Vurderingsstyrelsen kvalificerer ejendomsdata til årsopgørelsen i et tæt samarbejde med Skattestyrelsen

Interview: Marts er måneden, hvor naturen så småt begynder at vågne fra den tunge vintersløvhed, hvor træer, planter, blomster og dyreliv begynder at skyde knop og snart springe ud. Og så er marts også en tid, hvor mange ser deres snit til begynde på en frisk – for at forfølge nye mål og drømme.

Derfor er det også helt passende, at opsamlingen på det forgangne indkomstår bliver offentliggjort for landets indbyggere netop i marts, når årsopgørelsen åbner.

”Så runder vi ligesom året af, gør status over vores privat- og boligøkonomi, så vi kan afslutte et årskapitel og samtidig tage hul på et nyt,” siger Nikolaj Refshauge Kristiansen.

Nikolaj Refshauge Kristiansen er til daglig funktionsleder i det beskatningscenter, som er med til at klargøre og behandle blandt andet årsopgørelsen. Og vi har sat ham stævne for at blive klogere på den forestående store begivenhed, som årsopgørelse for 2024 er.

”Med den kommende årsopgørelse, den som åbner den 24. marts, skal vi som styrelse og Skatteforvaltning stå vores prøve. Vi knokler for at sikre boligejerne en god oplevelse med de nye boligskatter på årsopgørelsen. Med samlingen af boligskatterne, baseret på en ny vurderingsmodel, får vi nemlig sat et foreløbigt punktum i det kapitel, som handler om overgangen til de nye boligskatteregler. Opgaven er kæmpestor, og derfor har det været rigtig godt at opleve sammenholdet i Skatteforvaltningen om at løse den. Især har det været uvurderligt at få hjælp fra en masse gode kolleger i Skattestyrelsen, som virkelig har bidraget til, at vi kommer i mål.,” fortæller funktionslederen.

Særligt skatterabatten og skattedata er i fokus

Sådan en særlig årsopgørelse kræver forberedelse. Det sker i høj grad i løbet af de første måneder af det nye år, hvor Vurderingsstyrelsen får den ejendomsdata ind, som skal indgå i årsopgørelsen.

Og selvom det er en helt naturlig driftsopgave i Skatteforvaltningen at gennemgå data som en del af forberedelserne forud for enhver årsopgørelse, så er det endnu vigtigere i år – fordi der skal beregnes skatterabat.   

”I overgangsperioden fra den gamle til den nye boligskatteopkrævning skal vi navigere i både gammel lovgivning og ny. Vi skal beregne skat på baggrund af den laveste værdi af tre forskellige vurderinger. Og herfra skal vi så beregne en skatterabat. Og den er vigtig, fordi rabatberegneren jo kun kører i år,” siger Nikolaj Refshauge Kristiansen.

Skatterabatten udgør forskellen mellem det beløb, som skal betales i 2024 med de nye regler, og det som skulle have været betalt i 2024, hvis de gamle regler var videreført.  

Med de gamle regler var der skatteloft på grundskylden, som betød, at den kunne stige lidt hvert år dog med en stigningsbegrænsning. Der var samtidig skattestop på ejendomsværdiskatten med de gamle regler, så ingen på det tidspunkt kunne stige.

Med de nye regler og de nye vurderinger vil langt de fleste boligejere opleve at få en skattelettelse. Men der er også de boligejere, som vil opleve at stige i boligskat, og det er her, at skatterabatten kommer ind i billedet. For at kunne afgøre, om der skal gives skatterabat eller skattelettelse, er der altså behov for at kende beskatningsgrundlaget både fra det gamle og det nye beskatningssystem.

”Hvis den samlede boligskat er steget på grund af de nye skatteregler, får boligejerne en skatterabat. Den er jo konstant og fortsætter, så længe boligejerne ejer den pågældende ejendom. Derfor er det også særlig vigtigt, at data, grundskyld og ejendomsværdiskat kommer korrekt ind på årsopgørelsen. Og det er blandt andet det, vi gennemgår og kvalitetstjekker i ugerne op til åbningen,” forklarer Nikolaj Refshauge Kristiansen.   

Eftersom årsopgørelsen for 2024 baserer sig på de foreløbige 2022-vurderinger, vil boligejerne senere opleve, at grundskyld og ejendomsværdiskat bliver efterreguleret med den endelige 2022-vurdering, mens skatterabatten bliver genberegnet på baggrund heraf.

En gennemgang af kildedata

Det er vist ingen hemmelighed, at denne årsopgørelse er noget helt særligt for Vurderingsstyrelsen, fordi det er første gang, at den samlede boligskat optræder her. Ejendomsværdiskatten – helt som den plejer – grundskylden og de tre boligskattelån (indefrysningslån, pensionistlån og tillægslån) skal altså alle opkræves hos Skatteforvaltningen.

”Det er en svær øvelse at samle både boligskatten og boligskattelånene. Fremover bliver ikke kun ejendomsværdiskatten, men også grundskylden, opkrævet som en personskat – det er altså første gang, vi forholder os til skatteforhold på hele ejendommen på årsopgørelsen. Derfor er det også vigtigt, at årsopgørelsen lykkes, fordi kun sådan oplever boligejerne resultatet af de forgange års arbejde hele vejen fra vurdering til beskatning,” fortæller Nikolaj Refshauge Kristiansen.

Det betyder, at det er helt afgørende at tjekke op på boligejernes data, som omhandler ændrede ejerforhold i forbindelse med for eksempel dødsbo eller skilsmisse. Boligejere har en opgave i at tjekke, om de er registreret korrekt, mens Vurderingsstyrelsen også har fokus på eventuelle fejl i data, som kan rettes til på årsopgørelsen.

”Det er vores fornemmeste opgave at sikre, at den samlede mængde ejendomsdata kan spille sammen på årsopgørelsen. Der indgår jo kæmpe mængder data fra mange forskellige instanser blandt andet kommunerne, Geodatastyrelsen og Vurderingsstyrelsen. Indsatsen med på forhånd at gennemgå data handler altså om, at kvalitetssikre så mange af de forhold som muligt, der omhandler boligskatten. På den måde får boligejerne en retvisende årsopgørelse,” runder funktionsleder, Nikolaj Refshauge Kristiansen af.  

Læs mere om boligskattereglerne her: 

Læs om skatterabat (vurderingsportalen.dk)

Forstå boligskat (vurderingsportalen.dk)