Gå til indhold

Pensionisters mulighed for lån

Når forskudsopgørelsen for 2024 bliver tilgængelig den 14. november, vil den som noget nyt rumme oplysning om grundskyld. Med et pensionistlån er det muligt at ansøge om betaling af grundskyld. Låneordningen overgår til Skatteforvaltningen fra den 1. januar 2024.

Boligejere kan ansøge om et pensionistlån til betaling af deres grundskyld, hvis de eller deres ægtefælle har nået folkepensionsalderen – eller modtager pension, delpension, seniorpension, tidlig pension eller efterløn.

Hvis en boligejer har et aktivt pensionistlån i kommunen, vil Skatteforvaltningen automatisk oprette et nyt lån, når staten overtager låneordningen i 2024. Lånevilkårene vil i hovedtræk være de samme.

For at ansøge om et pensionistlån til betaling af grundskyld og optage lånet som pensionist, skal der kunne stilles sikkerhed i ejendommen. Det betyder i praksis, at der tinglyses en sikkerhed i ejendommens friværdi. Det er derfor kun muligt at få pensionistlån, hvis der er friværdi i ejendommen.

Lån hos kommunerne sættes i bero fra 1. januar 2024, men der vil fortsat komme renter på. Lån eller renter skal ikke betales tilbage, før ejendommen, med lån i, er solgt. Ved ønske om et overblik over evt. lån frem til 2024, skal en boligejer kontakte den kommune, der har bevilget lånet (den kommune, som ejendommen ligger i).

Når skatteforvaltningen fra 1. januar 2024 overtager låneordningen fra kommunerne, kan der ansøges om et pensionistlån via TastSelv/boligskattelån på skat.dk.

 

Læs mere om ansøgning, vilkår og betingelser (vurderingsportalen.dk)