen, at det er kommunerne, der har kompetencen til at fastsætte virkningstidspunktet, på trods af at det fremgår af ejendomsskattelovens § 71, at told og skatteforvaltningen træffer afgørelse efter ejendomsskatteloven, medmindre andet er angivet, og der ikke er en angivelse af kompetencen i ejendomsskattelovens § 18, stk. 3, og § 21, stk. 1.

Det skyldes, at virkningstidspunktet er lovbestemt og har så tæt tilknytning til kommunernes afgørelse om, at betingelserne for fritagelse for grundskyld eller påligning af dækningsafgift er opfyldt, at det er en naturlig følge heraf, at kompetencen tilkommer kommunerne. Det fremgår ikke af bemærkningerne til ejendomsskatteloven, at der skulle ske ændringer i kompetencen til at træffe afgørelse om fastsættelsen af virkningstidspunktet af en fritagelse for grundskyld eller påligning af dækningsafgift.

Der kan være forsinkelser, fra en ændring indberettes i vurderingssystemerne, til den slår igennem i beskatningssystemerne. Det skyldes, dels at sagerne overføres til beskatningssystemerne i bunker, dels at systemerne i perioder er lukket for udveksling af data.

• Den tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat (retsinformation.dk) fastlægger reglerne til og med 2023 (lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020 med de ændringer, som står i lov nr. 291 (retsinformation.dk) af 27. februar 2021 og lov nr. 2614 (retsinformation.dk) af 28. december 2021).
• Ejendomsskatteloven (skm.dk) fastlægger reglerne fra og med 2024 (lov nr. 678 af 3. juni 2023 med de ændringer, som står i lov nr. 1779 (retsinformation.dk) af 29. december 2025).

Du kan også finde ejendomsskatteloven på skm.dk/skattelove. De øvrige love kan du finde på retsinformation.dk ved at søge på nummer og årstal.

1.  Hvad sker der, når KE-nummeret er udfaset?
   Selv om KE-nummeret (kommune-ejendomsnummeret) er udfaset, og BFE-nummeret erstatter dette, skal indberetning til varslingssystemet stadig ske som KE-nummeret, og der vil så i varslingens fritekstfelt skulle oplyses hvilket BFE-nummer dette svarer til.
   
   
2. Hvad sker der, når ejendommen er nyopstået, og dermed ikke har et KE-nummer?
   

   Selv om en ejendom er nyopstået, vil man ved varslingen skulle bruge KE-nummeret, selv om ESR nu er udfaset. Det betyder, at det er Udviklings- og forenklingsstyrelsen der danner KE-nummeret i stedet for som tidligere hos ESR.

   Hvis en ejendom er nyopstået, og der endnu ikke er dannet en vurdering i VUR, vil det dog ikke være muligt at indberette disse ejendomme via varslingssystemet. Disse ejendomme skal i stedet sendes med sikker mail til Vurderingsstyrelsen, hvorefter Vurderingsstyrelsen sikrer, at de bliver oprettet, når der dannes en vurdering.

3. Hvilke oplysninger skal indberettes, hvis en ejendom kun er delvis dækningsafgiftspligtig?
   

   Det er vigtigt, hvis en ejendom er delvist dækningsafgiftspligtig, at der oplyses hvilke bygningsarealer, der er dækningsafgiftspligtige, så vi kan beregne den korrekte dækningsafgift for denne del af grundværdien.

   Hvis en ejendom fx består af 2 bygninger, hvor bygning 1 er 100 % dækningsafgiftspligtig, mens bygning 2 er delvist dækningsafgiftspligtig, skal det ved indberetningen oplyses, at det er bygning 2, der alene er delvist dækningsafgiftspligtig, samt oplyses, hvor stort et areal af bygning 2, der er dækningsafgiftspligtigt, og hvad dette areal anvendes til. Det betyder, at det skal oplyses, hvilken anvendelseskode bygning 2 har i BBR.