Gå til indhold

Oplysning om behandling af personoplysninger ved tilmelding til borgermøde

Når du tilmelder dig et borgermøde, behandler Vurderingsstyrelsen personoplysninger om dig. Nedenfor kan du læse om, hvordan og hvorfor vi behandler dine oplysninger, og hvilke rettigheder du har.

Er det obligatorisk at afgive oplysninger?

Det er frivilligt at tilmelde sig borgermødet. For at kunne administrere din tilmelding og kontakte dig om mødet er det dog nødvendigt at afgive de oplysninger, som er markeret som obligatoriske i tilmeldingsformularen, hvilket vil sige din e-mail, dit fornavn og antallet af pladser du er interesseret i.

Vurderingsstyrelsen er dataansvarlig for dine personoplysninger

Vurderingsstyrelsen er dataansvarlig for de personoplysninger, som vi behandler om dig. Det betyder, at det er Skatteforvaltningens ansvar, at dine personoplysninger bliver behandlet i overensstemmelse med gældende regler og love.

Formålet med Vurderingsstyrelsens behandling af personoplysninger

Vi behandler dine personoplysninger med henblik på at administrere din tilmelding til borgermødet, herunder registrere din deltagelse, planlægge mødet og evt. kommunikere med dig om praktiske forhold vedrørende arrangementet.

Retsgrundlaget for behandlingen

Behandlingen af dine personoplysninger sker med hjemmel i databeskyttelsesforordningens 6, stk. 1, litra e (om myndighedsudøvelse) jf. Forvaltningslovens § 7 (om vejledning).

Hvilke personoplysninger behandler vi?

Vi behandler de oplysninger, som du afgiver i forbindelse med tilmeldingen. Det vil sige:

  • Navn (fornavn er nok)
  • E-mailadressen brugt til din tilmelding
  • Antallet af pladser du er interesseret i, hvor tre er det maksimale antal du kan vælge

Da vi har et begrænset antal pladser til borgermødet, lukker vi som udgangspunkt kun gæster ind, hvis de står på tilmeldingslisten. 

Vi behandler alene oplysninger, der er nødvendige for det beskrevne formål.

Modtagere af personoplysninger

Dine personoplysninger behandles af relevante medarbejdere i Vurderingsstyrelsen, der bistår med administration af tilmeldingen.

Opbevaring af personoplysninger

Vi opbevarer dine personoplysninger, så længe det er nødvendigt for at opfylde formålet med behandlingen og i overensstemmelse med gældende regler om journalisering, arkivering og opbevaring.

Oplysningerne slettes eller bevares efter de gældende regler, når der ikke længere er et sagligt og retligt grundlag for den fortsatte opbevaring.

Dine rettigheder

Du har efter databeskyttelsesforordningen som udgangspunkt følgende rettigheder:

  • Ret til indsigt i de personoplysninger, vi behandler om dig.
  • Ret til at få urigtige oplysninger rettet.
  • Ret til at anmode om sletning af dine personoplysninger, når betingelserne herfor er opfyldt.
  • Ret til at anmode om begrænsning af behandlingen i de tilfælde, hvor betingelserne er opfyldt.
  • Ret til at gøre indsigelse mod behandlingen, når betingelserne herfor er opfyldt.

-      Dine rettigheder kan være begrænset af de regler, der gælder for offentlige myndigheder, herunder om journalisering og arkivering.

Hvis du ønsker at gøre brug af dine rettigheder, kan du finde yderligere information her

Skatte- og Vækstministeriets databeskyttelsesrådgiver

Du kan kontakte vores databeskyttelsesrådgiver (DPO), hvis du har spørgsmål til vores behandling af dine personoplysninger.

Du kan kontakte DPO’en på følgende måder:

  • mail: dpo@sktst.dk. Vi anbefaler, at du ikke sender cpr-nummer eller øvrige fortrolige og følsomme personoplysninger via ukrypteret mail til DPO’en.
  • brev: Att. Databeskyttelsesrådgiveren, Skattestyrelsen, Hannemanns Allé 25, 2300 København S.

Klage til Datatilsynet

Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, som Vurderingsstyrelsen behandler dine personoplysninger på.

Datatilsynet er den centrale uafhængige myndighed, der fører tilsyn med, at de persondataretlige regler overholdes.

Her finder du Datatilsynets kontaktoplysninger

Automatiske afgørelser

Vi anvender ikke dine personoplysninger til automatiske afgørelser eller profilering i forbindelse med tilmeldingen til borgermødet.