Gå til indhold

Parcelhusejerne om nye skatteregler: Vi vil gerne vide endnu mere

Interview med landsformanden for Parcelhusejernes Landsforening: Der er mange nye aspekter i boligskatteomlægningen. Fx når fællesarealet i tidligere vurderinger var fastsat til 0 kr., er der ikke tidligere blevet opkrævet skat for fællesarealet, det ændrer sig nu, så reglerne er ens for alle. Det er noget helt nyt og for mange sommerhus- og parcelhusforeninger fortsat en ukendt størrelse.

Et fællesareal i en grundejerforening er ejet af grundejerne i fællesskab og kan for eksempel være en legeplads, et fælleshus eller et grønt areal. Både grundejere i parcelhuskvarterer og sommerhusområder kan eje et fællesareal, og hvis de gør det, så skal det efter de nye boligskatteregler vurderes og beskattes.

”Men dem, som sidder i grundejerforeningernes bestyrelse, forstår ikke altid de her mange og nye regler. Hvorfor skal et fællesareal beskattes, når det ikke er blevet det før? Hvordan beregnes skatten? Hvad er rekreativt, og hvad er ikke? Den slags spørgsmål, mangler der svar på”, fortæller landsformanden for Parcelhusejernes Landsforening, Allan Malskær.

Baggrunden for de nye regler, er et ønske om at ensarte skattereglerne for de mange fællesområder, da de tidligere er blevet beskattet forskelligt. Med vedtagelsen af den nye ejendomsvurderingslov blev det besluttet, at alle fællesarealer fremover skal beskattes ens. Som udgangspunkt vil en grundejerforenings fællesareal blive vurderet som en del af kategorien erhvervsejendomme og herunder som et areal til rekreative formål. Rekreativt dækker hovedsageligt over områder, som anvendes til fritidsaktiviteter. Det være sig golfbaner, parker, forlystelsesparker og legeplads samt grønne områder, hvor der ikke må bygges andet end småbygninger.

Hos parcelhusejernes landsformand er der accept af, at det er sådan loven er. Men der er samtidig både bekymring over for beskatningen og forundring over, hvorfor det netop er sådan vurderingen foretages og beskatningen beregnes.

”Det er jo sådan med fællesarealer, at der er stor forskel på den samlede størrelse samt på den geografiske placering i landet. Derudover er der jo en lokalplan, som foreskriver, hvad der skal være på de her arealer. Så det er grundejerforeningen, som driver fællesarealerne og har alle omkostningerne ved det, og nu kommer der så grundskyldsregning oveni fremover,” siger Allan Malskær og uddyber:

”Det, vi er bekymrede for, er jo økonomien. Foreningerne har nok budgetteret med udgifter til vedligehold af fællesarealerne. Men de har ikke nødvendigvis budgetteret med, at der fremover skal betales grundskyld. Og hvad hvis der kommer en efterregulering? Det er den slags bekymringer vi har, fordi der ikke er tilgået nok information til grundejerforeningerne i forhold til den fremadrettede beskatning. Vi har selvfølgelig rejst vores bekymringer over for politikerne. Og de kan sådan set godt se udfordringen. Men det ændrer jo ikke på, at det er sådan det er, men samtidig svært som grundejerforeningerne at agere ud fra.”

Sørg for at få mere information i omløb

Med andre ord giver det altså mening at række ud til nogen, som ved lidt mere om de nye boligskatteregler. En af dem er Vurderingsstyrelsen, som Parcelhusejernes Landsforening derfor tog fat i for at få et dialogmøde i kalenderen sammen med andre interesseorganisationer, som også kommer til at mærke de nye regler om beskatning af fællesarealer.

”Vi har rakt ud til Vurderingsstyrelsen for at tage dialogen med dem. Et dialogmøde er jo en måde af lufte vores bekymringer og tage en snak om, hvor vi ser udfordringerne fra grundejernes perspektiv. Det løser selvfølgelig ikke uenighederne omkring, hvorvidt beskatning af fællesarealer giver mening eller ej. Men det er med til at gøre Vurderingsstyrelsen opmærksom på, at der er en række udfordringer, som vi måske sammen kan forsøge at løfte, hvor beslutningerne kan tages,” forklarer landsformanden for Parcelhusejernes Landsforening, Allan Malskær.

Og en af de bekymringer er altså, at der mangler viden omkring de nye regler og konsekvenserne af dem. For som landsformanden siger, så kommer det altså som lidt et chok for rigtig, rigtig mange grundejerforeninger, når det går op for dem, at de fremover skal betale skat af et fællesareal.

”Der er ingen tvivl om, at grundejerforeningerne selv burde undersøge de nye boligskatteregler nærmere og indsamle information. Men bestyrelserne består jo i høj grad af frivillige, og det er måske ikke nødvendigvis noget, de er opmærksomme på eller i det hele taget forstår. Derfor er mit hovedbudskab, at der helt grundlæggende bør gøres mere informationsmæssigt,” siger Allan Malskær.

Deling af viden og information om de nye vurderings- og boligskatteregler er blandt Vurderingsstyrelsens kerneopgaver. Derfor er dialogen med såvel boligejere som interessenter afgørende for hele tiden at forblive opmærksom på, hvor der er eller opstår behov for at styrke videndeling. Den viden deles på Vurderingsportalen, hvor der blandt andet også er en opdateret version af reglerne for fællesområder. Derudover kan Vurderingsstyrelsen altid kontaktes for yderligere vejledning både via vores helt nye chatfunktion og på telefon.

FAKTABOKS OM SKAT AF FÆLLESAREALER

Med den nye vurderingsmetode for erhvervsgrunde vil fællesarealer blive kategoriseret som ubebyggede erhvervsgrunde.

Her beregnes grundværdien med udgangspunkt i, hvad grunden ville være værd, hvis der lå ejerboliger på grunden, og så vil fællesarealer, som er kategoriseret som fællesarealer med rekreativt formål, få en grundværdi, der er en tiendedel af grundværdien pr. kvadratmeter for et standardiseret enfamiliehus.

Hvis fællesarealerne har eksisteret i mange år, og der i disse år ikke har været betalt skat af dem, så vil der først blive opkrævet grundskyld fra 2025. Det sker på baggrund af reglen om, at grundskylden i overgangen til de nye boligskatteregler kun må stige en procentdel af den tidligere betalte grundskyld. Når der fra 2025 skal betales grundskyld, så vil det blive med udgangspunkt i en 2023-vurdering, hvor der højest kan ske en stigning af grundskylden på 4,75 procent af grundværdien for fællesarealet i 2023.

Har grundejerforeninger derimod betalt grundskyld af fællesarealer tidligere, skal de betale grundskyld i 2024. Men også her vil der være en stigningsbegrænsning på, hvor meget de frem til 2025 kan komme til at betale i skat. Herefter gælder også reglen om, at grundskylden fra 2025 højest kan stige 4,75 procent af grundværdien for fællesarealet.

Hvis en grundejerforening og fællesarealet er helt nyt, sådan at det også skal vurderes for første gang i forbindelse med 2023-vurderingerne, så bliver grundskylden indført fuldt ud. Det vil sige, at grundejerforeningen skal betale den fuld grundskyld allerede i 2024.  

Grundejerforeninger, der ejer et fællesareal, har pligt til at have et cvr-nr. Loven kræver, at hovedejere, der hverken har et cvr- eller cpr-nr., registrerer sig som en juridisk enhed i Erhvervsstyrelsens it-system.