09-07-2024
GUIDE: Her er de 7 bedste råd til boligejere, inden ejendomsvurderingen kommer.
Hvad kan du som selv huske at gøre, inden du får din ejendomsvurdering?
Frem mod årsskiftet bliver der sendt vurderinger af næsten 800.000 ejendomme ud til boligejerne.
Og her kan du som boligejer faktisk hjælpe ved at holde styr på oplysningerne om din ejendom. Her kommer en guide til, hvordan du som boligejer kan sikre det bedst mulige grundlag for din vurdering.
Og så er det bare om at holde fast i guiden, så du fremover er på forkant med oplysningerne til de kommende års vurderinger.
Anne-Sofie Jensen, direktør i Vurderingsstyrelsen:
Korrekt data er helt afgørende for kvaliteten af vurderingen
Der bliver løbende sendt ejendomsvurderinger ud til boligejerne. På nuværende tidspunkt er der næsten sendt 1 million vurderinger ud. Og frem mod årsskiftet bliver der altså sendt vurderinger af næsten 800.000 ejendomme ud til boligejerne.
Inden da har boligejerne mulighed for at se oplysningerne om deres ejendom igennem, når de får den såkaldte deklaration med de data, som ligger til grund for vurderingen.
Hvis boligejere finder fejl eller mangler i deklarationen, er der fire uger til at sende en indsigelse ind til Vurderingsstyrelsen. Herefter bliver det vurderet, om forholdene påvirker værdien af ejendommen så meget, at det får indflydelse på vurderingen, og der derfor kan fås et tillæg eller et nedslag.
”Korrekte oplysninger er helt afgørende for kvaliteten af de nye ejendomsvurderinger. Og boligejerne kan selv være med til at sikre, at de data der danner grundlag for deres vurdering af grund og ejendom er korrekte og ajourførte ved løbende at tjekke op på oplysninger i de offentlige registre og ved at indberette ændringer eller fejl samt mangler til myndighederne,” fortæller Anne-Sofie Jensen, direktør i Vurderingsstyrelsen.