Gå til indhold

Fakta om reglerne for opkrævning af renter som følge af bl.a. forsinkede ejendomsvurderinger

Det er inden for rammerne af lovgivningen, når Skatteforvaltningen opkræver renter af skatter – også når det sker i situationer affødt af de forsinkede ejendomsvurderinger. Samtidig har Skatteforvaltningen ikke ændret praksis for, hvornår der i særlige tilfælde kan ske eftergivelse af renter.

Den seneste tid har der i medierne været en række historier om, at borgere er blevet op-krævet renter af skatter, som bl.a. skyldes de forsinkede ejendomsvurderinger. Det har givet anledning til misforståelser om de gældende regler og lovgivningen for opkrævning af renter.

For det første er det vigtigt at slå fast, at gældende lovgivning fastsætter, at Skatteforvaltningen kan og skal opkræve renter i nedenstående situationer. For det andet har Skatteforvaltningen ikke ændret praksis for eftergivelse af sådanne renter. 

Der kan dog ske utilsigtede fejl i sagsbehandlingen heraf – og derfor gennemgås processerne i Skattestyrelsen og Vurderingsstyrelsen løbende for at sikre, at alt foregår korrekt.

Eksempler på opkrævning af renter inden for lovgivningen
Det er fx i overensstemmelse med lovgivningen at opkræve renter, hvis en restskat opstår på baggrund af en for lav foreløbig ejendomsvurdering, som senere erstattes af en højere endelig vurdering. 

Det er også i overensstemmelse med lovgivningen at opkræve renter, der skyldes, at der på forskudsopgørelserne for 2024 og 2025 ikke er sket en tværgående beregning af grundskyld og ejendomsværdiskat, hvilket for disse år først sker på årsopgørelsen. Fra og med 2026 beregnes skatterabatten tværgående også på forskudsopgørelsen, hvormed disse renter ikke længere vil opstå. 

Uanset at en boligejer er uden skyld i forsinkede ejendomsvurderinger eller beregning af skatterabatten – og at det kan opleves som urimeligt at blive opkrævet renter som følge heraf – så er der hjemmel til opkrævningen af renterne, og situationerne er forudsat i lovgivningen.

Der kan også være tilfælde, hvor der er sket utilsigtede fejl i sagsbehandlingen. Det kan eksempelvis være, at lovgivningen er fortolket forkert. Der kan være lavet en regnefejl eller lignende, som fører til en forkert skatteopkrævning. I de tilfælde rettes både skatten og renteopkrævningen automatisk, når fejlen berigtiges, og borgeren får en ny årsopgørelse. 

Herudover kan der opstå problematikker, hvor renteopkrævningen er lovlig, men hvor situationen ikke er nærmere beskrevet og forudsat i lovgivningen. Det kan for eksempel være, hvis en boligejer ikke har fået en foreløbig vurdering og derfor slet ikke er blevet opkrævet ejendomsskat i første omgang. Når den endelige vurdering foreligger, vil boligejeren blive opkrævet restskat og renter heraf. Her vil der i særlige tilfælde – hvis boligejeren søger om det – være mulighed for at få eftergivet renterne. Det vil i så fald ske ud fra en konkret vurdering.