20-11-2026
Vurderingsstyrelsen tager udtalelse om plandata fra Folketingets Ombudsmand til efterretning
Det er afgørende for ejendomsvurderingernes kvalitet og danskernes tillid til vurderingerne, at de bygger på korrekte data. Her spiller kommunale plandata en stor rolle, og der er kendte udfordringer med at sikre optimalt samspil mellem plandata og grundvurderinger.
Folketingets Ombudsmand har nu afsluttet sin undersøgelse af dette, og Vurderingsstyrelsen tager undersøgelsen og udtalelsen til efterretning.
”Plandata er noget af det, som har drillet og skabt problemer i opstarten af det nye vurderingssystem, og vi tager på den baggrund ombudsmandens undersøgelse og udtalelse til efterretning. For at løse problemet har Vurderingsstyrelsen udarbejdet et såkaldt styresignal, som ændrer på, hvordan kommunale planforhold indgår i vurderingerne. Det skal sikre, at ejendomsejere ikke bliver beskattet af byggemuligheder, de ikke nødvendigvis har,” siger Vurderingsstyrelsens direktør, Anne-Sofie Jensen.
Kommunale planrammer er ofte defineret i nogle overordnede kommuneplaner, mens ejendomsvurderingerne med den hidtil gældende praksis kun har taget højde for lokalplaner, som er de mere konkrete udmøntninger af kommuneplanerne i et givent område. Derfor kan der være kommunale begrænsninger i byggemulighederne, som set fra et borgerperspektiv er helt reelle, og som hidtil ikke har indgået i vurderingerne. Det ændres med det nye styresignal, som det også er beskrevet i denne nyhed fra Skatte- og Vækstministeriet.
Når styresignalet træder i kraft, vil der i vurderingerne blive taget højde for kommuneplaner – ikke kun lokalplaner. Herunder vil Vurderingsstyrelsen af egen drift ændre de allerede udsendte 2022- og 2024-vurderinger, hvor grundværdien med den hidtidige praksis er vurderet mere end 20 pct. – eller 300.000 kr. – for højt.
Lokalplaner er ikke blevet indlæst korrekt i systemet
Folketingets Ombudsmand har også undersøgt det forhold, at eksisterende lokalplaner ikke er blevet indlæst korrekt i ejendomsvurderingssystemet, selv om oplysningerne findes i Plandataregisteret. Problemstillingen udspringer af en medieomtalt sag, hvor en sommerhusejer har fået en vurdering, hvor Vurderingsstyrelsen ikke har taget højde for lokalplanen. Det var i vurderingen lagt til grund, at der kunne bygges mere på grunden, end der var fastsat i lokalplanen. Det vil blive løst fremadrettet ved videreudvikling af ejendomsvurderingssystemet, så den maksimale bebyggelsesprocent også anvendes direkte af systemet.
Den medieomtalte sag har ført til, at Vurderingsstyrelsen på eget initiativ har undersøgt, om andre boligejere og områder er ramt af indlæsningsfejlen af lokalplansoplysninger eller lignende fejl. Undersøgelsen viser, at omkring 30.000 ejendomme har modtaget en vurdering, der er ramt af indlæsningsfejlen. Selv om ejendommene er omfattet af indlæsningsfejlen, betyder det ikke nødvendigvis, at det konkret har haft indflydelse på vurderingerne. Vurderingsstyrelsen er i gang med at se på en løsning i forhold til de allerede udsendte vurderinger.
”Det er selvfølgelig beklageligt, at omkring 30.000 ejendomme kan have modtaget en ejendomsvurdering, der er ramt af systemfejlen, og vi arbejder på højtryk for at afdække problematikken nærmere, så vi hurtigt kan hjælpe de berørte boligejere. Det er dog vigtigt at understrege, at selv om en ejendom kan være ramt af indlæsningsfejlen, så er det ikke ensbetydende med, at det har haft indvirkning på vurderingen. Det undersøger vi lige nu, og lige så snart vi er klar med det, tager vi direkte fat i de berørte boligejere,” siger Anne Sofie Jensen.
Vurderingsstyrelsen er fortsat i gang med at afdække problematikken nærmere for de enkelte andre lokalplansområder. På baggrund af denne afdækning besluttes det, hvordan problematikken håndteres bedst for de berørte.
Vurderingsstyrelsen hæfter sig derudover ved, at Folketingets Ombudsmand i sin udtalelse tilkendegiver, at det fremgår af bl.a. af ejendomsvurderingslovens § 55, at Vurderingsstyrelsen ved ansættelse af grundværdi kan lægge oplysninger fra Plandataregistret til grund, medmindre styrelsen bliver opmærksom på, at oplysningerne må anses for åbenbart urigtige – og at oplysninger, som Skatteforvaltningen indhenter i offentlige registre, som udgangspunkt anses for korrekte, ajourførte og i det hele taget pålidelige.
Ombudsmanden tilkendegiver videre, at det fremgår af forarbejderne, at de oplysninger, som styrelsen indhenter fra Plandataregistret, ikke altid vil være direkte anvendelige i ejendomsvurderingssystemet, da der f.eks. kan mangle oplysninger eller være tale om komplekse planer, der ikke umiddelbart kan repræsenteres i digitaliseringen af planforholdene. Oplysningerne kan dog som udgangspunkt lægges til grund ved vurderingen, medmindre Vurderingsstyrelsen konkret bliver opmærksom på, at de må anses for åbenbart urigtige.
Som det nævnes af Ombudsmanden, arbejdes der parallelt i flere spor for at forbedre sammenhængen mellem kommunale plandata og ejendomsvurderinger. Herunder samarbejdes der med Plan- og Landdistriktsstyrelsen om at sikre solide data.
Ombudsmanden har bedt om at blive orienteret om resultaterne af ovenstående undersøgelser og håndteringen, herunder praksisændringen.
Vurderingsstyrelsen vil løbende holde Folketingets Ombudsmand orienteret om udvikling og tiltag på området.