Dårlig stand og ringe udsigt - det gør boligejere typisk indsigelse over

Garagen er da blevet revet ned for lang tid siden.

Den der udsigt over Sejerøbugten – den er jo dækket fuldstændig til af naboens høje træer.

Der er ikke nogen i det her hus, der har haft en hammer, en spatel eller en pensel i hånden de sidste fyrre år.

Selvom langt de fleste boligejere er tilfredse med oplysningerne i den deklaration, som Vurderingsstyrelsen har sendt til dem om deres bolig, så er der boligejere, der gerne vil have rettet i oplysningerne. Ejerne af omkring en million boliger har nu haft mulighed for at gøre indsigelse, og det har ejerne af omkring 44.000 boliger benyttet sig af. Det er under fem procent.

Over halvdelen af indsigelserne handler om, at BBR-registeret ikke er opdateret i forhold til, hvordan den nuværende bolig ser ud. Det er typisk det samlede boligareal – ombygninger og tilbygninger - antal badeværelser og varmekilden i boligen, altså om der er registreret gasvarme, pille-fyr eller fjernvarme, som boligejerne gør indsigelse overfor.

”Det er vigtigt at holde øje med oplysningerne i BBR og få dem rettet til løbende, når man bygger om eller bygger til, så vurderingerne bliver så korrekte som muligt. Derfor vil vi gerne have det at vide, hvis der er oplysninger, som mangler eller ikke er opdaterede. Heldigvis kan vi se på det lave antal af indsigelser, at boligejerne generelt er tilfredse med oplysningerne om deres bolig – og det er gode nyheder," siger Anne-Sofie Jensen, direktør i Vurderingsstyrelsen.

Oplysninger om standen af ejendommen bliver der også gjort indsigelse over. Her mener en del boligejerne, at murværk, tag eller vinduer er langt mere nedslidte end oplyst.

Referenceejendomme
De 15 senest solgte ejendomme - referenceejendomme – som bruges til at beregne områdets kvadratmeterpris, bliver der også foretaget en del indsigelser over. Ti procent af indsigelserne handler om referenceejendomme.

Typisk mener boligejerne, at nogle af referenceejendommene ikke er sammenlignelige med deres egne huse – og derfor ikke bør danne grundlag for ejendomsvurderingen.

Det kan dreje sig om, at der både bruges rækkehuse, parcelhuse eller murermestervillaer – det kan være nybyggede huse og ældre ejendomme – det kan være at nogle af ejendommene har tagetage – og det kan være referenceejendomme, som boligejerne mener har en langt bedre beliggenhed.

I langt de fleste tilfælde vil vurderingsmodellen tage højde for forskelle mellem referenceejendomme og det vurderede hus. Der sker helt automatisk en justering af grundlaget alt efter størrelse, byggeår eller beliggenhed.

Støj
Beliggenhed, udsigt og støj er også på listen over boligejeres indsigelser. Det kan være, at der i deklarationen står, at der er udsigt til sø eller hav, mens der ifølge boligejeren er så meget beplantning, at udsigten ikke er god. Afstanden til kysten kan også opleves længere af boligejeren.

Og så er der støj. Her handler indsigelserne typisk om, at boligejerne føler sig generet af trafikstøj fra motortrafikvej, motorvej eller større trafikeret vej – og at det bør medføre en ændring i ejendomsvurderingen. 

Endelig ses en del indsigelser over plandata. Det kan for eksempel være ændringer i plandata, som betyder, at der ikke kan udstykkes eller bygges som anført. Og der kan være gældende servitutter, som kan have betydning for grundens værdi, som ikke er anført.

Det nytter
Når en indsigelse er sendt til Vurderingsstyrelsen, bliver det vurderet, om indsigelsen vil få betydning for boligens værdi og dermed den endelige vurdering. I ca. 45 procent af de 44.000 ejendomme, som Vurderingsstyrelsen har modtaget indsigelser på, har det medført ændringer i vurderingen. 
  
Derfor skal boligejerne ikke holde sig tilbage med at have fokus på alle de oplysninger, som findes om deres ejendom i de forskellige offentlige registre og systemer.
 
”Det er en god nyhed, hver gang boligejerne læser deres deklaration igennem og kommer med input, hvis de mener, noget er forkert. Det nytter i høj grad, fordi det gør grundlaget for de nye vurderinger bedre. Og er man som boligejer i tvivl om, hvordan man gør det, eller hvad der skal rettes, så kan man altid ringe til Vurderingsstyrelsen for at få vejledning til, hvordan de retter. Derudover er kommunerne også gode til at hjælpe med svar om lokalplaner, kommuneplaner og ændringer på ejendommen,” siger Anne-Sofie Jensen.